 |
Risk 2 fra Deep Red er som man nok kan gætte sig til, baseret på det klassiske bræt spil Risk.Risk er et tur baseret bræt-strategispil, hvor verdenen er delt op i kontinenter og igen i mindre områder. 2-8 spillere fordeler deres hære ud over alle regionerne og skiftes til at angribe hinandens områder. I starten af hver runde får man tildelt et antal nye hære, alt efter hvilke områder man råder over. Det gælder så selvfølgelig om at få verdens herredømmet!
Deep Red's Risk 2 til PC'en, indeholder naturligvis alt fra dette brætspil, men også meget mere. Man kan bla. vælge imellem en 5-6 forskellige måde at farvelægge brættet på, men jeg foretrækker nu den oprindelige. En af de mest interessante indstillings muligheder er ændringer i selve verdens kortet, her har Deep Red tilføjet hele 6 nye områder, som man kan slå til og fra som det passer en. De nye områder er alle placeret så de virker som bagdøre, mellem de forskellige kontinenter og med til at gøre spillet endnu mere balanceret.
Risk 2 indeholder tre forskellige typer af Risk: Domination Risk, hvor det simpelthen blot går ud på at erobrer hele Verdenen, eller et hvis antal områder. Dette er klart den bedste af de tre typer Risk. Mission Risk, her får man, før spillet starter, en mission. Missionen kan fx lyde "Erobrer de og de kontinenter" eller "Udryd spiller X". Mission Risk er dog lidt noget skod, da sværhedsgraden mellem de forskellige missioner variere ret meget, og halvdelen spillet er allerede afgjort når missionerne er delt ud. Det sjove ved Mission Risk er at forsøge at gætte de andre spilleres missioner, og forsøge at forhindre dem i at fuldføre den. Capital Risk, her har man som navnet antyder et område med en hovedstad. Målet er så at erobrer et hvis antal hovedstader, mens man stadig forsvarer sin egen. Det virker dog bare lidt dumt at, der hverken er nogen straf for at miste sin egen hovedstad, eller nogen bonus ved at erobre modstandernes! Det nye RiskDer er igen tre forskellige måde man kan spille sit Risk spil på. Den første er det klassiske tur baseret Risk, hvor den ene spillere først for sine forstærkning, placerer dem og laver alle sine angreb, derefter går turen videre næste spiller som så skal igennem de samme faser osv osv..
Den anden måde hedder "Same time", og her har Deep Red virkelig haft deres hoveder i blød, det er med denne nye måde lykkes dem at gøre det klassiske langt mere interessant, ved at udnytte sig af de muligheder computeren giver. I "Same time" placere spilerne sine hære og angriber næsten som i det klassiske Risk, her foregår det hele blot samtidig. Det rigtig interessante sker først i angrebsfasen, alle spillerne planlægger først alle de angreb de vil lave, og først derefter vises hvilke angreb de andre spillere har planlagt. Derefter går selve angrebsfasen i gang, det håndteres på samme måde som i det klassiske Risk, med tre vigtige undtagelser. Først kommer de så kaldte "Border Clashes", som sker hvis to områder angriber hinanden, hærene udkæmper så kampen på grænsen og vinderen får lov til at fortsætte ind i fjendens land, senere i runden. Derefter kommer alle "masse invasionerne", hvor mere end et område bliver angrebet af mere en fjendtlig hær, først kæmper de invaderende hære sammen imod ejeren af det område som bliver angrebet, hvorefter de overlevende kæmpes indbyrdes om hvor der skal overtage området. Til sidst kommer de almindelige invasioner, dem er der ikke noget nyt i, ud over at man skal være opmærksom på at de hære man har sendt ud på invasioner ikke også kan være med til at forsvare det område de kom fra. En anden stor ændring i "same time" Risk er terningkastene. I det almindelig Risk har store hære ikke den fordel de burde have overfor mindre hære. Fx hvis to hære mødes, den på 5 og den anden 42, så har hæren på 5 lige så stor chance for at vinde et terningkast som en hæren på 42 har, sådan er det stadig i "same time" men her vil hæren på 42 slå langt hårdere når den vinder end den på 5.  |
Den sidste måde man kan spille Risk på er i en turnering med 16 runder. De 16 runder er alle en blanding mellem de forskellige former for Risk som spillet tilbyder, Capital, Classic, etc.. Man starter selvfølgelig i runde 1 og rykker videre til næste runden hvis man vinder, taber man ryger man tilbage og skal pænt starte forfra i runde 1. Da spillene i alle runderne er præcis de samme hver eneste gang, bliver det ret hurtig røv irriterende at man hele tiden skal starte forfra! Der kunne godt have været indbygget en form for save funktion her, eller også skulle de enkelte runder variere lidt mere per spil.
Grafik og lyd Grafikken i Risk 2 er ganske pæn, brættet man spiller på ser præcis ud som et almindeligt Risk bræt. Men hver gang man kommer til en kamp, zoomer kameraet ind på det pågældende område og man kan se alle de små mænd fra hver hær, stå og skyde på hinanden med rifler og kanoner. De 3D animerede sekvenser og især introen er også ganke flot lavet, der dog ikke ret mange. Lydene i spillet er rimelige få, og til tider lidt for ensformige at høre, men de bliver dog aldrig irriterende. Hele spillet er krydret med forskellige klassiske symfonier, som er med til at skabe en god stemning over spillet.
KonklusionAlt i alt må man sige at det lykkes for Deep Red at gøre et allerede genialt spil endnu bedre, det er sjov at se hvor fanget man i grunden bliver af spillet når det først kører, man sidder ofte og banker løst i tastaturet hver gang terningerne falder lidt for mange gange til computerens fordel.
Men Risk 2 mangler en eller anden form for gulerod, det er lidt kedelig at man ikke rigtig får noget ud at vinde et spil, selvfølgelig kommer der en video sekvens, men efter at have set den de første 20 gange bliver det ikke ved med at være spændende. Derfor har Risk 2 det lidt svært ved at blive ved med at være fængende i længden.
Men har man lige en time eller to, som lige skal brændes af så er Risk 2 lige det rette spil.
| Bedømmelse: | | Grafik | | | Lyd | | | Handling | | | Multiplayer | | | Samlet | |
|