Vedtægter

 
Vedtægter

Foreningen CompuuClub's Vedtægter

Vedtaget d. xx.xx.xx ændret d. 17.04.02

§1 Navn og Hjemsted

stk. 1. Foreningens navn er CompuClub forkortet ”CC”

stk. 2. Foreningens hjemsted er Esbjerg kommune


§2 Foreningens formål

Foreningens formål er at fremme unges kendskab til edb. At skabe meningsfulde fritidsaktiviteter, foretage undervisning og afholde foredrag for medlemmer om ønskede edb-relaterede områder. Desuden arrangere forskellige fritidsaktiviteter, hvor computeren indgår som et væsentligt element.


§3 Særlige aktiviteter under CompuClub

1) Drift af hjemmesiderne www.compuclub.dk og www.nyheder.org
2) Afholdelse af NetParties under navnet Connect


§4 Medlemskab

Som medlemmer optages enhver, der har interesse i foreningens aktiviteter.

Indmeldelse kan ske via foreningens hjemmesider eller ved at kontakte bestyrelsen. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt det i §7 nævnte kontingent.

Et medlem betragtes som udmeldt, hvis personen ikke har betalt det i §7 nævnte kontingent. Udmeldelse kan derudover ske ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem med virkning fra udgangen af et år. Kontingent tilbagebetales ikke.

Ved brud på foreningens vedtægter eller overtrædelse af regler i forbindelse med arrangementer kan medlemmer ekskluderes af foreningen med øjeblikkelig virkning.


§5 Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts, og der indkaldes med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden via e-mail til medlemmerne og bekendtgørelse på foreningens hjemmesider: www.compuclub.dk og www.nyheder.org

Stk. 3. Adgang til generalforsamlingen har de i §4 nævnte medlemmer samt personer, inviteret af bestyrelsen.

Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1) Valg af stemmetællere
2) Valg af dirigent
3) Bestyrelsens beretning
4) Regnskabs fremlæggelse
5) Fremlæggelse af budget
6) Behandling af indkomne forslag
7) Fastsættelse af kontingent
8) Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleant og unge observatører
9) Valg af revisor og en revisorsuppleant
10) Eventuelt

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Stk. 6. Stemmeret har de i §4 nævnte medlemmer, hvert medlem har én stemme. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 7. Medlemmer under 18 år har stemmeret på generalforsamlingen, men kan kun opstilles som ung observatør.

Stk. 9. Revisor og revisorsuppleant vælges for 1 år af gangen.

Stk. 10. Kandidater til bestyrelsen opstilles sideordnet på generalforsamlingen, og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages et ekstra valg blandt de kandidater med samme antal stemmer. Den valgte bestyrelse konstituerer sig selv med en formand, en næstformand og en kasserer.

Stk. 12. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller mindst 10% af medlemmerne begærer det skriftligt med angivelse af de punkter, som ønskes behandlet. Indkaldelse sker via e-mail med mindst 14 dages varsel. Den foreslåede dagsorden vedlægges.


§ 6 Bestyrelsen

Foreningens ledelse er bestyrelsen, som består af 5 medlemmer, der vælges blandt de i §4 beskrevne medlemmer for 1 år ad gangen på foreningens årlige generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.

Op til 3 børn/unge under 18 år kan vælges som ”unge observatører” i bestyrelsen uden stemmeret og ansvar.

Bestyrelsen er ansvarlige overfor Esbjerg Byråd for anvendelse af modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for foreningen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, og når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker skriftligt med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.

Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bestyrelsens er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er tilstede.


§7 Kontingent

Stk. 1. Alle foreningens medlemmer betaler kontingent.

Stk. 2. Kontingent fastsættes på generalforsamlingen.

Stk. 3. Kontingentet opkræves ved indmeldelse, eksisterende medlemmer opkræves primo hvert år. Et kontingent gælder fra betalingsdato til udløb af året.


§8 Budget, regnskab og formueforhold

Bestyrelsen udarbejder hvert år regnskab og budget til godkendelse på generalforsamlingen.

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen. Eventuelt tilskudsregnskab skal indsendes til godkendelse i Esbjerg Kommune senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning.


§ 9 Revision

Stk. 1. Revisor skal hvert år gennemgå det samlede regnskab og kontrollere, at beholdninger er til stede. Regnskabet forsynes med en påtegning.

Stk. 2. Revisor har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

Stk. 3. Ved samlede tilskud på under 300.000 kr. revideres regnskabet af en revisor valgt af generalforsamlingen. Den valgte revisor må ikke være medlem af bestyrelsen.

Stk. 4. Ved samlede tilskud på 300.000 kr. eller derover revideres regnskabet af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 5. Tilskudsregnskabet skal være revideret i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser.


§ 10 Tegning

Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening eller ved en af disses frafald, af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer. Kassereren kan bemyndiges til at gennemføre betalinger alene, dog skal bestyrelsen informeres om samtlige transaktioner.


§ 11 Hæftelse

Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter folkeoplysningsloven, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven.


§12 Ændring af vedtægter

Stk. 1. Ændringer af vedtægter kan ske ved den ordinære generalforsamling samt ekstraordinær generalforsamling ved 2/3 af de afgivne stemmer.

Stk. 2. Vedtægtsændringer skal endvidere indsendes til Esbjerg Kommune, før de er gyldige, for at sikre at de til stadighed opfylder lovens krav.

§13 Opløsning af foreningen CompuClub

Stk. 1. Beslutning om foreningens ophør kan kun tages op på en særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 2. For at være beslutningsdygtig skal mindst ½ af foreningens stemmeberettigede medlemmer være til stede, og mindst 2/3 af disse skal stemme for forslaget, før foreningen kan opløses.

Stk. 3. Er denne ekstraordinære generelforsamling ikke beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generelforsamling, hvor stemmeflertallet afgør, om foreningen skal opløses.

Stk. 4. Ved ophør skal evt. overskud anvendes til almennyttige formål indenfor folkeoplysningslovens område.

Stk. 5. Ved underskud holdes der auktion over foreningens aktiver, som så vil blive brugt til dækning af tabet. Hvis der er plus i regnskabet, bortloddes foreningens genstande, og overskuddet vil gå til det §13 stk. 4 specificerede.


Bestyrelsen af CompuClub, Esbjerg