Alle Anmeldelser
 Spil Anmeldelser
 Hardware Anmeldelser
 Software Anmeldelser
 Internet Anmeldelser
 Film Anmeldelser
 TV Anmeldelser
 DVD Anmeldelser

 
 
 Skriv kommentar

 
Dawn of The Dead [16/03] af The Baptizer Bruger informationfilm:
When there is no more room in Hell... the dead will walk The Earth.

Sidste sommer til Ho marked, var jeg så heldig at få fingrene i den hollandske udgivelse af George A. Romero's zombie film, Dawn of The Dead. For dem som ikke ved det, så er de hollandske udgivelser altid ucensurerede, og det skal denne type film jo være, hvis man vil have det maksimale ud af dem.

Dawn of The Dead er den anden film i Romero's trilogi om de menneske ædende zombier som er ved at inficere Jorden. Trilogien inkluderer: Night of The Living Dead(1968), Dawn of The Dead(1978) og Day of The Dead(1985).
Filmen inkludere navne som George A. Romero, Tom Savani og selv Dario Agento har haft en finger med.
Dawn of The Dead starter ikke så lang tid efter Night of The Living Dead filmen; de levende døde er begyndt at blive i overtal og der er udbredt panik overalt. Fire personer forsøger at flygte fra dette helvede i en helikopter, men lige meget hvor langt de flyver væk, bliver det bare ved med at vrimle med zombier.
På et tidspunkt flyver de forbi et kæmpe indkøbscenter, og beslutter sig for at stoppe og indsamle proviant. De finder ret hurtigt ud af at der ikke er den store grund til at flygte videre, da det forladte indkøbscenter har alt hvad de overhovedet vil komme til at få brug for. Desværre er indkøbscentret også fyldt med sultne zombier. Vores fire hovedpersoner barrikadere sig på loftet i den ene ende af indkøbscentret, og begynder en systematisk udryddelse af zombierne.
Nu kommer det store spørgsmål så bare: Holder Down of The Dead stadig efter stadig efter 23 år?

Det er tydeligt at se på filmen og især skuespillerne at det er en b-film (dog med et budget på 1.5mio$) vi har fat i her, skuespillerne er ikke direkte elendige, men de er bestemt heller ikke gode. Handlingen i filmen er heller ikke videre "dyb" og sætter ikke de store tanker i gang hos en, men den passer perfekt til en zombie film som denne.
Special effekterne, som jo i bund og grund er den vigtigste grund til at man ser en zombie film, står Tom Savani for, som i øvrigt også er stunt koordinator og skuespiller i filmen. Effekterne er efter at det er en 70'er b-film rigtig flotte og rimelig ulækre, men de kan dog ikke hamle op med alle de geniale effekter han senere for lavet til Day of The Dead. Da jeg nu havde fået fat i den uklippede fuldlængde af filmen, havde jeg dog regnet med lidt mere kød på bordet en det vi ser, men ok for de fleste mennesker er der sikkert mere end nok kød og blod i Dawn of The Dead, især det sidste stykke af filmen.
Stemningen i filmen er også en del mere fængede og horror-agtig end jeg havde turdet at håbe på, den bliver ødelagt lidt af det dårlige skuespil og især de scener hvor zombier skal optræde som klovne, de er ikke videre sjove og for bare filmen til at virke en smule latterlig.
Alt i alt er Dawn of The Dead en af de bedre zombie/horror jeg har set, men efter min mening ikke noget mesterværk. Er man fan af denne genre så er den helt klart et kig værd, men kan man hverken klare at se på for meget blod og dårligt skuespil på en gang, skal man nok holde sig væk.
Bedømmelse:
Historie
Lyd
Skuespil
Effekter
Samlet
kommentar(0)(Dawn Associates)  op