Oni er et action 3. Persons actionspil som er lavet af Bungie Software der også har lavet GTA og GTA2 [Det er nu ikke rigtigt, DMA Design laver GTA-serien, tak Bomb - Red]. Hvis du holder meget af spil som Tomb Raider vil du helt sikker også komme til at holde meget af Oni som er blevet et kæmpe succes i hele verden - Hun er mindste lige så rå som Lara Croft fra Tomb Raider.

Vi er i år 2032 hvor Konoko (Heltinden) er en topagent i TCFT (Tech Crimes Task Force og din opgave er at standse virksomheder som benytter ulovligt teknologi i samfundet. En stor organisation ved navnet The Syndicate står bag en stor række forbrydelser og de virker altid til at de er et skridt foran TCFT.

Det er et utroligt godt kampsystem i spillet, og der er ikke noget bedre at give skurkene hvad de fortjener og du kan både skude og tæske dem i nærkamp, så skal det siges at der ikke er uendelig ammunition i spillet så du får brug for en del nærkampstaktik og det er Konoko sej til. Mange spil som f.eks. Tomb Raider glemmer at når man løber tør for ammunition, at man stadigvæk kan sparke ens modstander. Det er en af de ting som jeg synes at Oni bliver et godt spil - Hvis man løber tør for skud løber du alt hvad du kan ind i modstander og sparker hans gevær ud af hånden på ham og smækker ham en på hovedet. Ikke nok med at man kan sparke og slå, men du kan også lave combos, hvor man laver superstærke angreb. Man starter med et par få combo'er og langsomt som man spiller Oni lærer man nye combo'er som man kan bruge imod sin modstander. Det er nemt at lære, men det er en mega stor fejl i spillet at man ikke er i stand til at definere sine egne taster.

Grafikken er okay, selvom at den virker lidt tomt - Når man bevæger sig rundt i alle bygningerne og rummene kan de godt virke lidt tomme, da der kun er få møbler og iventar i dem. Tilgengæld har Bungie Software gjort en del ud af at bygninger skal være flotte, de har nemlig hyret et par arkitekter til at lave bygninger og resultatet er virkelig flot, det gør simpelt med til at man skal undersøge alt for at se de pæne bygninger. De har endda lavet tåge i en bestemte bane så man kan lige skimte bygninger i horisonten. Animation af figurene i spillet i top og der er ingen grafik på det punkt som jeg kender til og dog, hvis konoko stiller sig helt op til en væg kan man godt se igennem dem, men jeg tror også at det en hjælpende hånd.

Lyd, tjaa der er ikke noget baggrund musik i spillet og man kan kun hører maskiner, biler osv. som er i miljøet, men når der begynder at ske noget spændende eller farligt i spillet begynder der en at komme lidt stemnings musik i spillet som er med til at pumpe adrenalinet op som for det meste er mild Techno.

Multiplayer - Der er er desværre ikke multiplayer i Oni og det er vi rigtige mange som er sure over, det er helt klart en brøler som Bungie Software har lavet. Så her taler vi om bundkarakter. Det kunne ikke være bedre end at slås imod nogle af sine venner i Oni på en dårlig dag.

Konklusion

Hvis man er til anime er Oni ikke en dårlig valg, da den er meget inspireret af Japansk manga som er med til at give Oni en slag opad. Den kan godt virke svært til at starte med, men når man først komme i gang bliver man nød til at spille Oni færdig. Den ting som gør mig mest sur er nok at man ikke kan save når man har lyst til for Oni Autosaver selv når man kommer igennem bestemte Keypoint og det gør at man skal presse sig igennem disse keypoint for at kunne autosave. Så hvis du keder dig en aften, så vil du ikke kede dig sammen med Konoko.

Som i jo nok ved fra reklamerne er der kommet et site op på internettet, hvor man faktisk kan få svar på næsten alt.

Der er utrolig mange kategorier og valgmuligheder at vælge imellem, f.eks. kan nævnes:

Bil
Bolig
Mad
osv.

Jeg synes siden har et godt look og det er rimelig nemt at finde rundt i. Man vil hurtig opdage, når man besøger siden at man kan søge efter spørgsmål, artikler, guides og forslag.

Under hver sektion af f.eks. Bil eller Mad, kan man se dagens tilbud og dagens tip, hvor der efterfuldt er en række forskellige opskrifter etc.

Menuen til venstre er måske lidt rodet, men alligevel ikke et så man ikke kan finde rundt og søge efter de ting man skulle kigge efter.

Der er også tips fra private, personlig login, debat forum eller måske finde et job ved at bruge menuen til højre.

Ser man lidt på hvordan nogle artikler eksempelvis er skrevet, så er det forståeligt og rent skrevet. Selvfølgelig, artikler der er skrevet af private, kan indeholde mindre fejl, men ikke noget af betydning.
Artikler er også godt sat op med billeder og i opskrifterne er hver ingrediens fremhævet.

Basic, så er det et godt indhold man finder, som sagt så er det forståeligt og der er ikke nogle bugs, som man måske skulle tro.

Artikler er skrevet godt, men der er en ting som irritere mig lidt og det er det vindue der hopper op med at man skal skrive sit postnummer ind... ja ok de vil bringe noget fra det lokal område man kommer fra, men.. eeh.. hvor?

Der er også til venstre en nyhedsboks fra Aktuelt Avisen, hvor de bringer nyheder hvert minut, som man så kan trykke sig ind på.

Alt i alt en side med en masse godt indhold og mange gode tips. Personligt må jeg sige opskrifter til forskellige mad retter er utrolig gode, når man nu bor på kollegie og skal bruge noget billigt, så er det da et godt sted.

Det eneste der lige irritere mig er det med det postnummer system.

Du kan se hele siden her

De fleste horror fans burde allerede kende til gyserforfatteren Clive Barker, gennem hans geniale bøger og film som fx Books of Blood, Nightbreed, Hellraiser, Candyman etc. Der efterhånden blevet lavet mange film baseret på hans bøger og ideer, men indtil videre har den interaktive verden ikke benyttet sig noget videre af hans talent, men nu kommer Clive Barker's Undying.
I stedet for blot at ligge navn til og så lade andre gøre arbejdet, når Clive Barker's bøger og ideer skal omdannes til film, så tager han altid selv en aktiv del i projekterne, fx skrev og instruere han selv den første Hellraiser film. Det samme gælder for Undying spillet, her har han også været med gennem hele spillets udvikling, og i mange tilfælde er det også ham der har haft det sidste ord, fx skrottede han DreamWorks oprindelige hovedperson til fordel for sin egen.

Historien
Spillet foregår i Irland i 1920'erne hvor spiller tager rollen som Patrick Galloway. Patrick er kendt for at have en uendelig viden om det okkulte, folk fra hele verden hyrer ham for at komme og efterforske diverse mystiske sager, og så længe de betaler for det skal Patrick også nok være der. Men han er efterhånden ved at have set så mange forskellige uforklarlige ting, at han selv er begyndt at blive overbevist om at der rent faktisk er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker kan forklare.

Patrik får et brev fra en af sine gamle venner, Jeremiah som beder om hans hjælp. Jeremiah bor, efter sine søskendes død, alene i et gigantisk nedarvet palæ. Af frygt for at den gamle families forbandelse er sand, har de fleste af tjenestefolkene også forladt stedet. Og du har da heller ikke været i huset længe før du ser de første syner af Jeremiah søskende, som ikke længere er så døde som de har været, og bliver overfaldet af nogle mystiske hundelignede Howlers, som du aldrig har set magen til før.

Historien bliver meget længere og meget mere kringlet, som man gennem hele spillet får fortalt i små bider gennem cut-scenes og breve og dagbøger som man finder undervejs.

Undying spilles i et first person view, som vi kender det fra fx Quake eller Unreal, hvor spilleren ser ud af øjnene på hovedpersonen og med sit våben pejende direkte fremad. Der er to forskellige typer våben i Undying, for det første er der de lidt mere almindelige håndgribelige våben bla inkluderende; en pistol, en shotgun, molotov cocktails, en Tibetan War Cannon der skyder med iskugler og en magisk forstærket le som er ekstrem effektiv på nær hold. Den anden type våben er magiske spells som bla inkludere; Etosplasma, Lightning, den ganske destruktive Skull Storm og Invoke som giver dig mulighed for at genoplive de monstre du har slået ihjel og lade dem kæmpe på din side.

Den allerførste spell man får hedder Scrye, og er sådan set ikke noget våben, men den kan bruges til at se i mørke med og til få fjender til at lyse op. Men Scrye spell'ens vigtigste funktion er at den på bestemte steder tillader spilleren at se ting som ikke kan ses med det blotte øje, fx noget som er sket før i tiden. Selv om Scrye ikke er effektiv som et våben, er den meget vigtig i efterforskningen i spiller og er også med til at gøre atmosfæren i spillet lidt mere skummelt.

Monstrene i Undying er kort sagt geniale! Især de vederstyggelige skabningerne som ikke kommer fra vores dimension. Første gang man møder et nyt monster, sider man ofte bare og glor på den groteske skabning der er ved at synderrive ens spiller.
Det er især den måde monstrene er designet og animeret på der er med til at overrumple en sådan, men også den måde nogle af monstrene angriber på. Fx kommer nogle af monstrene springende ind af et vindue man lige er gået forbi, mens andre stiller sig i skjul bag hjørner, buske etc.. Kommer fjenderne i flok er de også forholdsvis gode til at arbejde sammen. Mens man er travlt optaget med at skyde på den ene, forsøger de andre at angribe en fra siden eller bagfra.

På trods af alle disse fantasifulde våben og monstre er det ikke dem som bærer spillet, men er blot en del af helheden. Atmosfæren i Undying er virkelig blevet sat i højsædet, i alt lige fra banedesign til underlægningsmusik.

Grafikken kører på en stærk modificeret Unreal Tournament engine og giver derfor også nogle rimelige store system krav, men selv på mit gamle Voodoo2 kort, så det stadig rigtig flot ud. Texturene er meget detaljere især på de NPC'er man møder og belysningen var lige tilpas til den dystre stemning, dog lige lovlig mørk enkelte stedet. Det eneste man kan sætte fingeren på ved grafikken er, at man flere steder kan se baggrunden skinne igennem hvor fx to mure mødes.
Cut-scenerne i Undying er ikke pre-renderede video sekvenser men realtime renderede 3D sekvenser, hvilket normalt er noget der tyder på at cut-scenerne bare skulle laves hurtigt og nemt. Men det er bestemt ikke tilfældet med Undying, i disse cut-scenes presser programmørerne enginen til det yderste og har formået at få lavet de sejeste realtime renderede cut-scenes jeg nogen sinde har set. Handlingen i cut-scenerne og den måde de bliver fremført på, kan få det til at risle koldt ned af ryggen på en.

Noget af det vigtigste for at skabe den rigtige atmosfære, er lyden, og den er bestemt heller ikke blevet overset i Undying. Den dystre underlægningsmusik sætter stemningen mens de veltilrettede lydeffekter sørger for at holde dig på tæerne på de rigtige tidspunkter.
På et tidspunkt skal man ud og undersøge et forladt hus langt ude i et øde landskab, på vej der ud kan man høre hvordan det trækker op til tordenvejr, og efter man har fået undersøgt stedet og er på vej tilbage er uvejret kommet tættere på og det buldre i baggrunden, pludselige hører man et kæmpe brøl, man stopper og kigger forvildet rundt i landskabet, men der er ikke andet at se end regnvåde bakker. Så man lister stille videre, der kommer flere brøl og pludselige kommer et kæmpe grotesk hovedformet skabning med nogle onde klør, svævende frem bag en af bakkerne.
Det er den slags scener der gør Undying til det den er og den fyldt med dem. Men det er desværre ret besværligt at beskrive dem ordentligt, det kræver at man prøver spillet selv.
Een ting man kan beklage sig lidt over på lyd-siden er stemmerne på personerne i spillet, de fleste af de "større" karakterer i spillet er gjort ganske udmærket, men der er bestemt også andre som langtfra lyder overbevisende, det er især "end-of-level-monstrene" det er gået galt for. Det er en skam, og her burde DreamWorks nok have brugt lidt ekstra penge på et par rigtige skuespillere.

En sidste ting jeg mangler at fortælle om, er multiplayer-delen.
Undying vil nok ikke egne sig videre godt som et multiplayer spil, da det er atmosfæren og ikke action der holder spillet i gang. Ved mange spil virker multiplayer-delen som en dum påklistret ting, der bare er der for at man kan skrive det bag på æsken, så er det meget bedre at udelade delen fuldstændig som i Undying. Der skulle dog efter sigende være multiplayer patch på vej, men det kan jeg bestemt ikke se nogen grund til.


Alt i alt er Undying et af de mest gennemførte spil jeg har spillet længe, og andre spil med en dyster stemning på samme plan som Undying skal man lede længe efter. Atmosfæren i Undying er simpelthen alfa og omega, den flotte grafik, de velgennemtænkte baner og ikke mindst de stemningsfulde lyd, underlægnings musik og cutscenerne går op i en højere enhed.
Så er man bare lidt ægte horror fan eller har man lyst til at prøve en 3D shooter med lidt mere dybde en Quake 3 og Unreal Tournement, så er dette spil virkelig et kig værd.

When there is no more room in Hell... the dead will walk The Earth.

Sidste sommer til Ho marked, var jeg så heldig at få fingrene i den hollandske udgivelse af George A. Romero's zombie film, Dawn of The Dead. For dem som ikke ved det, så er de hollandske udgivelser altid ucensurerede, og det skal denne type film jo være, hvis man vil have det maksimale ud af dem.

Dawn of The Dead er den anden film i Romero's trilogi om de menneske ædende zombier som er ved at inficere Jorden. Trilogien inkluderer: Night of The Living Dead(1968), Dawn of The Dead(1978) og Day of The Dead(1985).
Filmen inkludere navne som George A. Romero, Tom Savani og selv Dario Agento har haft en finger med.

Dawn of The Dead starter ikke så lang tid efter Night of The Living Dead filmen; de levende døde er begyndt at blive i overtal og der er udbredt panik overalt. Fire personer forsøger at flygte fra dette helvede i en helikopter, men lige meget hvor langt de flyver væk, bliver det bare ved med at vrimle med zombier.
På et tidspunkt flyver de forbi et kæmpe indkøbscenter, og beslutter sig for at stoppe og indsamle proviant. De finder ret hurtigt ud af at der ikke er den store grund til at flygte videre, da det forladte indkøbscenter har alt hvad de overhovedet vil komme til at få brug for. Desværre er indkøbscentret også fyldt med sultne zombier. Vores fire hovedpersoner barrikadere sig på loftet i den ene ende af indkøbscentret, og begynder en systematisk udryddelse af zombierne.

Nu kommer det store spørgsmål så bare: Holder Down of The Dead stadig efter stadig efter 23 år?

Det er tydeligt at se på filmen og især skuespillerne at det er en b-film (dog med et budget på 1.5mio$) vi har fat i her, skuespillerne er ikke direkte elendige, men de er bestemt heller ikke gode. Handlingen i filmen er heller ikke videre "dyb" og sætter ikke de store tanker i gang hos en, men den passer perfekt til en zombie film som denne.
Special effekterne, som jo i bund og grund er den vigtigste grund til at man ser en zombie film, står Tom Savani for, som i øvrigt også er stunt koordinator og skuespiller i filmen. Effekterne er efter at det er en 70'er b-film rigtig flotte og rimelig ulækre, men de kan dog ikke hamle op med alle de geniale effekter han senere for lavet til Day of The Dead. Da jeg nu havde fået fat i den uklippede fuldlængde af filmen, havde jeg dog regnet med lidt mere kød på bordet en det vi ser, men ok for de fleste mennesker er der sikkert mere end nok kød og blod i Dawn of The Dead, især det sidste stykke af filmen.
Stemningen i filmen er også en del mere fængede og horror-agtig end jeg havde turdet at håbe på, den bliver ødelagt lidt af det dårlige skuespil og især de scener hvor zombier skal optræde som klovne, de er ikke videre sjove og for bare filmen til at virke en smule latterlig.

Alt i alt er Dawn of The Dead en af de bedre zombie/horror jeg har set, men efter min mening ikke noget mesterværk. Er man fan af denne genre så er den helt klart et kig værd, men kan man hverken klare at se på for meget blod og dårligt skuespil på en gang, skal man nok holde sig væk.

Mel Gibson har denne gang givet sig i kast med en komedie. I grove træk handler filmen om Nick Marshall (Spillet af Mel Gibson), som arbejder i et større reklamme bureau. Han står til at overtag posten som kreativ chef, da denne stilling lige pludselig bliver stjålet for næsen af ham af Darcy McGuire (spillet af Hellen Hunt). Nu må han så affinde sig med at arbejde under en kvinde, og dette er ikke nemt når man er en stor Playboy og lidt af en mandschauvinist. Under den ny kvindelige chef får de alle en opgave hvor de skal test en boks med alle mulige produkter til kvinder, for bedre at kunne lave reklame kampanger rettet mod kvinder. Mel går der hjemme i gang med at test indholdet af kassen godt hjulpet påvej af en flaske rødvin. Det går selvfølge gruelig galt, og det ender med at han får et kæmpe elektrisk stød, efter denne oplevelse kan han pluslig høre hvad kvinder tænker. Dette resultere i en masse sjove scener, som jeg ikke vil komme ind på her.

Hvordan klare Mel Gibson sig så i en komedie? han er jo mest kendt for sin roller i action film, men man må sige at han klare det meget godt. Han virker på ingen tidspunkt overdrejet og fjollet som nogle tidligere action skuespiller har for vane med. Alt i alt må man sige at han slipper rigtig godt fra rollen som mandschauvinist som langsom lære en anden side af sig slev at kende, og han er virkelig med til at hold filmmen oppe.

Hellen Hunt har rollen som Mel´s konkurrent/kollage på jobbet, et forhold der langsom forandres igennem filmmen. Jeg synes virkelig at Hellen Hunt skuffer i denne film, jeg synes hun virker meget svag som en karriere kvinde. Hvis hun virkelig skulle havde en chef stilling i en større reklame bureau ville jeg gå ud fra at man brude være lidt mere målrettet og kontant. For mig er Hennes rolle meget intetsigende i filmmen, og det er som om de bi-historier som også forgår i filmmen er mere interessante.

Filmmen er meget underholdende i den første time, men så falder den lidt til jorden, og går lidt for meget over romantik, de kunne efter min mening godt havde beholdt et par komiske indslag til den sidste den af filmmen. Det er nok ikke en af de film jeg normal ville havde set i biografen, og der er ikke så meget i den film der berigtiger at man ikke venter til den kan lejes på video eller dvd.

Jam, Hawk, Lex og Trip er fire teenager som vokser op i 70'erne, de har deres eget lille garageband og forguder rockbandet KISS over alt i verden. I morgen er en stor dag, da drengene for første gang endelig skal opleve deres idoler live. Desværre opdager Jam's meget religiøse mor, KISS-billetterne og alt hvad der har med rock 'n roll at gøre er jo djævlen værk, så derfor straffer hun sin søn ved at brænde billetterne og sende ham på kostskole med det samme.
Resten af filmen går nu ud på, først at få Jam ud af kosten, men ellers at få skaffet fire nye KISS billetter og det er ikke ligefrem den letteste opgave.

Filmen er fyldt med masser af hyle morsomme situationer, som da de fx doper kostskolens leder fader Mcnulty med en pizza fyldt med lidt hjemmeristet krydderi. Eller alle de ting gutterne gøre for at skaffe sig en billet, lige fra at banke små børn og stjæle deres billetter til at smide tøjet i en mandestrip klub.

Jam, Hawk, Lex og Trip karaktererne er også ganske geniale fundet på især Trip, men klart den mest geniale person i filmen er skolen gangvagt, Elvis, som med sine store sorte bakkenbarter på en brik ligner Elvis Presley's onde tvillingebror!
Desuden byder filmen på en masse fedt rock musik med bla. AC/DC, Black Sabbath, Marilyn Manson og selvfølgelig KISS som også selv optræder i filmen.

En flok teenager som skal ind og se en KISS koncert, det lyder måske ikke videre interesant, og det faktum at det er teenage film kan nok også få de fleste til at holde sig væk. Men selv om man hverken er KISS fan eller til teenage film, kan man sagtens se denne fede komedie. Filmens stemning, humor og vilde kamera føringer hæver den et pænt stykke over de typiske teenage film.

1nsane er et nyt off-road bil-spil fra Codemasters, folkene bag bla. Toca spillene.
Med 1nsane har Codemasters forsøgt at lave et arcade-bilspil, som er mere end bare et almindelig bilspil, og det er de faktisk sluppet ret godt fra.

Lidt groft sagt, kan man sige at 1nsane er en blanding mellem Motocross Madness og Carmageddon. Det hele foregår off-road på diverse landskaber, og man er aldrig bundet af at skulle følge en bestemt rute, hver løb-type har sine egne mål, og det er helt op til spilleren selv hvordan han vil opnå dem.

Spiller man championship starter man lige så stille med de små sandbuggies over til til 4x4 trucks mens man til sidst ender i truck og extreme class hvor man for lov til at køre i de gigantiske 8hjulstrækkere, eller de lidt mere eksotiske køretøjer som fx en hover-bil. I alt har 1nsane over 20 forskellige køretøjer, og alle med et væld af forskellige paintjobs.

Banerne
Banerne i 1nsane er et afskåret stykke land, som kan variere lige fra tørre flade ørken områder til regnfulde områder med søer og kæmpe bjerge og dale. Fælles for alle banerne er at du frit kan køre hvor du vil, ingen usynlige mure her. Selv for enderne af banerne er der ingen usynlige mure, bliver man fx ved med at køre lige ud i den samme retning, vil banen bare lige pludselig starte forfra uden at man bemærker det. Det kan godt være lidt forvirrende til at starte med, men er klart langt bedre end ideen med de usynlige murer i kanterne som i spil som fx Motocross Madness.

Skulle man få spillet 1nsane så meget at man efterhånden er ved at blive træt af de 30 baner spillet har at byde på, så har 1nsane indbygget en "random map generator", så man altid kan finde nye områder at køre råddent på. Det skal dog siges at disse tilfældig genererede baner ikke altid er lige heldige sammensat.

Indtil videre lyder dette nok meget som noget vi har set flere gange før, og ja, det er det vel også. Men det som får 1nsane til at skille sig ud fra andre acrace-bilspil, er de i alt 8 forskellige og ret originale løb-typer som spillet byder på.

-Jamboree
Rundt omkring på banen står en hel masse "porte", kun een af disse porte er åbne af gangen, og det gælder så om at være den første som når gennem den åbne port. Vinderen er den som har noget gennem et hvis antal åbne først.
-Gate Hunt
Igen er der placeret en masse porte rundt omkring på banen, nu starte alle porte bare med at være åbne. Når en bil så kører gennem porten, lukker han den. Vinderen er den som når at få lukket flest porte, inden de alle bliver lukket.
-Pathfinder
Pathfinder minder meget om Gate Hunt, her lukker portene bare ikke når man kører igennem dem. Det gælder så om at være den som når at køre gennem alle porte på kortest tid.
-Off-Road Race
Off-Road Race er fuldstændig det samme som Pathfinder, her skal man bare kører gennem portene I en bestem rækkefølge.
-Capture the Flag
Et tilfældigt sted på banen bliver der placeret et flag, som det gælder om at køre ud og få fat i. Når man har flaget får man lige så stille point for hvart sekund der går, men man kan også score extra point ved at køre gennem åbne porte med flaget.
For dem som ikke har flaget, gælder det om at smadre ind i den bil som kører rundt med flaget, for så selv at overtage den.
-Return the Flag
Return The Flag minder meget om Capture The Flag, her gælder blot om at hente flaget og returnere det til et "return point".
-Destruction Zone
Her gælder det kort og godt om at smadre ind i hinanden, og man får så point alt efter hvor godt man vælter ham man kører ind i rundt.
Desuden er der placeret et enkelt "descuction zone" rundt omkring på banen. Parkere man, som den eneste, inde i en sådan zone, scorer man lige så stille point for hvert sekund der går. Man skal bare vide at når man holder inde i denne zone, er man et nemt offer for alle de andre kører.
-Free Roam
Siger sig selv. Ingen regler, ingen baner, ingen begrænsninger, bare frit løb.

Grafikken i spillet er ikke noget vildt specialt, men alligevel ganske pæn, med en del effekter som fx røg, enviroment mapping på bilerne, hjulspor etc.
Lyden i spillet er der heller ikke meget at sige til, ud over at den er i orden. Musikken som kører i baggrunden mens man spiller er også ganske udmærket uptempo musik som passer fint til arcade spil stilen.
Den fysiske engine til spillet er mere end bare ok, men har en rigtig god feeling med bilen når man kører og det virker sjældent urealistisk den måde bilen opfører sig på.
En anden fed ting ved spillets enginen, er bilernes muligheder får at blive skadet. Denne del er dog ikke videre realistisk lavet, men det er jo også kun et arcade spil. Når man vælter rundt i bilen (og det gør man tit), falder der løse ting af den som fx lygter, hjul og skærme, og den stakkels mand som sidder inde i bilen bliver tæsket rundt fra side til side.
Efterhånden som man smadre ind i andre biler og falder ude fra farligt høje steder, bliver bilen mere og mere bulet og skæv. Lader man være med at reparere bilen bliver den hurtig kvadret til en ukendelig bunke jern, som minder mere om et stykke morderne kunst end en bil, men som ofte stadig med nød og næppe kan køre alligevel. Dette kan man more sig ufattelig meget over når man ikke længere gider køre de almindelige løb.

Multiplayer
1nsane er ganske underholdene i singleplayer, men det er først når man kommer i gang med multiplayer delen at det for alvor bliver sjovt. Og den del fik vi godt og grundig testet igennem til Connect: Limited Edition, og her viste det sig hurtigt at det var Capture The Flag, Return The Flag og Destruction Zone som rykkede mest i multiplayer, desuden tilbragte Lord Arcan og Tank det meste af en dag, med at fare op i de værste latter anfald, hver gang de total kvæstede hinandens biler i Free-Roam.

Alt i alt er 1nsane et fedt og gennemført arcade bilspil, med lidt mere at byde på end de fleste andre samme genre. Spillet vil nok ikke gå hen og blive en klassiker, men der er klart spilleglæde nok til at den skal nok holde som multiplayer spil de næste mange parties. Singleplayer delen bliver man dog forholdsvis hurtig træt af.

Alle der har deltaget i et Connect, har vel også opdaget tilstedeværelsen af folkene i Area42. De lettere sindsforstyrrede mennesker i Area42 har også fremtryllet en hjemmeside. Her kan man følge alle deres færdige, igangværende, og kommende projekter. De har desuden lavet en del underholde film som alle findes klar til at downloade. Der er en Tagwall hvor man kan skrive til folkene bag Area42, evt. spørge om Biker Theodor stadig hærger Ølgod eller lign.

Hvis man er bange for køer, eller bare for underlige mennesker, så skal man helt sikkert holde sig væk fra siden.

Hvis man føler at man vil lidt tættere på nogen af de skumle personer som Area42 har opfostret i deres film, så kan en lang række af personerne fås på Wallpapers. De har også en ret udbygget Diablo sektion om deres eventyr med Diablo.

Hvis du lige føler at du mangler et billigt grin, eller bare vil få lidt tid til at gå, så besøg Area42.

Jeg faldt lige over 2 sider som jeg egentlig synes er udemærkede, og inden jeg havde opdaget det var der gået en halv time :)

Siderne går ud på at folk poster et billede af sig selv, og så kan andre folk stemme på det. Billedet ryger i en rotation, og når folk så kigger ind på siden kan det være at billedet af personen dukker op.

Den måde man stemmer på er egentlig meget let: Vælg et tal mellem 1 og 10, hvor 1 er det dårligste, og 10 det bedste.

Der er både en amerikans side og en dansk side. Jeg har valgt at lave andmeldelsen af den amerikanske, da den danske ligner et rip-of (kopi), men for de interesserede kan det alligevel lige siges at den ligger her: picture4all.dk

Indholdet på siden er egentlig ikke helt vildt, og designet er heller ikke speciel flot, det jeg synes godt om, er selve ideen.