![]() | ||
![]() | ||
![]() | ||
| Microsith.com [07/02] af Nobrain | internet: |
| (0) | (Microsith.com) | ||
| Half-Life: Opposing Force [24/01] af The Baptizer | spil: |
Half-Life: Opposing Force fra Gearbox er ikke den nye efterfølger til den oprindelig Half-Life, men blot et add-on med nye baner, monstre og våben. I stedet for at fortsætte fra hvor 1eren slap, har Gearbox valgt en lidt anden løsning. I 1eren blev man hele tiden jaget af en flok soldater udsendt af regeringen, i Opposing Force får man rollen som Adrian Shepherd, som af en af disse soldater der er blevet sendt ind for at "rydde op". Desværre går det hverken være eller bedre end at din transport helikopter bliver skudt ned af nogle flyvende aliens. Da du vågner op efter styrtet befinder du dig inde midt i Black Mesa komplekset, alene og uden våben. Der går dog ikke længe inden du får fingre i dit første våben, en kæmpe rørtang!
Selv om Opposing Force foregår på nogenlunde samme sted og tidspunkt som Half-Life, er det hele ikke bare præcis det samme som Half-Life. Selvfølgelig er banerne nye, men der er også blevet tilføjet nye våben som fx. en grabling-hook, en sniper riffel og en kæmpe motherfucker af et maskingevær. Selv om flere af de gamle aliens går igen i OF er der også blevet tilføjet et par nye som er mindst ligeså fantasifulde som de første. Men alien-krybene er ikke dine eneste modstandere man har i OF, en hel ny gruppe af Black Ops soldater er blevet sendt til Black Mesa for at udrydde alle spor efter "ulykken" inklusiv DIG, og de nye soldater er nogle rigtig farlige typer! I det mindste er det ikke alle der er imod dig, som noget nyt i OF møder man undervejs i spillet andre soldater, som man kan få til at hjælpe en i sin kamp mod både Aliens og Black Ops. Man møder i alt tre forskellige typer venlige soldater; En medic som har en lille håndpistol og noget medical gear som han skulle kunne bruge til at heale en med, men det fik jeg ham nu aldrig til! En enginer som også har et mindre våben med sig samt en skærebrænder som han kan bruge til at åbne døre med som man ellers selv ikke kunne få op. En marine hvis eneste egenskab er at gå amok med det før omtalte kæmpe maskingevær! Selv om disse soldater er sat ind i spillet for at hjælpe spilleren, skete det et par gange for mig at de pludselig fik en absurde lyst til at skyde mig i stedet for modstanderen, men what ever spillet har en dejlig quick- load og save funktion! Den sidste nye ting OF er at man i stedet for Freemans lommelygte er blevet udstyret med et par nightgogles, så man i mørke kan se alt, dog kun ca. tre meter frem, hvilket har giver mulighed for nogle nervepirrende kampe i slimede mørke gange fyldt med aliens som selvfølgelig har nattesyn
OF kører på den samme modificerede Quake I engine som Half-Life, så der er ikke de store nyheder at fortælle om grafikken. Lyden og musikken i spillet er også meget det samme som i Half-Life, hvilket bestem ikke er noget negativt. Musikken giver er fed stemning til spillet og lydene meget realistiske og veltilpassede, dog er det en skam at aliens ord/lyd forråd er meget begrænset, det bliver hurtig triviel at høre en alien blive ved med at komme med den samme lyd igen og igen mens den leder efter en. Som sagt er lydene i OF er kanon fede, og det kan klart anbefales at spille OF med en stor subwoofer, det giver ligesom lidt ekstra stemning når man kan mærke det hvis der springer en granat i nærheden af dig, eller den rungen det giver når man fylder en alien med et helt belte fra det store maskingevær!
Var man fan af det oprindelige Half-Life spil er Opposing Force klart noget man burde anskaffe sig, da den suverænt holder stilen fra 1eren. Kender man ikke til Half-Life (hvilken planet kommer du fra!?) og bare er ude efter et godt 3DShooter spil, er OF også et ganske udmærket valg selvom man nok ikke vil kunne forstå hele handlingen. Opposing Force er ikke vildt langt, faktisk kun ca. 1/3 af længden på Half-Life og er derfor rimelig hurtig gennemført. På grund af spillets længde og det faktum at det jo kun er et add-on og ikke noget "rigtig" spil, synes jeg at prisen på de 200kr er lidt pebret. Multiplayer delen er ok, men jeg tvivler på at det bliver OF der bliver spillet til næste Connect når der skal spilles Half-Life, der tror jeg nok de fleste vil vælge at spille Counter-Strike!
| |||||||||||||||||||||
| (5) | (Sierra/Gearbox/Valve) | ||
| Linux-Mandrake 7.0 [17/01] af godfather | software: |
Linux Mandrake er ikke nogen vildt ny spiller på markedet. Den har dog gennem længere tid været anset som en afart af RedHat, hvilket også har været mere eller mindre sandt. Jeg har selv kørt med Mandrake 6,1 i længere tid, og forskellen mellem den og RedHat 6.0 er minimal. En væsentlig forskel er dog, at programmerne til Mandrake er kompileret til Pentium-processorer, og kan derfor slet ikke køre på ældre maskiner. Med version 7 skulle Mandrake endelig have skilt sig rigtigt ud fra RedHat. Og installationsinterfacet er blevet ændret, meget endda! Og det er også blevet noget bedre end RedHats (personligt synes jeg ikke RH's er særlig fedt), og man kan altid se hvor langt man er kommet i processen. Hjælpen til de enkelte punkter er også glimrende, og der er oven i købet også dansk med (ikke at jeg har tænkt mig at vælge det). Ud over alle de normale ting man skal vælge, er der også muligheden for at vælge harddisk optimering (højest sandsynlig via hdparm), sikkerhed (om der skal være mange åbne services, eller om systemet skal være helt lukket, eller en mellemting), og hvor meget RAM man har i sin maskine. Mandrake 7 benytter sig også af Supermount, der er en ny ting i version 2.2.14 af linux-kernen. Det kan benyttes til automounting af flytbare medier. Det er i princippet det samme som automount, men i modsætning til automount kan man se hvilke biblioteker, der er til rådighed.
Opsætningen af harddisken er næsten en hel anmeldelse for sig selv. Enten kan installationsprogrammet, DiskDrake, klare det hele selv, eller man kan selv rode rundt med det. Jeg blev nødt til at rode rundt med det selv, da jeg havde en del partitioner, jeg gerne ville beholde. Men ellers er der også mulighed for at resize partitioner, og alt det andet man kan have brug for. Som sædvanligt kan det anbefales at man laver en /usr/local partition, hvis man ikke har gjort det allerede. Det hjælper når man skal opgradere, eller som i dette tilfælde installere en ny distribution. Med /usr/local behøver man ikke at installere alle de programmer man har siddet og kompileret og installeret før, een gang til. Som sædvanlig er der også valget mellem KDE og GNOME. Og som sædvanlig vælger jeg GNOME, men det er da kun fordi at ellers skal jeg selv til at installere GTK+ og alle de andre GNOME libraries senere hen, da jeg selv bruger AfterStep. Installerer man i expert mode skal man først vælge hvilken slags installation man gerne vil bruge (hvilket man i øvrigt også skal i Normal installation), derefter de overordnede grupper af pakker, og til sidst kan man finjustere de enkelte pakker. Som ekstra bonus kan man sætte hvor meget det hele ca. må fylde på harddisken, så vælger installationsprogrammet de vigtigste ting ud. Efter at have brugt omkring en halv time på at udvælge de gode pakker begynder kopieringen af pakker, ved tidsestimering og det hele.
Når den ellers er færdig med at kopiere ting ind på harddisken skal netværket, brugere og tidszone konfigureres. Netværket gik ikke så godt på min, men det er nok fordi det var en bærbar med PCMCIA netkort. Konfigurationen af X gik heller ikke så godt, men det var nu heller ikke ventet. X har nemlig voldt mange og store problemer på den pågældende maskine. Så kunne maskinen ellers genstarte og det sjove kunne begynde. Første problem var, at på min bærbare er der ingen numlock, det er en specialtast man skal holde nede, og så kommer der tal i stedet for bogstaver. Nu havde de flinke Mandrake-folk været så rare at lave en service, der automatisk satte numlock til, og det resulterede i, at jeg ikke kunne skrive bogstaver! Det tog lige lidt tid at få slået fra.... Modsat visse andre distributioner er den færdige installation lige til at bruge. Jeg har før været ude for, at man ikke kan kompilere programmer fordi selv de mest basale programmer og filer mangler, jeg har endda været ude for at Midnight Commander ikke har været med, og det er efter min mening en dødssynd! Efter at have sat min /usr/local ind i /etc/fstab og hentet backup'en af /home ind var stort set alt som det var før, bortset fra et par enkelte ting. At den underliggende distribution er ændret havde ikke den store indflydelse, og det er jeg glad for. Desværre havde jeg ikke mulighed for at teste MandrakeUpdate, det program, der kan opdatere RPM filer automatisk, da det ikke understøttede proxy (som jeg er så uheldig at sidde bag). DrakConf, programmet til at konfigurere systemet med, virker også ret godt. Der er ikke så meget nyt i det ud over konfigurationen af X, resten er stort set hentet fra Linuxconf, som også stadig er inkluderet. Med DrakConf er også Lothar, der som et af de første programmer jeg har set giver et grafisk overblik over ens hardware, lidt ala det der er i Windows.
Jeg må sige, at Mandrake er ikke helt ringe. Der er lagt arbejde i at få den til ikke at ligne så meget RedHat mere, og bortset fra at de begge bruger RPM, så er ligheden ved at forsvinde. For en gangs skyld en distribution, der kan bruges af både nybegyndere og mere erfarne. Dog er kan de avancerede brugere godt stadig blive irriteret over, at der er så meget af opsætnigen, der er forsøgt "gemt væk". Os der har bærbare og gerne vil køre Linux kan derudover glæde os over, at standardinstallationen genkender de fleste PCMCIA kort, og så er der endda også USB support i kernen. Så er der stort set ingen grund til at omkompilere den foreløbigt. Besøg Linux-mandrake Besøg RedHat Linux-Mandrake kan downloades fra Linux-Mandrakes' mirrors.
| ||||||||||||||||||||
| (4) | (Joakim Recht) | ||
| Championship Manager 3 99/00 [16/01] af Snowball | spil: |
Undertegnede købte dette spil til sig selv i julegave, og fik det skam også pakket ind nede i Bog & Ide. Efter at have flået papiret af, fandt jeg ud af at for første gang i Championship Managers historie, var der rent faktisk skrevet en manual på mere end 5 sider. Manualen giver én en god gennemgang af funktionerne i CM3, men har man spillet alle de tidligere spil, så kender man dem jo godt. Der var desuden en stor plakat med, hvor der er en lille gennemgang af reglerne for de forskellige ligaer. Disse ting gør CM3 99/00 til det spil i serien hvor der er mest ekstra "skrammel" med til. Efter at valgt ekstra billeder og quick start games fra, tog det ikke lang tid at installere. Det første man ligger mærke til efter man har installeret, er den nye skrifttype i spillet, hvilket lige tager lidt tid at vænne sig til. Men efter man har vænnet sig til den, så er det en glimrende forbedrelse til spillet. Efter at have valgt de "options" som jeg ville have på, startede jeg et nyt spil. Det første man så bemærker herefter er at de attributter som spillerne har, står helt forkert i forhold til hvad man har vænnet sig til fra de tidligere udgaver. Men igen efter noget tilvænning, så går det også. En af de bedste ting overhovedet ved dette spil, er at det går MEGET hurtigere imellem dagene, og det er en stor fordel, da der så ikke er så meget spild tid.
Det første man gør efter at have valgt et hold er: Man finder ud af hvor mange penge man kan købe ind for, derefter hvor meget man kan give i måneden. Herefter gennemgår man sine spillere for at finde ud af hvilke pladser man skal have forstærkning på. Herefter kan man vælge at finde spillerne selv, ved at kigge på nogle af de spillere man kender fra virkelighedens verden, eller man kan bruge sine scouts til at finde talenter rundt omkring i verdenen, eller vælge at se de spillere der er interesseret i at komme til ens klub. Den første udgave er ganske god hvis man har spillet spillet før, eller hvis man har en stor klub, som har råd til at købe de spillere man kan huske fra international fodbold. Den anden mulighed er også ok, dog er de talenter talentspejderne finder i meget svingende karakter, bla. kommer de tilbage med at de har fundet nogle unge spillere som kan gavne ens hold... det er da meget godt, bare ikke når man har EFB, og de spillere de anbefaler er Anelka, Owen og Raul... Den sidste måde er næsten den bedste, da man her kan få sig nogle rigtige gode køb, da der muligvis er nogle af spillerne der normalt ikke ville spille for en lavere rangerende klub, men som er utilfredse med deres nuværende klub/manager, og derfor gerne vil væk.
Som noget nyt kan talent spejderne sættes til at kigge på en specifik spiller, hvilket virkelig kan være hjælpsom, og de kan mens de ser en kamp hvor spilleren er med i, få øje på andre talenter. De kan desuden sættes til at følge en specifik klub, eller sættes til at kigge efter unge talenter. De har desuden også muligheden for at kunne kigge efter talenter i de store turneringer. Efter at have lavet sine indkøb, er man klar til sæsonen starten (forhåbentlig). Herefter gælder det så om at opfylde de forventninger som ens "board" har stillet til en. Det kan være at man skal kæmpe for ikke at rykke ned, eller at man skal kæmpe for mesterskabet. Efter hånden som året skrider frem, så kommer den søde juletid nærmere, da der her er mulighed for at få skrevet kontrakt med spillere som har en kontrakt der løber ud til sommer. Klubben har desuden mulighed for at blokere for vilde bud på spillere, og bliver ret negative hvis man ikke følger deres ønsker. Multiplayer delen er ligesom i cm3, og her ligner ikke at der er de store ændringer. Dog har vi (Snowball & Mighty) testen denne del i 2dage, og kan sige at det kører fint. Her har man så muligheden for at kigge efter spillere hver for sig, og i det hele taget fortage sig de forskellige valg som spillet giver, hver for sig, så man ikke behøves at vente så meget på den anden, og i den situation at man ikke spiller samme dag, så kan den ene spille en kamp, mens den anden kan foretage sig andre ting imens... Dog skal det siges at man ikke skal regne med at man lige spiller et spil på 2timer, nej tværtigmod, så kan man snildt spille 2dage, og ikke komme videre end 1-1½ sæson. Men det er vanedannende, så man kan nemt komme til at bruge lidt for lang tid på det. CM3 99/00s forbedringer: 16ligaer 40.000spillere Transfer system med rygter og lign. Både B-landshold, U21 landshold, og muligheden for at blive manager for disse. Spillet er hurtigere. Større media involvering Bedre spiller involvering
CM3 99/00 er helt klart det bedste spil i serien indtil videre, ingen tvivl om det. Men hvad er det der gør den bedre end de mange andre manager spil som er på markedet? Svært at svare på, da der er så mange små ting som gør det værd at spille igen, og igen, og igen..... Alle de små finesser som man manglede i cm3, er nu blevet implimenteret. Skal man ud og købe et fodbold manager spil, og man vil have en masse flot 3d grafik, så skal man nok vælge et andet spil, men vil man have det ultimative i gameplay, og have et spil man ikke bliver træt af de første mange timer, så går man ikke galt med CM3 99/00. Spillet man må eje... CM3 99/00 - Men pas på det er virkelig vanedannende, og bliver man først en gang bidt af det, så er det ligesom narkotika, man må bare have mere... :)
| |||||||||||||||||||
| (3) | (sportsinteractive) | ||
| Freak Technologies [03/01] af guru | internet: |
For dem der er interesserede i nye teknologier indenfor Software, Hardware, Kommunikation, materialer hoster Sunsite Freak Technology sitet. Her kan man finde mange sciense-fact projekter, der for de fleste af os lyder som det rene sci-fi. De ting der kan ses på diverse sciense shows, har som regel været på siden her i lang tid... så når du ser sciense-shows på Discovery-channel eller Beyond 2000 kan du som regel gå ind og læse mere om tingene her. Siden er ikke særlig fancy men det er heller ikke det, der er vigtigt her. Man tager sig hovedsageligt af at videregive information om de forskellige projekter og links til, hvor man kan finde status på dem.
| ||||||||||||
| (0) | (Freak Technologies) | ||
| Se de amerikanske kanaler gratis over nettet [15/12] af vlx | internet: |
Nu er der endnu mindre grund til at flytte til USA, for nu er det nemlig mulig at se mange af de større amerikanske kanaler over nettet. Det er et canadisk firma ved navn iCraveTV som har fundet et huld i den canadisk lovgivning, som åbentbart giver mulighed for lovligt at stream amerikansk kanaler over nettet. Der er dog en lille problem ved det hele, man skal bo i canada for at brug siden. Man skal nemlig igennem en del tjek hvor man fx skal skrive de første 3 cifre på et canadisk tlf. nr. (fx 905) for at komme ind på siden. Men hvis man kan leve med at svare forkert på et par af deres spørsmål kan man sagten bruge siden.
Hvilken kanaler kan de så tilbyde? Det har indtil vidre 16 kanaler (NBC, NewVR, CBS, CBC, Global, ABC, CTV, OnTV, PBS, TVO, PBS, SRC, Fox, CTS, CFMT, WB, CITY) men der skulle hvis snart komme flere. Men ud over kanalerne har de også været så flink at smide programoversigten for alle kanaler online, så man aldrig er i tvivl om hvad der går netop nu.(det er dog lidt kedligt med de 7 timers forskeld, men det kan man nok ikke gøre noget ved) Kvaliteten De har valgt at bruge RealPlayer G2 til at stream kanalerne med, og det er et udmærket valg. På en 2 mbit forbindelse køre det udemærket, og trækker en 10-15 kb/s. Kvalitetet af det de grapper er ikke altid lige godt, men den er til at leve med. Dog skulle det være noget af det de arbejder på. På en K56 forbindelse får man ikke mange billeder over, så man skal nok mindst havde en isdn forbindelse som man ikke bruger til andet. Jeg har af gode grunde ikke testet siden i primetime (det er en gang om natten/morgen), men serveren så ikke ud til at havde problemmer med for mange bruger, så kan man jo bare håbe på at det ikke ændre sig. Billede bliver desværre indskrænket en helt del af nogle reklammer i bunden og højre side, men det skal jo tjenene pengende på et eller andet. Konklusion Designet er ikke noget at råbe hurra for det er meget kedlig og primitivt, man kunne sagtens forvente en del, men de har åbentbart valgt at ligge pengende i hardwaret. Resten virker meget godt, og hvis det bliver ved med at være en gratis service, og hvis kvaliteten af billede bliver forbedret kunne det blive helt sjov i fremtiden.
| |||||||||||||
| (0) | (iCraveTV) | ||
| To all you cow-lovers out there [08/12] af guru | internet: |
Her er den sejeste side i universet med dansende køer: www.cowdance.com Andre sjove sider med dansende dyr
| |||||||||||||
| (0) | (Dancing Cows) | ||
| Caldera OpenLinux 2.3 [28/11] af godfather | software: |
Caldera's OpenLinux har altid været berømt/berygtet for at være en Linux-distribution, der mest henvender sig til de lidt mere "seriøse" brugere, altså dem, der rent faktisk gerne vil være produktive. Med version 2.3 skulle installationen foregå på en let og elegant måde.
Installationen ser anderledes ud fra starten. Et fint skærmbillede viser opstartsprocessen, hvor installationsprogrammet hurtigt finder drivere til SCSI, netkort, PCMCIA osv. Herefter kommer opsætning af X (den grafiske del af unix), hvor installationsprogrammet også automatisk finder ud af hvilket skærmkort man har i sin maskine (hvis det da ikke er et alt for nyt 3D-meget-kort), og så skal man bare identificere sin skærm. Det kan den ikke selv finde ud af, men man kan vælge mellem over 1700 modeller, så mon der ikke er en der passer? Til sidst skal man lige vælge hvilken opløsning man gerne vil køre i. Efter man har valgt opløsning skal man vælge hvilken type installation man gerne vil have. Her er der en del flere at vælge mellem end normalt, da der her er en minimum, standard, business, home, development, server og webserver mulighed. En ting, der dog ikke er er muligheden for selv at vælge hvad man vil have installeret. Derefter skal harddisken konfigureres. Her har man valget mellem at lade installationsprogrammet overtage hele disken, at bruge partitionerne som de var eller selv at sætte partitionerne op. Umiddelbart herefter går kopieringen af filer i gang, selv om der stadig er masser, der skal sættes op, en rar lille feature. Tilbage er at sætte brugere og passwords op, konfigurere netværket, vælge tidszone og installere en boot manager. Alt sammen med fyldig vejledning og omfattende hjælpesider. Når der ikke er mere at sætte op kommer man til slutskærmen, hvor man kan spille tetris ind til installationen er færdig, hvis man ikke har andet at lave imens. Endnu en smart ting. Når kopieringen af filer er fuldendt, startes OpenLinux op. Det sker uden at genstarte computeren, hvilket er første gang jeg har set det. Som standard bruges KDE til den grafiske del. KDE ligner Windows en del, og hvis man er nybegynder inden for Linux finder man let rundt. Een ting mangler der dog ved mindst Home-installationen: Midnight Commander (Norton Commander til unix). Ellers er systemet klar til at blive brugt. Først gang man logger ind kommer der en hurtig introduktion til systemet, og så kan man ellers gå i gang.
Der medfølger en del administrationsværktøjer, der gør at man ikke behøver at skulle rette i alle mulige underlige tekstfiler m.m. for at få tingene til at virke. Alle sammen indgår i COAS, Caldera Open Administration System, som gør det let at ændre i den basale opsætning af computeren. Derudover er der en automounter installeret som standard, hvilket gør at man ikke selv skal til- og frakoble diske hver gang man fx vil tilgå Windows-drev. Nye programmer installeres ved hjælp af RPM, der også er standarden i mange andre distributioner, heriblandt RedHat, og det fungerer ret godt. Der kan opstå problemer hvis man selv vil installere nyere versioner "manuelt" ved selv at kompilere. Så kan det nemlig være at nogle RPM-pakker ikke kan finde ud af at den nye version er installeret. Derfor er det bedst at holde sig til RPM pakker så vidt det ellers er muligt. Konklusion Tilbage er et rimelig godt indtryk af OpenLinux. Personligt synes jeg ikke særlig godt om KDE (eller GNOME for den sags skyld), men for nybegyndere og andre folk der ikke gider at rode alt for meget med grundopsætningen er det et godt valg. Administrationsværktøjerne er gode, og de dækker næsten alle områder. Alt i alt en distribution, der er ideel til nybegyndere og folk, der gerne vil hurtigt i gang uden at få "beskidte fingre".
| ||||||||||||||||
| (1) | (Caldera) | ||
| Chase Ace 2 [24/11] af The Baptizer | spil: |
Det lille danske firma Space Time Foam, har allerede med demo versionen af action spillet Chase Ace 2 skabt stor opmærksomhed og positiv respons fra det meste af verden. ”Vi har fået forhåndsbestillinger fra så fjerne steder som Indonesien og Canada” udtaler Tobias Thorsen, stifter og programmør hos Space Time Foam. ”På grund af vores meget stramme budget, havde vi besluttet os for kun at lave et begrænset oplag, men det viser sig måske snart at være for lidt..” Kimen til spillet blev lagt en aften for ca. to år siden, hvor Tobias og et par venner, støvede rundt på Internettet for at finde et computerspil. Efter adskillige downloads og afprøvninger, endte det med at det simpleste spil blev spillet mest. ”Det der gik op for os, og som inspirerede mig, var at det næsten udelukkende var gameplayet og håndteringen der var det vigtige..” siger Tobias Thorsen. I dagene efter, lavede Tobias den første prototype til det, der senere skulle blive til ”Chase Ace”. Et halv år efter kom den første freeware version af Chase Ace, som i skrivende stund er blevet downloadet og spillet af omkring 40.000 mennesker verden over. Udviklingen af Chase Ace 2, der fra i dag er til salg, kom i direkte forlængelse af den oprindelige og gratis Chase Ace. Alle de features der i dag er at finde i Chase Ace 2, er resultatet af utallige timers afprøvning. Stort set intet var planlagt på forhånd, men udviklede sig undervejs, under hyggeafteners intense spil i Tobias stue. ”Det vigtigste i processen har hele tiden været at spille spillet” siger Tobias Thorsen om den specielle måde spillet er blevet til på. ”Vi synes det var fedt at spille, og hele udviklingen er sprunget ud af netop det”.
Som man også kan læse, har udviklerne af Chase Ace 2 taget udgangspunkt i at lave et spil som er simpelt, og simpelt er også hvad spillet er, ikke noget med at sidde og læse tykke manualer eller glo på video sekvenser for at forstå handlingen i spillet, der er nemlig ingen! Når man starter spillet kan man vælge imellem ”Arena Game” eller ”Course Game”, Arena Game er en masse enkelt stående baner man kan spille uafhængig af hinanden, imodsætning Course Game hvor banerne skal spilles i en bestemt rækkefølge. Man kan vælge mellem fire rumskibe, med hver deres egenskaber. Rumskibene kan dreje rundt flyve frem og tilbage og kan skyde, banerne består af nogle platforme som svæver rundt i rummet, på hver af disse platforme findes en masse forskellige ting som skal skydes og mindre puzzels som skal udføres, så simpelt er spillet faktisk, dejlig simpelt. Jeg syntes dog det var lidt svært at få sat knapperne op så man havde fuld kontrol over rumskibet, man med lidt tilvending lykkedes det dog næsten. Rumskibet har den meget irriterende tindens til at nægte at dreje når man flyver med turbo på, og desuden havde turboen det også meget med at sætte sig fast. Chase Ace 2 kan spilles i både single-player og multi-player, med op til 8 spillere over netværk
Chase Ace 2 gameplay minder faktisk meget om spillet ”Fire Fight” som kom for ca. tre år siden. Men på den grafiske side kan Chase Ace 2 dog ikke følge med, alt grafik i spillet er 2D, og mindst lige så simpelt som gameplayet, grafikken er ikke grim men nok lidt kedelig, dog lige bortset fra eksplosionerne som er eminent godt animeret, de minder faktisk meget om de ekslotioner man ser i de japanske Manga tegnefilm. Lyd siden Lydene i spillet er ok, der er de lyde der skal være der, og flere af dem lyder også lidt små tamme. Men det er lige meget for de bliver næsten hele tiden overdøvet af lydene fra eksplosionerne som tilgengæld lyder rigtig godt. Gennem hele spillet kan man hele tiden høre Chase Ace 2s lydspor, som består af ikke mindre end 25 numre, den ene halv del er techno musik lavet af Jesper Colding Jørgnsen og den anden halvdel er funk musik lavet af Jeppe Juul. Begge har de formåget at lave et rigtig godt soundtrack, musikken lyder virkelig professionel og er med til understøtte stemningen i spillet uden at overdøve den.
Chase Ace 2 virker mest af alt som et super godt gennemført freeware spil, men da Space Time Foam vælger at tage penge for spillet på linie med alle de store titler, kommer den op og konkurrere mod alle de store udenlandske titler og der tror jeg desværre ikke Chase Ace 2 vil kunne stå distancen. Men hører du til dem er ligeglad med super 3D grafik og spil med en dybere mening end selve gameplayet, så er Chase Ace 2 bestemt et spil der er hver at tjekke ud! Chase Ace 2 kan kun købes på ChaceAce.com for 210kr. Hvor man også kan downloade nye rumskibe og extra baner.
| |||||||||||||||||
| (0) | (Space Time Foam) | ||
| Frem<< | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 | >>Tilbage |



























