Et sted i USA er der en storm hvor der regner til en helt guldmedalje, og tilfældigt stander der 10 forskellige mennesker med deres helt egen historie og hemmeligheder til at stande ved den eneste motel i ørkenen hvor alle vejene og telefonlinierne er skyllet væk...

Ed (John Cusack) som chauffør for den små-kendte Caroline Suzanne (Rebecca DeMornay), kommer til at kører Alice (Leila Kenzel) ned, mens hendes mand George (John C. McGinley) skifter den punkteret dæk fra bilen hvor sønnen sidder i. Alice bliver alvorligt såret, og Ed må derfor kører dem til den nærmeste Motel som er under Caroline Suzanne protest.
Paris (Amanda Peet) som er en prostitueret fanges også af regnmasserne, men bliver hentet af chaufføren Ed da han vil prøve på at finde en hospital, men de kører så fast i en oversvømmelse på vejen længere hen.
Ed og Paris er heldigt, da de bliver hentet af de nygifte ægtepar Ginny (Clea DuVall) og Lou (William Lee Scott), hvor de kører tilbage til motellet igen. Senere kommer politimanden Rhodes (Ray Liotta) med hans farlig fange med i sin bil, som heller ikke kan komme videre.
Nu er de alle sammen standet på motellet, og kender ikke hinanden. Mistroen og frygten breder sig hurtig, da de bliver myrdet en efter en, og mistanken stiger lige så hurtig om, at deres ophold på motellet alligevel ikke er så tilfældig som de troede det var.

Identity er en thriller og kører over det psykiske plan, og dens stærke er, at den overrasker en, voldsomt til tider. Skuespillet er næsten solidt med nogle gode præstationer, som man ikke lige kan blive træt af. Filmen kører i et imponerende tempo og vender plottet gang på gang på en kød fuld tallerken. Men i dens 90 minutter kan måske være lidt for kort, da man kunne sagtens bruge lidt mere fyld på nogle scener.
Jeg sad og tænkte på hvad titlen Identity betyd for filmen, hvor jeg kunne se (med lidt hjælp) at, titlen handler filmen om at finde ud af morderens identitet. Det kan være en overnaturlig kraft, en af gæsterne, og det tænker man også hele tiden på hvem eller hvad det er.
Filmen starter med at ”vise-hvem-er-med-i-filmen”, da man ser fx grunden de alle sammen mødes ved motellet og bl.a. grunden til at Alice bliver kørt ned. Det den samme teknik som bruges af Quentin Tarantino i hans film, som var bl.a. Reservoir Dogs og Pulp Fiction. Det prøver instruktøren James Mangold også på, som han klar det meget fint.

Jeg kan varmt anbefale den til de folk som er indenfor denne samme genre, men er nok ikke for dem med stjærte sjæle. Der er kun nogle små ting som gør at den virker lidt dårlig, men den har en overraskende slutning.