ja, flot. Hestefilm, det får i mig aldrig til at se, men det var godt der var nogle som havde gode overtalelsesevner.

Hidalgo, som efter sigende er basert på en sandfærdig historie, handler om Frank T. Hopkins (Viggo Mortensen) og hans hest Hidalgo. Hopkins er en ægte amerikans cowboy, der med hesten, Hidalgo, deltager i en masse langdistance løb, og vinder dem. På et tidspunkt arbejder han for Buffalo Bills "Wild West show", som markedesføre ham og hesten som verdens hurtigste.

Det er der en arabisk sheik, som ikke mener er helt korekt. For at bevise hans ret udfordre han så Hopkins og Hidalgo til at deltage i det håde løb, Flamme havet. I filmen følger vi så Hopkins og Hidalgos kamp mod elementerne og de andre ryttere.

Ud over hovedplottet er der mange andre små historier, og andre quests som Hopkins og Hidalgo skal forcere. Dette er med til at rede filmen fra langtrukkethed, som ellers godt kunne komme snigende. Mortensen gør det virkeligt godt i rollen som "ru" cowboy, mens det kan undre én at så mange arabere i 1870erne kunne tale engelsk. Filmen indeholder mange flotte, og storslåede scener, men der bydes ikke på noget banebrydende, som ikke er set før


Alt i alt, er Hidalgo, en rigtigt god "engangsfilm". Dermed ment at det ikke er en man behøver at eje på DVD.

ja, folt. Henstefilm, det får i mig aldrig til at se, men det var godt der var nogle som havde gode overtalelsesevner.

Hidalgo, som efter sigende er basert på en sandfærdig historie, handler om Frank T. Hopkins (Vigo Mortensen) og hans hest Hidalgo. Hopkins er en ægte amerikans cowboy, der med hesten, Hidalgo, deltager i en masse langdistance løb, og vinder dem. På et tidspunkt arbejder han for Buffalo Bills "Wild West show", som markedesføre ham og hesten som verdens hurtigste.

Det er der en arabisk sheik, som ikke mener er helt korekt. For at bevise hans ret udfordre han så Hopkins og Hidalgo til at deltage i det håde løb, Flamme havet. I filmen følger vi så Hopkins og Hidalgos kamp mod elementerne og de andre ryttere.

Ud over hovedplottet er der mange andre små historier, og andre quests som Hopkins og Hidalgo skal forcere. Dette er med til at rede filmen fra langtrukkethed, som ellers godt kunne komme snigende. Mortensen gør det virkeligt godt i rollen som "ru" cowboy, mens det kan undre én at så mange arabere i 1870erne kunne tale engelsk. Filmen indeholder mange flotte, og storslåede scener, men der bydes ikke på noget banebrydende, som ikke er set før


Alt i alt, er Hidalgo, en rigtigt god "engangsfilm". Dermed ment at det ikke er en man behøver at eje på DVD.

Anmeldelse af The Last Samurai

En mindre delegation fra CompuClub har, her til aften, været inde og se The Last Samurai, med Tom Cruise, i BioCity Århus. Der var fra alles sider gode forventninger til filmen, og der var da heller ingen af os, der gik derfra med en tom (Charlies Angles) agtig fornemelse :-).

Historien udspiller sig, som ventet, i Japan, hvor Samuraierne er ved at være en uddød ”race”. Kaptajn Nathan Algren (Tom Cruise) tager en tur til Japan, for at træne de japanske tropper i den ”amerikanske krigskunst”. Tropperne skal nedslagte samuraierne, da disse er blevet en slags ”oprørshær”. Inden det rigtigt kommer til et slag, mellem de japanske tropper, og de kejsertro samuraier, bliver Cruise taget til fange af samurierne. Han lære nu om deres skikke, og bliver til sidst en af dem. Da der ikke er mange samuraier i Japan idag, går det jo hverken være eller bedre end, at de bliver slået ned.

Filmen er virkelig god, og historien er gribende, dog falder Tom Cruise meget uden for rollen som den sidste samurai, og det ødelægger lidt af stemningen. Ken Watanabe spiller dog sin rolle som samuraiernes leder ganske perfekt, og falder godt ind som en respektert leder. Ialt en god film, som man ikke bør gå glip af.

Anmeldelse af The Last Samurai

En mindre delegation fra CompuClub har, her til aften, været inde og se The Last Samurai, med Tom Cruise, i BioCity Århus. Der var fra alles sider gode forventninger til filmen, og der var da heller ingen af os, der gik derfra med en tom (Charlies Angles) agtig fornemelse :-).

Historien udspiller sig, som ventet, i Japan, hvor Samuraierne er ved at være en uddød ”race”. Kaptajn Nathan Algren (Tom Cruise) tager en tur til Japan, for at træne de japanske tropper i den ”amerikanske krigskunst”. Tropperne skal nedslagte samuraierne, da disse er blevet en slags ”oprørshær”. Inden det rigtigt kommer til et slag, mellem de japanske tropper, og de kejsertro samuraier, bliver Cruise taget til fange af samurierne. Han lære nu om deres skikke, og bliver til sidst en af dem. Da der ikke er mange samuraier i Japan idag, går det jo hverken være eller bedre end, at de bliver slået ned.

Filmen er virkelig god, og historien er gribende, dog falder Tom Cruise meget uden for rollen som den sidste samurai, og det ødelægger lidt af stemningen. Ken Watanabe spiller dog sin rolle som samuraiernes leder ganske perfekt, og falder godt ind som en respektert leder. Ialt en god film, som man ikke bør gå glip af.

flere århundreder har de to racer vampyrerne og varulvene været i krig imod hinanden for at være dem der bestemmer. Selene (Kate Beckinsale) som er vampyr ser at et menneske Michael Corvin (Scott Speedman) bliver jagtet af deres fjender varulvene og samtidigt bliver han vidner til disse to racer. Hun vil nu undersøge hvorfor, at han er så vigtig, og det starter bare en helt nyt problem for vampyrerne. Ikke nok med det, så bliver hun sådan småt forelsket i Michael Corvin med tiden.

Så kommer tiden til vampyrer (igen) og varulve i filmverden, denne film hedder Underworld. Kort sagt så blev jeg (desværre) skuffet efter jeg havde set den.
Der var høje forventninger til filmen, og man havde hørt at de havde dummet sig ved at ikke undersøge de måtte bruge nogle navne, det blev som resultatet at de skulle lige betale næsten det samme beløb som bare filmen havde kostet.
Nu kan vi endnu gang se at computereffekterne kan redde en film, og filmen har dog en god historie hvor desværre der hakker lidt i den røde tråd igennem filmen. Men føler at man har set alt det før (fx fra filmen Blade), og der er ikke noget nyt at komme efter. Jo der er noget nyt, det er varulvene men det er vist det også det eneste man kan klappe lidt for.
Ikke nok med det, så synes jeg at Len Wiseman har valgt nogle forkerte skuespiller til nogle af rollerne, der er specielt lige Bill Nighy. Jeg ved ikke hvorfor han skulle have rollen som Viktor (som er en af de ældste af vampyrerne, og er den der bestemmer), synes ikke han kan udfylde den rolle ordentlig især efter man har set filmen Love Actually.

Det trælse er så den ligger lige op til en efterfølgere, og det skuffer bare mig endnu mere.
Men den kan nok helt sikker underholde folk til en videoaften på dvd, med en god gang cola og popcorn.

Filmen handler om 8 forskellige par, og hvordan de håndterer deres kærlighedsliv i ugerne op til juleaften.

Der er en masse forskellige situationer, fra flirt til utroskab.

Filmen starter med en meget hurtig indgangsvinkel til alle 8 små historier, hvor flere af dem igennem filmen hænger sammen.

Men den første person man følger er Billy Mack og hans manager Joe. Han er en tidligere stor sang stjerne, men karrieren er hurtigt på vej ned af. Men han forsøger så at få gang i karrieren ved at lave en jule sang på en gammel klassiker.

Han står også for flere af de sjoveste ting i filmen, der var specielt en lille hilsen til børnene der ser et jule show.

"Kids, this is a message from your Uncle Billy. Don't buy drugs. Wait until you're a rock star, and they give them to you for free!"

Som i så mange andre engelske film er Hugh Grant også med i denne film hvor han er "The Prime Minister".

Han er nu ikke den mest mindeværdige karakter i filmen, og det minder mest af alt om et "vi har fået Hugh Grant med i filmen, nu mangler vi bare en rolle".

Hele filmen igennem sidder man og tænker på hva der mon nu sker, og får faktisk ret hele vejen igennem. Der er dog en enkelt detalje som jeg ikke lige havde fanget, som var mellem Peter, Mark og Juliet. Men hvis/når i ser filmen skal i selv have lov til at gætte.

Filmen ender præcis som sådanne film skal, og selvom den var rimelig forudsigelig, så var den dog absolut værd at se. Den vil nok ikke komme til at stå øverst på min DVD ønske seddel, men da helt sikkert et gensyn værd når den engang kommer på TV.

Tre unge drenge spiller hockey på en gade hvor Jimmy og Sean bor, og de skriver deres navne i noget nyt lagt cement efter deres bold blev væk i kloakken. Der bliver de forstyrret af en mand som udgiver sig som en politimand og skæller dem ud og tager Dave med sig. Men det viser sig at være 4 dages rent mareridt for Dave, da han blev kidnappet men undslap i live.
Efter de er blevet voksen, har de levet deres egen vej og Jimmy (Sean Penn) har levet i det kriminelle liv, hvor Sean (Kevin Bacon) har levet livet til det modsatte, nemlig til politiet. Dave er sådan i midten og er ikke rigtig kommet over det der skete som barn.
En dag sker der noget, som er meget trist. Jimmys ældste datter bliver myrdet om natten, og Sean fra politiet bliver sat på sagen sammen med sin makker Whitey (Laurence Fishburne). Det er ikke nok, da Jimmy starter sin egen efterforskning med sine forbindelser, og med tiden mistænker han deres fælles barndomsven Dave som morder.

Mystic River, er vel en film som man ikke har hørt så meget om. Men kan sige det er Clint Eastwood som sidder i stolen bag en film for 24’ene gang. Den har bl.a Sean Penn, Tim Robbins, Laura Linney, Kevin Bacon og Laurence Fishburne på rollelisten. Eastwood er ved at være gammel, og filmen har den gamle stil i film, der kan man se at han føler sig hjemme.
Han viser sin talent inden for karakterudvikling, da fx Sean Penn har en rolle som passer lige til ham – Rå, kriminel, tatoverede fyr. Hvor Tim Robbins spiller den usikre og skrøbelige personlighed, og de to politi roller som bliver udfyld stærk med Kevin Bacon og Laurence Fishburne, som passer rigtig godt sammen og giver en god solid karakter sammen. Så har vi de to vigtige kvindelige roller som er Laura Linney og Marcia Gay Harden, hvor de begge giver det sidste som der skal til at filmen er i enestående med dejlige (og overrasket med rystende realistiske) følelser.
Filmen er stærk og den har nogle ting som hænger lidt ud i det blå luft, men det bliver over gået med den gribende historie og med god stærke skuespiller som er i topform.
Det er en drama/thriller som skal ses, da Eastwood giver den (sammen med skuespillerne) den klassiske gamle filmstil tilbage i vore dage.

Love Actually er en god britisk romantisk komedie, som handler om kærlighed imellem mennesker. Her i filmen er der nogle personer som møder hinanden og bliver forelsket eller er ligefrem forelsket, men også nogle der mister deres kærlighed hvor andre gør det medvillige.

I filmen ser vi bl.a. nogle af Englands største og bedste skuespillere med hvert deres baggrund inden for filmverden. Vi ser bl.a. Billy Bob Thornton som det amerikanske præsident og Hugh Grant som primeminister for England (tænke også lidt da jeg så det i filmen). Så har vi Liam Neeson, som spiller godt selvom ”han” har mistet sin kone i filmen, og skal passe på hendes søn. Rowan Atkinson (bedre kendt som Mr. Bean) spiller overbevisende godt, rart at se han kan mere end den ”dumme karakter” han spiller hele tiden. Lige til sidst her, har vi Alan Rickman som er ved at være ret længe siden sidst man har set på det store lærde. Hvis det ikke var at han var med i Harry Potter, så er de sidste film "nye" som jeg kan huske ham fra er Dogma og Galaxy Quest som var i 1999.

Som sagt ser vi nogle store skuespiller med i filmen. Men filmen er en fortællingen om kærlighed og følelser for hinanden, den har de kikset og pinlig scener som også ses i Four Weddings and a Funeral, Notting Hill og Bridget Jones´s Diary som Richard Curtis har været med til at lave.
Den underholder godt og musikken mindre også fra de samme film som jeg skrev før, men der er noget ved filmen som gøre at den er så god og dejligt. Ved ikke om det er fordi der er snart jul og filmen ligger op juletiden og slutter ved juleaften og der er alt det kærlighed med i. Ved ikke, men det føles rar at se den og kommer i et godt humør, især over humoren i filmen. Det er vigtig og det har filmen, og det er grunden til den er så god.

Jeg kan blive ved med at skrive fine og dejlige ord om filmen, men vil stoppe med at sige at den kan anbefales til alle, og især til et kæreste par eller par venner/veninder. Men på forhånd filmen kan give par tårer undervejs, så ved I det :)

Et sted i USA er der en storm hvor der regner til en helt guldmedalje, og tilfældigt stander der 10 forskellige mennesker med deres helt egen historie og hemmeligheder til at stande ved den eneste motel i ørkenen hvor alle vejene og telefonlinierne er skyllet væk...

Ed (John Cusack) som chauffør for den små-kendte Caroline Suzanne (Rebecca DeMornay), kommer til at kører Alice (Leila Kenzel) ned, mens hendes mand George (John C. McGinley) skifter den punkteret dæk fra bilen hvor sønnen sidder i. Alice bliver alvorligt såret, og Ed må derfor kører dem til den nærmeste Motel som er under Caroline Suzanne protest.
Paris (Amanda Peet) som er en prostitueret fanges også af regnmasserne, men bliver hentet af chaufføren Ed da han vil prøve på at finde en hospital, men de kører så fast i en oversvømmelse på vejen længere hen.
Ed og Paris er heldigt, da de bliver hentet af de nygifte ægtepar Ginny (Clea DuVall) og Lou (William Lee Scott), hvor de kører tilbage til motellet igen. Senere kommer politimanden Rhodes (Ray Liotta) med hans farlig fange med i sin bil, som heller ikke kan komme videre.
Nu er de alle sammen standet på motellet, og kender ikke hinanden. Mistroen og frygten breder sig hurtig, da de bliver myrdet en efter en, og mistanken stiger lige så hurtig om, at deres ophold på motellet alligevel ikke er så tilfældig som de troede det var.

Identity er en thriller og kører over det psykiske plan, og dens stærke er, at den overrasker en, voldsomt til tider. Skuespillet er næsten solidt med nogle gode præstationer, som man ikke lige kan blive træt af. Filmen kører i et imponerende tempo og vender plottet gang på gang på en kød fuld tallerken. Men i dens 90 minutter kan måske være lidt for kort, da man kunne sagtens bruge lidt mere fyld på nogle scener.
Jeg sad og tænkte på hvad titlen Identity betyd for filmen, hvor jeg kunne se (med lidt hjælp) at, titlen handler filmen om at finde ud af morderens identitet. Det kan være en overnaturlig kraft, en af gæsterne, og det tænker man også hele tiden på hvem eller hvad det er.
Filmen starter med at ”vise-hvem-er-med-i-filmen”, da man ser fx grunden de alle sammen mødes ved motellet og bl.a. grunden til at Alice bliver kørt ned. Det den samme teknik som bruges af Quentin Tarantino i hans film, som var bl.a. Reservoir Dogs og Pulp Fiction. Det prøver instruktøren James Mangold også på, som han klar det meget fint.

Jeg kan varmt anbefale den til de folk som er indenfor denne samme genre, men er nok ikke for dem med stjærte sjæle. Der er kun nogle små ting som gør at den virker lidt dårlig, men den har en overraskende slutning.