Alle Anmeldelser
 Spil Anmeldelser
 Hardware Anmeldelser
 Software Anmeldelser
 Internet Anmeldelser
 Film Anmeldelser
 TV Anmeldelser
 DVD Anmeldelser

 
 
 Skriv kommentar

 
Chase Ace 2 [24/11] af The Baptizer Bruger informationspil:
Det lille danske firma Space Time Foam, har allerede med demo versionen af action spillet Chase Ace 2 skabt stor opmærksomhed og positiv respons fra det meste af verden. ”Vi har fået forhåndsbestillinger fra så fjerne steder som Indonesien og Canada” udtaler Tobias Thorsen, stifter og programmør hos Space Time Foam. ”På grund af vores meget stramme budget, havde vi besluttet os for kun at lave et begrænset oplag, men det viser sig måske snart at være for lidt..”

Kimen til spillet blev lagt en aften for ca. to år siden, hvor Tobias og et par venner, støvede rundt på Internettet for at finde et computerspil. Efter adskillige downloads og afprøvninger, endte det med at det simpleste spil blev spillet mest. ”Det der gik op for os, og som inspirerede mig, var at det næsten udelukkende var gameplayet og håndteringen der var det vigtige..” siger Tobias Thorsen. I dagene efter, lavede Tobias den første prototype til det, der senere skulle blive til ”Chase Ace”. Et halv år efter kom den første freeware version af Chase Ace, som i skrivende stund er blevet downloadet og spillet af omkring 40.000 mennesker verden over.

Udviklingen af Chase Ace 2, der fra i dag er til salg, kom i direkte forlængelse af den oprindelige og gratis Chase Ace. Alle de features der i dag er at finde i Chase Ace 2, er resultatet af utallige timers afprøvning. Stort set intet var planlagt på forhånd, men udviklede sig undervejs, under hyggeafteners intense spil i Tobias stue. ”Det vigtigste i processen har hele tiden været at spille spillet” siger Tobias Thorsen om den specielle måde spillet er blevet til på. ”Vi synes det var fedt at spille, og hele udviklingen er sprunget ud af netop det”.
Såre simpelt
Som man også kan læse, har udviklerne af Chase Ace 2 taget udgangspunkt i at lave et spil som er simpelt, og simpelt er også hvad spillet er, ikke noget med at sidde og læse tykke manualer eller glo på video sekvenser for at forstå handlingen i spillet, der er nemlig ingen!

Når man starter spillet kan man vælge imellem ”Arena Game” eller ”Course Game”, Arena Game er en masse enkelt stående baner man kan spille uafhængig af hinanden, imodsætning Course Game hvor banerne skal spilles i en bestemt rækkefølge.

Man kan vælge mellem fire rumskibe, med hver deres egenskaber. Rumskibene kan dreje rundt flyve frem og tilbage og kan skyde, banerne består af nogle platforme som svæver rundt i rummet, på hver af disse platforme findes en masse forskellige ting som skal skydes og mindre puzzels som skal udføres, så simpelt er spillet faktisk, dejlig simpelt.
Jeg syntes dog det var lidt svært at få sat knapperne op så man havde fuld kontrol over rumskibet, man med lidt tilvending lykkedes det dog næsten. Rumskibet har den meget irriterende tindens til at nægte at dreje når man flyver med turbo på, og desuden havde turboen det også meget med at sætte sig fast.
Chase Ace 2 kan spilles i både single-player og multi-player, med op til 8 spillere over netværk
Lige så simpel grafik
Chase Ace 2 gameplay minder faktisk meget om spillet ”Fire Fight” som kom for ca. tre år siden. Men på den grafiske side kan Chase Ace 2 dog ikke følge med, alt grafik i spillet er 2D, og mindst lige så simpelt som gameplayet, grafikken er ikke grim men nok lidt kedelig, dog lige bortset fra eksplosionerne som er eminent godt animeret, de minder faktisk meget om de ekslotioner man ser i de japanske Manga tegnefilm.

Lyd siden

Lydene i spillet er ok, der er de lyde der skal være der, og flere af dem lyder også lidt små tamme. Men det er lige meget for de bliver næsten hele tiden overdøvet af lydene fra eksplosionerne som tilgengæld lyder rigtig godt.

Gennem hele spillet kan man hele tiden høre Chase Ace 2s lydspor, som består af ikke mindre end 25 numre, den ene halv del er techno musik lavet af Jesper Colding Jørgnsen og den anden halvdel er funk musik lavet af Jeppe Juul. Begge har de formåget at lave et rigtig godt soundtrack, musikken lyder virkelig professionel og er med til understøtte stemningen i spillet uden at overdøve den.
Konklusion
Chase Ace 2 virker mest af alt som et super godt gennemført freeware spil, men da Space Time Foam vælger at tage penge for spillet på linie med alle de store titler, kommer den op og konkurrere mod alle de store udenlandske titler og der tror jeg desværre ikke Chase Ace 2 vil kunne stå distancen.
Men hører du til dem er ligeglad med super 3D grafik og spil med en dybere mening end selve gameplayet, så er Chase Ace 2 bestemt et spil der er hver at tjekke ud!

Chase Ace 2 kan kun købes på ChaceAce.com
for 210kr. Hvor man også kan downloade nye rumskibe og extra baner.
Bedømmelse:
Grafik
Lyd
Handling
Multiplayer
Samlet
kommentar(0)(Space Time Foam)  op