Det første indtryk

Ja, jeg fik spillet for en del tid siden og inden jeg ville lave en anmeldelse, ville jeg lige have gennemført spillet på hard (hehe.. blær, blær). Nå, men det første indtryk efter jeg havde installeret, hvilket tog en helvedes tid på min 500 MHz good old K6-2'er - var det mest ventede jo introen. Det hele starter godt og jeg synes man får et godt indtryk af hvordan hele krigen starter. Efter introen med rigtig film, kommer så den computerlavede intro, som jeg var meget imponeret af - utrolig godt lavet, men alligevel, har man set den der allerede var blevet udgivet på nettet for lang tid siden, var der egentlig ikke noget nyt. Introen køre også kun i fuld skærm i 640 x 480 (skod).

Efter introen, skulle der jo gang i spillet, jeg tog selvfølgelig Allied (de gode), som jeg altid gør. (kan egentlig best lide Russia, men jeg venter altid med det gode til sidst). Man skal selvfølgelig i gang med at udrydde russerne, som er i færd med at intage USA. Man starter blødt ud med at skulle rede sin hovedstad Washington DC, som en hver kan klare med stor stil :o) (Man får Tanya, som er en overdrevet, der kan dræbe de ondes units i stor stil). Ellers så kommer missioner ellers bare på række og jeg må sige at spiller man Allied på hard er det AAAALT for nemt, faktisk gennemførte jeg på 1½ dag. Videosekvenserne imellem missioner var rigtig seje og det giver da et utrolig godt pift til spillet. (Det er lidt dårlig at man faktisk ikke "ved" hvad der er sidste mission, der var så nem jeg blev extrem stuffet...)
Så var det russernes tur, og der fik jeg mig godt nok et chok, det tog mig sgu' op til en uge og gennemføre med dem. Missionerne her var utrolig godt gennemtænkte og jeg må sige det var rart med noget modstand. 3. sidste mission tog mig 3 timer og 45 min. siger en del om at det faktisk er rimelig svært. Ja det er faktisk som om at de russiske missioner var dem de havde brugt mest tid på. Deres enheder var også de fedeste, f.eks. er atombomben for en gangs skyld gjort MEGET effektiv :o) - og så deres luftskibe, jeg kan kun sige et: prøv dem.. hehe

Ja, her er ikke så meget at sige... efter min mening får den fulde karakter, jeg er meget imponeret af alle de detaljer de har fået ind i spillet. De nye effekter, som f.eks. når atombomben springer er utrolig godt lavet - eller når de Allierede aktiverer deres Weather-storm, må jeg sige at det er topklasse. Jeg har også snakker med en del andre der har set det og prøvet det og de synes faktisk det samme. Grafikfejl er heller ikke noget jeg har lagt mærke til. Det er også fedt, at før man starter en mission, så fortæller ens "guide" hvad du skal og evt. nogle tips til hvad du skal kunne for at gøre noget bedre (med det mener jeg hvor du f.eks. kunne angribe først.
Der er også små videosekvenser midt i spillet. Oppe i højre hjørne kommer der nogle gange nogle små videosekvenser, hvor de f.eks. fortæller om nye units som du måske skulle have fået eller hvis nu f.eks. russerne gerne lige vil gøre dig lidt bange, så kan der pludselig poppe en video op hvor der sidder en gal russer og brokker sig over du har smadret noget eller truer dig på livet.. hehehe :o)

Ja, den er som altid - kanon fed. Ingen kommentarer her, den får selvfølgelig topkarakter.

Med hensyn til Netværksspil er det absolut dårligt, de kører stadig den gamle IPX protokol, som jeg finder ret irriterende, fordi det tit slår fejl eller ikke kan finde ens modstander.
Her er intet rettet fra starten af Command and Conquer serien.

Med Sidewinder Game Voice har Microsoft forsøgt at skabe et headset med masser af features. Den medfølgende software og hardware gør det muligt at tale med en bestemt person i stedet for alle, der nu er logget på. På samme måde er det muligt at eksklusivt med ens eget hold. Derudover er det muligt at udføre kommandoer gennem stemmegenkendelse. Hvis du f.eks. siger "rocket launcher" i UT skiftes våbnet til Rocket Launcher. Alt dette kan ske ved et tryk på en knap som sidder på det medfølgende "kommandomodul". Dette modul tilsluttes ved hjælp af USB og har knapper til hvem man vil tale til, volume og kommandoknappen, som gør det muligt at indtale kommandoer. Dem kunne man selv sætte op, men der hørte også nogle profiler op til de gængse spil (UT, Q3 etc.)

Det første man bliver forbavset over ved Game Voice er kvaliteten af høretelefonerne. Bassen bliver fint gengivet og det var egentlig kun subwoofer-testen den ikke brød sig om. Alt i alt ligger kvaliteten på samme niveau som Sennheisers høretelefoner. Mikrofonen sad også godt. I modsætning til de fleste headsets var selve holderen ikke bøjelig. Derimod havde den få bevægelige dele og derfor kom man ikke til at bøje den i alle mulige retninger. Dog mistede man ikke muligheden for at instille den som man gerne ville. Installationen gik fint i bedste Microsoft-brugervenlige stil. Man bliver hjulpet hele vejen igennem installationen af en guide som forklarer alt. Højtalere kunne tilsluttes Game Voices "kommandomodul" så man nemt kunne skifte mellem headsettet og højtalere. "Kommandomodulet" gør også sit arbejde. Det er nemt at vælge hvem man vil snakke med. Softwaren var også nem at bruge. Man er ikke i tvivl om hvad de forskellige ting gør.

Der var ikke mulighed for at tilslutte surround højtalere til "kommandomodulet". Stemmegenkendelsesdelen virkede ikke særlig godt (som er typisk for den slags). Man skulle udtale kommandoerne på en meget mekanisk måde. Og nogengange endda komplet forkert. F.eks. var kommandoen for Unreal Tournaments Biorifle blevet til "biorifl". Derudover var kommando delen også for langsom. Man skulle vente 2-3 sekunder før våbnet rent faktisk blev skiftet. Og det gjorde det jo kun hvis kommandoen blev udtalt korrekt. Game Voice insisterede også på at vælge Ripperen konstant. Ret træls midt i en kamp.

Hvis man skal opsumere Sidewinder Game Voice kan man sige, at det er et headset med extra features og en stemmegenkendelsesdel, der ikke virker ordentligt. Dette får man til 450kr. (Connect 10 pris).

Hvis man ikke har gode høretelefoner i forvejen og gerne vil have et godt headset så er Game Voice et godt valg. Sidder man allerede med sine high-end Sennheiser bør man nok overveje at finde nogle billigere headsets... med mindre "kommandomodulet" er meget vigtigt for én.

For dem af jer der kender Hitchhikers Guide to the Galaxy, burde denne side vække et smil eller to. H2G2 er en Hitchikers Guide to the Galaxy, Earth Edition. Det er jo også en rimelig mundfuld. Hjælp til at vedligeholde guiden får de af alle der har lyst til at bidrage. Man kan tilmelde sig som "Researcher" og får så lov at skrive indlæg om alt mellem himmel og jord, blot man overholder deres regler:

Right. Rules. The lawyers said we had to have some. They asked us what
rules we wanted.

We said we didn't really know much about rules and couldn't we just
have the same rules that everyone else has because they seem to be
getting along all right so therefore they must be quite good rules,
quite effective. The lawyers said that wasn't a problem and we could
have exactly the same rules that everyone else used but if we thought
that would make their bill any smaller then we had another think
coming. We said fair enough we'll have exactly the same rules as
everybody else then and since we're paying through the nose for it
we'll have one extra rule while we're at it. And they said all right,
we suppose so, if you really must. So here they are:


Minimum standards
-----------------
Use of the site constitutes acceptance of the following terms and
conditions.

1. You agree not to use the forum to transmit material that
- promotes bigotry, racism, hatred, or harm of any kind against any
group or individual;
- is harassing, defamatory, invasive of another's privacy, abusive,
threatening, obscene or otherwise objectionable;
- that infringes the intellectual property or other rights of
another;
- that contains advertising or other forms of commercial
solicitation.

2. You recognise that h2g2 may use and reproduce your messages, in whole
or in part, in the Guide and other content areas of the site. By
contributing to this forum you recognise and acknowledge that h2g2
shall have non-exclusive copyright for any material you may provide.

3. No spitting.

Så kom den endelig udvidelsen til Age of Empire 2 – Age of kings. Som ventede blev den nye udvidelse The Conquerors et sandt hit igen og den ligger på GameWeeks top ti over de mest solgte computerspil.. I The Conquerors spiller man en af de historiske personer fra en af de 5 nye civilisationer som er Spaniards, Huns, Mayans, Aztecs og Koreans.

Udover de nye civilisationer er der også 11 nye enheder til spillet så som Conquistador, Missionary, Petard, Tarkans og Turtle Ship. Der i alt 26 nye teknologier som man kan researche. f.eks. kan udvikle at bønderne selv skal plante nye marker når de gamle er blevet høstet !

Det bedste ved den nye udvidelse er at AI (computeren) er blevet langt bedre end den tidligere version af Age of Empire II – F.eks. er bønderne blevet langt klogere så de arbejder hurtigere og når man selv bygger en ny mining/lumper camp går en bønden automatisk i gang med at hugge sten/træ. Bønder og soldater kan også løbe ind i Battering Ram og øge chance for skade når de angriber !

Af nye spil typer er der kommet Wonder Race, Defend the wonder og King of the hill.

Nu har vi egentlig kun anmeldt ægte 3d spil, men nu kommer undtagelsen. Et spil der bygger på noget så simpelt som tekst, der er ingen flot grafik, vildt soundtrack, eller mulighed for force feed back joystick. Spillet er desuden GRATIS, og kan spilles online. Dog skal man melde sig til lige når spillet bliver reset, og dette sker en gang i måneden.

Spillet går i alt sin enkelthed ud på at man skal blive den mest magtfulde "pimp" i den virtuelle by. I forsøget på at opnå dette, skal der opbygges en hær af ludere, og håndlangere. Luderne skal udrustes med en ordentlig stabel kondomer, og lidt medicin hvis nu de skulle være uheldige. Nåe ja, for at luderne er glade for en, så skal man have en ordentlig hoben Crack i bixen, så de hele tiden er "høje". Håndlangerne, de skal udrustes med et våben, og en ordentlig stabel øl, og så er de glade.

Spillet er bygget op, så alt foregår realtime, man har et vist antal "turns" som man bruger til at foretage forskellige handlinger der er i spillet.

Man kan foretage forskellige handlinger, hvor jeg lige vil nævne de fleste.

Scout for whores: Her bruger man sine turns på at lede efter nye emner til sin "hær", man kan dog også finde Thugs (håndlangere)

Produce Crack: Siger vist sig selv.

Insurance Fraud: Man tegner en police på en luder, og venter 300 turns, og så dør hun meget passende.

Corner Store: Indkøb af Øl, Kondomer, og medicin.

Tek9 Tommys: Indkøb af Thugs og forskellige typer våben. Jo større våben jo flere kugler kan han skyde i et evt. drive by, eller forsvare sig med mod fjender.

Charlie's Chop Shop: Kan man købe en rigtig pimp slæde med leopard skinds sæder og plyds terninger fra bakspejlet.

Pip's Deal on Wheels: Køb og salg af Crack.

Pray to pimpgod: Her kan man satse og måske få en belønning.

Pimp Casino: Sats penge og turns på gambling.

Attack Pimp: Her kan man vælge en måde at angribe en anden alfons. Dette kan gøres på 5 forskellige måder. Drive by shooting, Home Invasion, Jack vehicles, infest whores with diseases og sidst men ikke mindst Steal whores with crack. Den sidste er også den mest brugte, da det i bund og grund går ud på at have så mange whores så muligt, da disse tjener penge til en selv. Dog er Jack vehicles og meget god hvis man da kan finde en som har biler.

Der findes en online manual så det er nemt at gå igang med, så det er bare med at joine når spillet bliver reset næste gang (skulle være den 1. i hver måned)

Spillet er lidt vanedannende, da man max kan have 200turns, og man får 1 ny turn hver 10min, så man bliver næsten nødt til at chekke jævnligt. Hvis man ikke gør, så ender man hurtigt med at ryge ned ad ranglisten. (specielt hvis man som mig tager på ferie en uges tid.)

Man kan også blive medlem af alliancer, så man kan have nogle fælles thugs til at forsvare eller angribe. Desuden findes der også ranglister for dette. Man kan også sende beskeder ved blot at taste en anden persons navn ind. Eller man kan trykke på nummeret der står ved siden af.

Alt i alt, så er spillet absolut værd at spille, da man spiller med 10000 andre personer på nettet, og spillet kører alle døgnets 24timer. Det faktum at spillet er gratis, og efterhånden rimelig gennemarbejdet, gør det heller ikke værre. Det eneste minus der er ved spillet, er at det ligger på en server som er enormt langtsom til tider.

So let's do some pimp'in..

-lille og vågen er bedre end...

I kender det sikkert. Der opstår med jævne mellemrum et behovet for at få fingrene i noget nyt højteknologisk legetøj.
Nogle køber nyt grafikkort, andre mobiltelefoner, men i denne omgang var turen kommet til de håndholdte computere. Jeg havde længe surfet rundt og kigget på de forskellige modeller. Markedet er efterhånden stort og maskinerne har udviklet sig meget både m.h.t. computerkraft og anvendelse i de seneste par år.

De helt nye håndholdte er nærmest små PC'ere med hurtige processorer, farveskærm og multimedie muligheder, så som afvikling af avancerede spil, Mp3-afspiller og diktafon m.m. Disse maskiner er dog også dyre, (som regel) klodsede og så sluger de batteri som en Ferrari sluger benzin. Jeg valgte derfor hurtigt en masse maskiner fra og blev jeg ved med at vende tilbage til modellen Palm V fra Palm Computing (tidligere 3Com). Palm Computing er kendt for at lave håndholdte computere som er hurtige og renset for unødvendigt lir. Spørgsmålet var så bare om der var lir nok i den til at den var sjov at bruge, så jeg kunne få mit nørd behov og ikke kun mit praktiske behov dækket.

FOR DUMMIES

En håndholdt computer er en mini-computer som er så lille at den er velegnet til at have med overalt. De er typisk på størrelse med en teknisk lommeregner. De små computere er ofte udstyret med en trykfølsom skærm, som kan betjenes med en medfølgende pen. De kan, ved at man skriver på skærmen, genkende en forenklet håndskrift og omsætte denne til tekst i div. medfølgende programmer. Der er dog enkelte modeller som er udstyret med et tastatur i stedet.

PALM V - Ved første øjekast

Palm Computing har kørt med stort set samme koncept for deres håndholdte computere siden 1995. Siden da er maskinerne godt nok blevet mindre, hurtigere og har fået justeringer på styresystemet (Palm OS), men ideen om at en håndholdt computer skal være enkel, funktionel og kunne nogle få ting godt i stedet for mange ting mindre godt er intakt.

Palm lavede V og Vx modellerne i 1999, som et forsøg på at holde føringen på det stadigt voksende marked af håndholdte computere. Konkurrenternes modeller var godt nok større, men havde faciliteter som Palm'erne ikke kunne eller ville hamle op med. I stedet gjorde Palm V / Vx modellerne de absolut mindste på markedet og i et design som er en fryd for øjet. Der er i det hele taget ikke en finger at sætte på designet. Maskinen ligger godt i hånden. Knapperne er lækre at trykke på og cradlen (Palms begreb for den station som Palm Piloten sættes i når der skal synkroniseres med en fast computer) forlænger designet fra selve maskinen elegant.

LIDT FAKTA

Palmen måler 124 x 78 x 10 mm, vejer 113 gr. og er udformet i lækkert børstet aluminium. Med som standard følger et flip-cover som kan fastgøres på en af palmens sider og beskytter skærmen mod slag under transport.
Til de gamle Palm Pilot modeller medfulgte et fuldtomsluttende etui og jeg synes det er skuffende at Palm ikke stadig sender en sådan med, da den giver en væsentlig bedre sikkerhed under transport.

HARDWARE

Processoren i Palm V'en er Motorola Dragonball EZ 16 MHz. Dette er en specialproduceret processor, som er lille og kræver meget lidt strøm i forhold til ydelsen. Til gengæld kræver den software som er skrevet direkte til processoren, så der er ikke noget med at installere Linux eller Windows CE. Operativsystemet er derfor udviklet af Palm Computing og hedder som standard Palm OS 3.1. Mere om det senere.

Palm V er udstyret med 2MB ram, hvilket ikke lyder af meget, men som er rigeligt til de fleste menneskers behov.
Palm V kan ikke umiddelbart opgraderes med mere ram, hvilket er en klar svaghed! Palm har dog lavet storebror-modellen Vx, som er udstyret med 8MB ram og hvis eneste andre forskelle er en lidt hurtigere processor og en nyere version af Palm OS - version 3.3. Dette er dog ikke noget salgsagument, da opgraderingen fra 3.1 til 3.3 kan hentes gratis fra Palms hjemmeside (palm.com).

Displayet har størrelsen 160x160 pixel og er en sort/hvid (sort/grøn) "high contrast" skærm med mulighed for at slå baglys til, hvis det er mørkt. Displayet understøtter 16 gråtoner.
Batteriet i Palm V'en er et Lithium-ion batteri som er genopladeligt. Så snart Palmen placeres i cradlen bliver batteriet opladet. Første gang Palmen skulle oplades, krævede den 3 timers sammenhængende opladning. Herefter kan den sagtens holdes kørende med fuldt batteri blot med få minutters opladning hver dag. Jeg er desværre ikke klar over den fulde batterilevetid, men Palm skriver på deres hjemmeside, at den skulle kunne holde op til en måned uden opladning ved normalt dagligt brug. Det er efter min bedste overbevisning sandt. Man vil p.g.a. den strømsvage processor i Palmen ikke komme ud for at den tappes fra fuldt batteri til fladt batteri på få timer, som ved visse andre enheder.
Hvis man skulle være så uheldig at løbe tør for strøm i "marken", vil Palmen slukke selv og du har herefter 1 uge til at få opladet batteriet igen. Der er altså ikke fare for at ens data lige pludselig er væk (f.eks. er denne tid 5 min. for Palm III modellerne, hvilket kan give ubehagelige overraskelser).

Som en ekstra hardware feature i forhold til de tidligere modeller, er Palm V/Vx født med infrarød (IR) sender/modtager. Dette åbner for helt nye muligheder, som f.eks. trådløst internet via mobiltelefoner med GSM-modem og trådløs port. Også mere fancy ting som multi-player spil, beaming til andre IR-enheder og muligheden for at bruge Palmen som fjernbetjening.

SOFTWARE

Med i kassen følger en installations CD. Denne CD installere et "Palm Desktop" og en "Palm installer" utility. Palm destoppet er en PC applikation, hvor Palmens grund-programmer kan administreres. Der findes et kalenderprogram, en adressebog, en to-do liste og en memo-pad. Disse findes i samme versioner på selve Palmen. Programmerne kan administreres både fra selve Palmen (når man er på farten) og fra Desktop softwaren (når man indtaster information som man vil have med på sin Palm). Palmen kan synkroniseres via cradlen. D.v.s. at Palmen og Desktop softwaren udveksler de informationer som er indtastet hvert sted.

STANDARD APPLIKATIONERNE

Kalenderen:
Den kalender som standard følger med Palmen er overskuelig og nem at bruge. Den kan ikke en masse fancy ting. Men den kan det de fleste vil have brug for. Der findes forskellige views over ens poster i kalenderen. F.eks. kan man vælge at se en dag, en uge eller en måned af gangen. Hvis man er vandt til lidt mere avancerede kalendere, vil man måske komme til at mangle visse funktioner og der er da også flere 3-parts udvidelser til standard-kalenderen på markedet. Kalenderen kan desuden sættes op til at kunne synkronisere med Outlook.

Adressebogen:
Adressebogen er overskuelig og effektiv og kan, som alt andet af standard softwaren, det den skal kunne og ikke mere.
Det format adresseoplysningerne gemmes i er tilsyneladende et standard-format. I hvert fald kan adresser let som ingen ting beames til f.eks. Nokia-telefoner eller andre håndholdte computere via den infrarøde port.

ToDo-listen:
Et simpel program opremsning af ting som skal ordnes. Posterne kan prioriteres efter hvor vigtige de er.

Memo-pad:
Memo-paden er en slags notepad, hvor større mængder tekst kan indtastes. Memo-paden understøtter (ligesom alle andre Palm programmer) kommandoer som cut, copy og paste. I memo-paden savner jeg lidt at kunne formatere teksten, f.eks. i fed eller kunne skifte til en større skrift ind i mellem.

Calc:
Lommeregner

Mail:
Mail-program som kan sættes op til at synkronisere din mail fra f.eks. Outlook.

Der er opstået en fantastisk kultur omkring udvikling af applikationer til PalmOs platformen og der kommer derfor hele tiden spændende nyt software, som udvider mulighederne med Palmen. Grunden er nok, at PalmOs er en slags OpenSource hvor alle kan blive 3-parts udviklere. Det officielle antal udviklere til PalmOs platformen har rundet 70.000 og det bevirker naturligvis at der er tonsvis af freeware, shareware og købe-software til maskinen. Alt dette software er et kapitel for sig og jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, men som eksempel kan nævnes:

- Browsere (både offline og online)
- E-book læsere (så e-books kan downloades og læses på farten)
- Spil i massevis, f.eks. de gode gamle Game 'n' Watch spil og en Gameboy emulator.
- ICQ!! (virker fantastisk, da vi testede den med en Nokia 7110 telefon)
- Regneark
- Tegneprogrammer
- Musikprogrammer

Programmerne til Palmen fylder typisk mellem 20 og 100 kb og bliver installeret gennem et lille installationsprogram, når der synkroniseres.

KONKLUSION

Som det nok kan læses har jeg ikke vanvittig mange kritikpunkter til den lille maskine. Jeg er simpelthen vild med den og alle de ting som den kan bruges til. Min frygt for at den ville være lidt kedelig i forhold til de større WindowsCE maskiner har ikke holdt stik og jeg er sikker på at Palm Computings satsning på at holde maskinerne små, enkle og fri for batterislugende lir er rigtig. Jeg ved dog ikke hvor længe de kan holde ved denne filosofi, men indtil videre har de stadig ca. 75-80 % af det samlede marked.

Det standardsoftware som følger med har ret store begrænsninger, men når man kommer i gang med at bruge dem, finder man ud af at man måske ikke har behov for mere, trods alt.

En klar fordel er udbredelsen af PalmOS. Det vælter simpelthen med lettilgængelig software og det tyder godt for de håndholdtes fremtid.

Palmen kan ikke bruges som Mp3-afspiller og kan ikke vise billeder af nøgne damer i 256-farver, men den er til gengæld seriøs og gennemført med de ting den kan. Man skal ikke forvente at få en multimedie eller spillemaskine, når man køber en Palm, men en maskine man bliver glad for i længden.

Det kan kraftigt anbefales at benytte Palmen sammen med en mobiltelefon med GSM-modem og infrarød port. Her kommer Palmen virkeligt til sin ret. Jeg har testet både mailprogrammer, browsere og ICQ og alt virkede upåklageligt og var nemt at sætte op. Det er selvfølgelig en dyr fornøjelse at være meget online igennem mobilen, men det er sjovt!

Alt i alt kan jeg kun anbefale Palm V (eller Palm Vx) varmt til alle som har lyst til at blive ejer af en håndholdt computer. Begge modeller kan fås til rimelige priser brugt og har en ok gensalgsværdi.

OBS: Jeg har desværre ikke det store sammenligningsgrundlag med andre modeller, da jeg kun har prøvet disse kort. Det kan være der følger en sammenligningstest med et andet mærke/model senere.

PLUSSER

- designet (lille, let og handy)
- hastigheden
- genopladeligt litium batteri
- et væld af 3-parts software

MINUSSER

- Kan ikke opgraderes med mere ram (kan dog fixes på en skummel måde så der kan sættes yderligere 6mb i)
- Standard applikationerne er begrænsede
- Mangler et ordentligt medfølgende etui
- ringe multimedie egenskaber

Palm V priser

Vejledende udsalgspris: 3495,-
Typisk udsalgspris: 2795,-
Typisk brugtpris: 1600-2000,-

Det er nu efterhånden over 3 år siden, at vi redede byen Tristam fra den onde Diablo og hans minions. Men nu er han tilbage igen, på vej mod øst for at befri sine brødre Mephisto og Baal, og det er endnu engang din opgave at befri verdenen fra denne manifestation af ondskab.

Diablo 2 udkom fredag d. 30 juni og allerede samme dag havde Area42 arrangeret et mindre Diablo 2 party i Strellev. Der kom i alt 17 mennesker til partyet, og hele weekenden igennem blev der ikke spillet andet Diablo 2, og det siger jo en hel del om hvor fængslende spillet egentlig er!

Vi fandt ret hurtig ud af at 2'eren var en hel del større end 1'eren, et godt stykke tid ude på natten efter at have været igennem et antal baner som næsten svarede til hele Diablo 1, havde vi kun gennemført det første akt i spillet, og de næste akter er mindst lige så store og blev bestem ikke nemmere. Men D.O.M., Migthy, Alter Ego og POK64 viste dog at med en intens indsats, kunne det godt kunne lade sig gøre at gennemføre spillet på en weekend. Eller i hvert fald første sværhedsgrad, da man efter at have gennemført den, ligesom i 1'eren for lov til at starte forfra på Nightmare.
Diablo selv var i 1'eren rimelig nem at klare, men det har Blizzard så sandelig fået lavet om på, det første hold, på 4 personer, som mødte Diablo, kæmpede forgæves i over 2 timer mod ham, hvor efter de måtte give op!

Selve gameplay'et i Diablo 2 er præcis det samme som i 1'eren, blot med en masse forbedringer, som er med til at hæve spillet til nye højder. Der er masser af små tiltag som fx at man kan købe items ved blot et enkelt højre klik, man behøves ikke at klikke løs på monstrene for at slå den igen og igen men blot holde knappen nede (det er dog svært at lade være med), du bliver automatisk healet når du kommer hen til healeren og meget mere. Alt dette er småting, men er alligevel med til at gøre spillet en lille smugle bedre.
Blandt de større ændringer er fx Skill Tree'et. I 1'eren lå den store forskel mellem karaktererne blot i at Krigen kunne få den højeste Styrke, Bueskytten Hurtigheden og Magikeren den højeste Wisdom. I 2'eren ligger forskellen i karakterernes Skill Tree, som består af en række Spell og Skills, som så er forskellig for hver af de 5 fem karakter typer. Man kan ikke længere købe SpellBooks i byen, i stedet kan man få de forskellige Spells i Skill Tree'et. Hver gang man stiger et level, for man lov til at vælge en nyt skill i Skill Tree'et eller forbedre en man allerede har. Necromancer'en kan fx lære at genoplive de døde og animere Golems og bruge dem som sine Minions eller han kan lære at kaste forbandelser på sine modstandere, mens Barbaren kan lære at slå hurtigere og hårdere. Et af de fede ting ved Skill Tree'et er at den kan udfyldes på så mange forskellige måder at stort set ingen karakterer vil være fuldstændig ens.

Der findes naturlig alle mulige forskellige våben og armor i Diablo 2, lige fra daggere til sværd, spyd og kæmpe to-hånds økser, full plate mails, hjelme, hansker etc. Alle findes de i både normale, magiske og unikke, men som noget nyt findes der nu også Sæt Items og items med Sockets.
Et Socket item, kan fx være en økse med to huller(sockets) i, i disse hulle kan man så putte gems i som man finder under vejs i spillet, en gem kan fx tilføje poison eller ice damage til et våben.
Et Sæt item er som det lyder, en ting som hører til et sæt. Et sæt kan fx bestå af en bue, et belte, en hjelm og et par støvler, alle giver hver for sig en masse forskellige plusser, men får man samlet et helt sæt kommer de til at give endnu flere plusser!

En anden ny ting som er tilføjet til spillet er ens private kiste, som står oppe i byen. Denne kiste kan bruges til at gemme penge og items i, som man ikke gider slæbe med sig rundt. Kisten har dog en begrænset mængde plads, både til items og penge og man finder ret hurtig ud af at den er langt fra stor nok!

Der har før spillet udgivelse været snakket en del hvor ringe det er at spillets max opløsning kun er på 640x480, og ens første indtryk af grafikken er dog heller ikke overvældende. Men man bliver dog hurtig omvendt når man først begynder at ligge mærke til hvor detaljere især de senere baner er, hvor flotte de forskellige 3D akselerede spells og lys efftekter er og flot animeret personer og monstrene er. Opløsningen er dog stadig et lille problem, på en 14" tommer skærm ser det ganske udmærket ud, på en 17" ser det stadig rimlig ok ud, men kommer man op i en 19" begynder grafikken at se lidt klodset ud. Det er lidt dårlig af Blizzard at de ikke har lavet mulighed for højere opløsning end de 640x480 som man fx kunne i Nox.

Noget helt andet er intro'en og cut-scenerne i spillet, de er virkelig bare for seje lavet, både grafiks og stemnings mæssig. Det var dog lidt skuffende at se at intro'en "kun" bestod af den 7 minutters lange sekvens "The Calling" som var blevet frigivet et par måneder før selve spillet.

Som vi også fandt ud af til vores lille party, så er Diablo 2 det perfekte multiplayer spil. Der er i 2'eren stort set ingen forskel mellem single-player spillet og multi-player spillet, og man kan frit flytte sin karakter fra den ene type til den anden. Når en nye spiller joiner et multi-player spil bliver monstrene automatisk en tand sværere, for ikke at gøre det for let for store hold.
Der er også gjort en del mere ud af at man skal kunne samarbejde i hold, fx fordeles de xp et hold får mellem alle holdmedlemmerne og man får automatisk de quests som de andre i holdet får. En anden vigtig ting er at de forskellige holdmedlemmer ikke længere kan skade hinanden, hvilket gør det meget nemmere at samarbejde om at gennemføre spillet. I 1'eren skete det ofte at en magers spells kom til at slå en medspiller ihjel i stedet for monstrene, men det er man fri for nu!

Konklusion
Diablo 1 var jo et genialt spil, med en utrolig masse spil værdi i, og Diablo 2 er i bund og grund bare 1'eren om igen, blot 4 gange så stor og med en utrolig masse velgennemtænkte forbedringer, med indhold nok til flere ugers, hvis ikke måneders, spil i både single- og multi-player.
Diablo 2 er endnu er klar vinder fra Blizzard!

Risk 2 fra Deep Red er som man nok kan gætte sig til, baseret på det klassiske bræt spil Risk.Risk er et tur baseret bræt-strategispil, hvor verdenen er delt op i kontinenter og igen i mindre områder. 2-8 spillere fordeler deres hære ud over alle regionerne og skiftes til at angribe hinandens områder. I starten af hver runde får man tildelt et antal nye hære, alt efter hvilke områder man råder over. Det gælder så selvfølgelig om at få verdens herredømmet!

Deep Red's Risk 2 til PC'en, indeholder naturligvis alt fra dette brætspil, men også meget mere. Man kan bla. vælge imellem en 5-6 forskellige måde at farvelægge brættet på, men jeg foretrækker nu den oprindelige. En af de mest interessante indstillings muligheder er ændringer i selve verdens kortet, her har Deep Red tilføjet hele 6 nye områder, som man kan slå til og fra som det passer en. De nye områder er alle placeret så de virker som bagdøre, mellem de forskellige kontinenter og med til at gøre spillet endnu mere balanceret.

Risk 2 indeholder tre forskellige typer af Risk:
Domination Risk, hvor det simpelthen blot går ud på at erobrer hele Verdenen, eller et hvis antal områder. Dette er klart den bedste af de tre typer Risk.
Mission Risk, her får man, før spillet starter, en mission. Missionen kan fx lyde "Erobrer de og de kontinenter" eller "Udryd spiller X". Mission Risk er dog lidt noget skod, da sværhedsgraden mellem de forskellige missioner variere ret meget, og halvdelen spillet er allerede afgjort når missionerne er delt ud. Det sjove ved Mission Risk er at forsøge at gætte de andre spilleres missioner, og forsøge at forhindre dem i at fuldføre den.
Capital Risk, her har man som navnet antyder et område med en hovedstad. Målet er så at erobrer et hvis antal hovedstader, mens man stadig forsvarer sin egen. Det virker dog bare lidt dumt at, der hverken er nogen straf for at miste sin egen hovedstad, eller nogen bonus ved at erobre modstandernes!

Der er igen tre forskellige måde man kan spille sit Risk spil på. Den første er det klassiske tur baseret Risk, hvor den ene spillere først for sine forstærkning, placerer dem og laver alle sine angreb, derefter går turen videre næste spiller som så skal igennem de samme faser osv osv..

Den anden måde hedder "Same time", og her har Deep Red virkelig haft deres hoveder i blød, det er med denne nye måde lykkes dem at gøre det klassiske langt mere interessant, ved at udnytte sig af de muligheder computeren giver. I "Same time" placere spilerne sine hære og angriber næsten som i det klassiske Risk, her foregår det hele blot samtidig. Det rigtig interessante sker først i angrebsfasen, alle spillerne planlægger først alle de angreb de vil lave, og først derefter vises hvilke angreb de andre spillere har planlagt. Derefter går selve angrebsfasen i gang, det håndteres på samme måde som i det klassiske Risk, med tre vigtige undtagelser. Først kommer de så kaldte "Border Clashes", som sker hvis to områder angriber hinanden, hærene udkæmper så kampen på grænsen og vinderen får lov til at fortsætte ind i fjendens land, senere i runden. Derefter kommer alle "masse invasionerne", hvor mere end et område bliver angrebet af mere en fjendtlig hær, først kæmper de invaderende hære sammen imod ejeren af det område som bliver angrebet, hvorefter de overlevende kæmpes indbyrdes om hvor der skal overtage området. Til sidst kommer de almindelige invasioner, dem er der ikke noget nyt i, ud over at man skal være opmærksom på at de hære man har sendt ud på invasioner ikke også kan være med til at forsvare det område de kom fra.
En anden stor ændring i "same time" Risk er terningkastene. I det almindelig Risk har store hære ikke den fordel de burde have overfor mindre hære. Fx hvis to hære mødes, den på 5 og den anden 42, så har hæren på 5 lige så stor chance for at vinde et terningkast som en hæren på 42 har, sådan er det stadig i "same time" men her vil hæren på 42 slå langt hårdere når den vinder end den på 5.

Den sidste måde man kan spille Risk på er i en turnering med 16 runder. De 16 runder er alle en blanding mellem de forskellige former for Risk som spillet tilbyder, Capital, Classic, etc.. Man starter selvfølgelig i runde 1 og rykker videre til næste runden hvis man vinder, taber man ryger man tilbage og skal pænt starte forfra i runde 1. Da spillene i alle runderne er præcis de samme hver eneste gang, bliver det ret hurtig røv irriterende at man hele tiden skal starte forfra! Der kunne godt have været indbygget en form for save funktion her, eller også skulle de enkelte runder variere lidt mere per spil.

Grafik og lyd
Grafikken i Risk 2 er ganske pæn, brættet man spiller på ser præcis ud som et almindeligt Risk bræt. Men hver gang man kommer til en kamp, zoomer kameraet ind på det pågældende område og man kan se alle de små mænd fra hver hær, stå og skyde på hinanden med rifler og kanoner. De 3D animerede sekvenser og især introen er også ganke flot lavet, der dog ikke ret mange.
Lydene i spillet er rimelige få, og til tider lidt for ensformige at høre, men de bliver dog aldrig irriterende. Hele spillet er krydret med forskellige klassiske symfonier, som er med til at skabe en god stemning over spillet.

Alt i alt må man sige at det lykkes for Deep Red at gøre et allerede genialt spil endnu bedre, det er sjov at se hvor fanget man i grunden bliver af spillet når det først kører, man sidder ofte og banker løst i tastaturet hver gang terningerne falder lidt for mange gange til computerens fordel. Men Risk 2 mangler en eller anden form for gulerod, det er lidt kedelig at man ikke rigtig får noget ud at vinde et spil, selvfølgelig kommer der en video sekvens, men efter at have set den de første 20 gange bliver det ikke ved med at være spændende. Derfor har Risk 2 det lidt svært ved at blive ved med at være fængende i længden. Men har man lige en time eller to, som lige skal brændes af så er Risk 2 lige det rette spil.

Normalt anmelder vi ikke film her på siden, men jeg synes lige at jeg ville anmelde MI2 alligevel. Jeg må sige at jeg så frem til at skulle se denne film, godt nok ved jeg ikke helt hvorfor, da jeg faldt i søvn til 1'eren. Efter at have set filmen, tænkte jeg flere ting de fleste lød i retning af "Jamen det er komplet umuligt", og "Fuck hvor er det latterligt". Hvis ikke for andet, så tænkte jeg at jeg ville lave denne anmeldelse som et debat emne. Men nu til anmeldelsen. Hvis du ikke har set filmen, og gerne vil se den uden at få ødelagt det hele, så burde du nøjes med at se karakteren i bunden, eller helt stoppe med at læse mere.

Efter at have set åbningen, følte jeg at der nok skulle ske noget i den film, den starter med en videnskabs mand som stjæler en virus, og en flok terrorister som kaprer den flyvemaskine som han er med, de hopper ud med faldskærm efter at have stjålet virusen. Efter åbningen går det galt, så kommer hovedpersonen nemlig med i filmen, han skal have slået sit macho image fast, nemlig ved at klatre uden linie, og kaste sig fra den ene klippe til den næste. Så begynder den første af filmens MANGE reklamer. Først solbriller, biler, tøj, mobiltelefoner, der er så mange at man begynder at tænke på om det bare var en lang reklame istedet. Tilbage til filmen, Ethan Hunt (Tom Cruise) starter så jagten på filmens babe (jeg må tilstå, at jeg nu ikke syntes at hun var noget specielt) og det går ikke stille af sig, da det drejer sig om en bil jagt, hvor de får bilerne til nærmest at danse, de roterer ihvertfald overdrevent meget.. weird.. Men hva, her kommer Ethan Hunt med de seje bemærkninger hver gang han er ved at køre en modkørende af vejen... "Sorry". Til sidst falder Thandie Newton (baben aka Nyah Nordoff-Hall) næsten i afgrunden... Her kommer det andet af de mange komplekser i filmen. Hvis du kører i en splinterny Porche, eller en stor Audi, på en lille bjergvej, med 150km/t, har du normalt ikke sele på? Det har Thandie Newton ihvertfald ikke. Eller er der i det mindste ikke Airback i sådan en slæde?

Efter dette var det lige før jeg ønskede at jeg havde en fast forward knap. De næste 40minutter var overdrevent kedelige. Så kommer vi til filmens største kampscene, som udspiller sig der hvor virusen i sin tid blev lavet. Ok, der er ikke så meget at sige til det, da det kun er lidt overdrevet, og ellers iorden lavet. Her kan man godt se indflydelsen fra John Woo kommer ind i billedet. Dog har den lidt "tunge dreng" Tom Cruise lidt svært ved at følge med i det tempo som man normalt kender fra Woo's film.

Sidste store kamp foregår ved hvad der minder om en kæmpe bunker godt befæstet og sådan, hvor man ser John Woo's gode idéer med kamp scenerne, dog falder Cruise efter min mening for vildt igennem, da han slet ikke er så hurtig på fødderne som nogle af Woo's hurtigere gutter (Leslie Cheung, Yun-Fat Chow og hvad de andre nu hedder). Efter at have kæmpet sig vej igennem alle bad-guysne, så får man endnu en grund til at tænke "hvorfor, eller hvordan kan det være at han lige nøjagtig slæbte rundt på en plastic maske af sig selv og en af bad guysne. Efter at have nuppet virusen og kuren mod den, så får han sig en motorcykel, som han så kører det bedste han har lært. Det må siges at det gør han godt. Han formår at blive påkørt bagfra af en bil, hvor han så bare skrider ud, alt i mens han giver slip med den ene hånd, for at beskyde dem bagved, alt i mens han retter motorcyklen op, efter denne har snurret en omgang. Nåe ja, han har selvfølgelig fundet den mest døde motorcykel overhovedet. Jeg er ikke den store motorcykel ekspert, men umiddelbart ville jeg gå udfra at en motorcykel ville kunne accelerer fra en 2-3tons tung 4hjulstrækker, dog ikke denne motorcykel. Slutningen på motorcykeljagten, som forøvrigt er filmet flot, og der er en masse seje stunts med i, er de 2 på motorcykel kommer kørende mod hinanden med fuld fart, hvorefter de begge hopper op i luften og støder sammen. Umiddelbart synes jeg at kunne erindre at hvis man kører galt med 50km/t svarer det til at hoppe ud fra 8. sal. De kører så ca. 100km/t hver, men de kan selvfølgelig rejse sig op lige bagefter. Nåe ja glemte jeg at nævne motorcyklerne er så smart indrettet at de selv skifter hjul alt efter hvilket underlag man kører på. De havde slicks på i byen, men skiftede lige til Crosser hjul da de nåede stranden.

Slutningen må siges at være som så mange andre film, efter at have slået skurken til plukfisk, så vågner han selvfølgelig lige en gang mere. Hvad gør Hunt så, jo han sparker til en pistol som ligger i sandet, hvorefter denne så flyver lodret op i luften, imponerende. Nåe ja, jeg glemte at nævne "De fik hinanden i enden" Ydrk..

Om jeg kan anbefale filmen, tjaa hvis man kan lide 1'eren, så er 2'eren sikkert lige noget for dig. Eller ikke.