Linux Mandrake er ikke nogen vildt ny spiller på markedet. Den har dog gennem længere tid været anset som en afart af RedHat, hvilket også har været mere eller mindre sandt. Jeg har selv kørt med Mandrake 6,1 i længere tid, og forskellen mellem den og RedHat 6.0 er minimal.
En væsentlig forskel er dog, at programmerne til Mandrake er kompileret til Pentium-processorer, og kan derfor slet ikke køre på ældre maskiner.
Med version 7 skulle Mandrake endelig have skilt sig rigtigt ud fra RedHat.
Og installationsinterfacet er blevet ændret, meget endda! Og det er også blevet noget bedre end RedHats (personligt synes jeg ikke RH's er særlig fedt), og man kan altid se hvor langt man er kommet i processen. Hjælpen til de enkelte punkter er også glimrende, og der er oven i købet også dansk med (ikke at jeg har tænkt mig at vælge det).
Ud over alle de normale ting man skal vælge, er der også muligheden for at vælge harddisk optimering (højest sandsynlig via hdparm), sikkerhed (om der skal være mange åbne services, eller om systemet skal være helt lukket, eller en mellemting), og hvor meget RAM man har i sin maskine.
Mandrake 7 benytter sig også af Supermount, der er en ny ting i version 2.2.14 af linux-kernen. Det kan benyttes til automounting af flytbare medier. Det er i princippet det samme som automount, men i modsætning til automount kan man se hvilke biblioteker, der er til rådighed.

Opsætningen af harddisken er næsten en hel anmeldelse for sig selv. Enten kan installationsprogrammet, DiskDrake, klare det hele selv, eller man kan selv rode rundt med det. Jeg blev nødt til at rode rundt med det selv, da jeg havde en del partitioner, jeg gerne ville beholde. Men ellers er der også mulighed for at resize partitioner, og alt det andet man kan have brug for. Som sædvanligt kan det anbefales at man laver en /usr/local partition, hvis man ikke har gjort det allerede. Det hjælper når man skal opgradere, eller som i dette tilfælde installere en ny distribution. Med /usr/local behøver man ikke at installere alle de programmer man har siddet og kompileret og installeret før, een gang til.

Som sædvanlig er der også valget mellem KDE og GNOME. Og som sædvanlig vælger jeg GNOME, men det er da kun fordi at ellers skal jeg selv til at installere GTK+ og alle de andre GNOME libraries senere hen, da jeg selv bruger AfterStep.
Installerer man i expert mode skal man først vælge hvilken slags installation man gerne vil bruge (hvilket man i øvrigt også skal i Normal installation), derefter de overordnede grupper af pakker, og til sidst kan man finjustere de enkelte pakker. Som ekstra bonus kan man sætte hvor meget det hele ca. må fylde på harddisken, så vælger installationsprogrammet de vigtigste ting ud.
Efter at have brugt omkring en halv time på at udvælge de gode pakker begynder kopieringen af pakker, ved tidsestimering og det hele.

Når den ellers er færdig med at kopiere ting ind på harddisken skal netværket, brugere og tidszone konfigureres. Netværket gik ikke så godt på min, men det er nok fordi det var en bærbar med PCMCIA netkort.
Konfigurationen af X gik heller ikke så godt, men det var nu heller ikke ventet. X har nemlig voldt mange og store problemer på den pågældende maskine.

Så kunne maskinen ellers genstarte og det sjove kunne begynde. Første problem var, at på min bærbare er der ingen numlock, det er en specialtast man skal holde nede, og så kommer der tal i stedet for bogstaver. Nu havde de flinke Mandrake-folk været så rare at lave en service, der automatisk satte numlock til, og det resulterede i, at jeg ikke kunne skrive bogstaver! Det tog lige lidt tid at få slået fra....

Modsat visse andre distributioner er den færdige installation lige til at bruge. Jeg har før været ude for, at man ikke kan kompilere programmer fordi selv de mest basale programmer og filer mangler, jeg har endda været ude for at Midnight Commander ikke har været med, og det er efter min mening en dødssynd!
Efter at have sat min /usr/local ind i /etc/fstab og hentet backup'en af /home ind var stort set alt som det var før, bortset fra et par enkelte ting. At den underliggende distribution er ændret havde ikke den store indflydelse, og det er jeg glad for.

Desværre havde jeg ikke mulighed for at teste MandrakeUpdate, det program, der kan opdatere RPM filer automatisk, da det ikke understøttede proxy (som jeg er så uheldig at sidde bag).

DrakConf, programmet til at konfigurere systemet med, virker også ret godt. Der er ikke så meget nyt i det ud over konfigurationen af X, resten er stort set hentet fra Linuxconf, som også stadig er inkluderet. Med DrakConf er også Lothar, der som et af de første programmer jeg har set giver et grafisk overblik over ens hardware, lidt ala det der er i Windows.

Jeg må sige, at Mandrake er ikke helt ringe. Der er lagt arbejde i at få den til ikke at ligne så meget RedHat mere, og bortset fra at de begge bruger RPM, så er ligheden ved at forsvinde.
For en gangs skyld en distribution, der kan bruges af både nybegyndere og mere erfarne. Dog er kan de avancerede brugere godt stadig blive irriteret over, at der er så meget af opsætnigen, der er forsøgt "gemt væk".
Os der har bærbare og gerne vil køre Linux kan derudover glæde os over, at standardinstallationen genkender de fleste PCMCIA kort, og så er der endda også USB support i kernen. Så er der stort set ingen grund til at omkompilere den foreløbigt.

Besøg Linux-mandrake
Besøg RedHat

Linux-Mandrake kan downloades fra Linux-Mandrakes' mirrors.