Så er den hævnlystige daywalker igen på vampyrjagt, men denne gang er der en ny fjende, som selv vampyrerne frygter.

Blade (Wesley Snipes) har erfaret at Whistler (Kris Kristoffersen) ikke skød sig selv, men derimod blev taget til fange af vampyrerne. Efter lang søgen finder han Whistler, som er på grænsen til at blive en vampyr. Efter at Whistler er bragt hjem, opsøger to mystiske sværdkrigere Blade. Blade bliver tilbudt en våbenhvile med vampyrerne, for en ny fjende er dukket op; et væsen der både jager vampyrer og mennesker. En jagt, på den nye race går nu ind, og dette bringer Blade dybt ind i vampyrernes verden.

Blade 2 har svært ved at følge op på den succes Blade 1 var. Historien mangler ondskab og der er ikke den samme stærke optrapning til det endelige opgør. Filmen er forudsigelig og man oplever ikke i så høj grad den spænding som Blade 1 leverede.
Når det er sagt skal filmen dog have ros for at holde den samme høje tekniske standard som forgængeren. Lyden er i top, og der er fede kampscener i massevis. Filmen bringer dig igennem mange nærvepirende og skumle steder, der får hårene til at rejse sig i nakken.

Personerne i filmen svinger meget i kvalitet. Blade bliver gjort for menneskelig, idet han overstrøs med følelsesscener, der nemt kunne være skåret ned til det halve. De onde er ikke mere så onde, og den almindelige mennesker som Blade kæmper for, er mere eller mindre ikke eksisterende i denne film.
Dog er der lyspunkter. Vampyrene har fået mere dybde, der begrunder deres handlinger og dette er med til at nuancere ondskaben blandt dem. Endelig er slutningen et åbent oplæg til blade 3.

Alt i alt en film der er værd at se. På trods af den svage handling leverer Snipes masser af god action og der er ikke blevet sparet på nye våben og fede kampscener.
Blade 2 forventes at dukke op i biograferne i løbet af maj.

Jeg var lige nede i den lokale videobiks i går og opdagede at de havde fået en ny Wes Craven film som jeg ikke havde set, så den måtte jeg jo lige have med hjem. Men inden jeg begyndte at se den, ville jeg lige se hvad IMDB havde at sige om den, blot for at finde ud af at filmen hed "Wes Craven presents" Carnival of Soul, hvilket vil sige at Wes Craven ikke havde det fjerneste med filmen at gøre. Oven i det havde den kun fået en IMDB rating på 2.9 og en user comment der startede med "By far, one of the worst movies...". Så var forventningerne jo hurtigt blevet trykket helt i bund, men nu havde jeg givet 20kr for den, så ses skulle den. Desuden er det også godt nok at have dårlige forventninger til en film, så bliver jo i det mindste ikke skuffet.

Da Alex var 11år gammel så hun sin mor blive myrdet af en psykopatisk klovn, de havde mødt i et tivoli. Alex vidnede mod morderen og var med til at få ham buret inde.
Der er nu gået 20 år og Alex driver i fællesskab med sin søster Sandra deres afdøde mors bar og det går alt sammen meget godt, bortset fra at Alex er begyndt at hallucinere og ser morderen og nogle mystiske demoner hele tiden, samt hun hele tiden befinder sig i diverse faretruende situationer som næsten alle har noget med vand at gøre, Alex er nemlig bange for vand, men hun vågner hele tiden op og finder ud af at det bare en drøm

Lad mig bare sige det med det samme, Carnival of Souls er noget af det værste bras jeg har set, og dem der ved hvor mange b-film jeg gennem tiden har set, ved at det siger ikke så lidt. Stort set det eneste der sker gennem hele filmen er at, Alex har underlige syner hvor hun ser sin moders morder samt nogle mystiske demon typer, mange gange er det hele lange scener hvor der sker forskellige ting, fx bliver Alex jagtet rundt inde i et tivoli af en gal rottweiler og nogle tivoli medarbejder, vupti det var bare drøm, Alex står og sunder sig lidt, så kommer hunden, tivoli medarbejderne og sørme også morderen efter hinde igen, vupti det var da også bare en drøm. Sådan kører det stort set hele filmen igennem, og man fatter ikke ret meget af hvad der virkelighed og hvad der er hende fantasi.
Film der på den måde spiller puds med publikummet, så man ikke ved om det der sker er virkelig eller ej, kan være ganske underholdende. Men ikke Carnival of Souls, synerne er så tåbelig dårligt lavet og giver absolut ingen mening. Desuden får man absolut ingen forklaring på hvad der i grunden foregår, er morderen efter 20år blevet prøveløsladt? Hvad har de mystiske demoner med noget som helst at gøre? Og hvorfor er er Alex bange for vand!? Intet for man forklaret, pludselig er der bare en drømmene dom åbenbart ikke var en drøm alligevel og så slutter filmen med nok det mest elendige slut jeg længe har set.

Dett er virkelig en bæ-film, skuespiller spiller nogenlunde ligesom dem man kan huske fra de første PC spil som havde amatør skuespillere med, plottet er elendigt nærmest ikke eksisterende, virkemidlerne i filmen (diverse twist og syner) virker overhovedet ikke, det er de alt for dårligt skruet sammen til. Det eneste bare lidt positive man kan sige om filmen er diverse special effects, bla. demonerne man ser i enkelte hurtige glimt er forholdsvis godt lavet.
Når man ser diverse gamle b-film kan man for det meste sidde og more sig over dan elendige måde den er lavet, men ikke engang kan Carnival of Souls give en!
Filmens slutning overraskede mig dog lidt, efterhånden som man ser mere og mere af filmen, bevæger den sig længere og længere ned og man tænker nu kan det fanme ikke blive ringere, så kommer slutningen og man fandt ud af at det kunne den faktisk godt!

Efter at have læst denne anmeldelse er der forhåbentlig ikke nogle der kunne finde på at se filmen alligevel, så derfor kan jeg vel godt fortælle hvad den slutter med, det er simpelthen så ringe at jeg bliver nød til det.

*ending spoiler*
Husk på at når man er nået her til i filmen, regner man med at få en eller anden forklaring hvad der i grunden er foregået gennem hele det makværk man har sat og set:

I hvad man tror er endnu en af Alex’s drømme, kører hun i en bil sammen med morderen. Morderen fortæller Alex at han også vil komme efter hendes søster, hvor til Alex svarer ”Stay away from my little sister, you big jerk!” og drøner biler ud over molen og ud i havnen.
Man finder ud af at det ikke var en drøm, da man i næste scene ser lillesøster blive forhørt af politiet. Hun er dog så forfærdet over det der er sket at hun ikke kan koncentrere sig om det betjentene siger. Telefonen ringer, søsteren går ind i huset og tager den, ”Hallo. Hallo!”, der er ikke nogen der svarer.

Her slutter filmen så! *puf* WTF!?!
*/ending spoiler*

Vi skriver år 2065 og Jorden er under angreb af en fremmed race. Efter et meteor nedslag er Jorden blevet overløbet af et væld meget forskellig artede og spøgelses lignende aliens også kaldet Fantomer. Fantomerne slagter alt liv på deres vej, så vel som planter, dyr og mennesker. De overlevende har søgt tilflugt i barrikaderede byer, som er omgivet af et skjold Fantomerne ikke kan trænge igennem. Men selv flere af disse byer er begyndt at falde, og tiden er ved at løbe ud.
Menneskeheden eneste håb mod total udslettelse ligger hos den unge forsker Dr. Aki Ross, som sammen med sin læremester Dr. Sid har fundet en måde, hvor de ved hjælp af 8 forskellige ”sjæle-bølger” vil kunne sætte en fredelig stopper for invasionen.
På Aki og Sid mission for at rede verdenen teamer de op med en lille flok elitesoldater, Deep Eyes, som anføres af Aki’s gamle ven, Gray Edwards.
Desværre er der flere højtstående personer indenfor militæret, som ikke tror på virkningen af de to forskeres fredelige løsning, men vil i stedet, med General Hein i spidsen, bruge en kæmpe speciel designet rumkanon til, med et slag, at udslette invasionen, om det så tager Jorden selv med i købet!

Computer genererede billeder i film er efterhånden ved at være hverdag, og der er også begyndt at dukke en flere 100% computer animerede film op, som fx Toy Story, Shrek og Dinosaures. Alle disse film har dog holdt sig til den tegnefilms aktie genre. Final Fatasy er en Sci-Fi film, og dermed den første som bevæger udenfor denne genre.
Selv om grafikken ikke er perfekt er den blandt noget af det mest realistiske jeg nogensinde har set og er efter dagens standarter klart fem stjerner værd. Der er virkelig gjort noget ud af at få grafikken til at se realistisk ud, og specielt menneskerne er imponerende godt lavet. Filmen har dog stadig et svagt tegnefilms aktie look over sig, og det er ikke videre svært at se at det er computer animeret og ikke ægte skuespillere, men den er uhyggeligt tæt på grænsen.
Nogle af de steder hvor computer grafikken halter bagud, er bla ved menneskenes bevægelser som til tider virker lidt stive. Det største problem er dog når de computer animerede ansigter skal udtrykke diverse følelser i forskellige scener i filmen, det lykkedes for det meste meget dårligt.

At lave hele filmen på computere, giver masser af nye muligheder i forhold til almindelig live action. Det bliver også udnyttet forholdsvis godt, bla. Med monstre hvis lige man aldrig før har set samt store scenerier som ville have været meget dyre at lave uden computer grafik. Men det har man jo ofte set i almindelige film, som blot benytter computerne til netop de effekter. Til gengæld havde jeg regnet med at se de computer animerede personer i diverse vilde stunt og action scener, dem var der dog også enkelte af, og de var skam også ok, men der var for få af dem og de udnyttede ikke mulighederne noget videre.

Stadig analogt
Det eneste som endnu ikke kan laves på en computer er personernes stemmer og plottet til filmen.
Stemmer er blevet indtalt af flere kendte skuespillere, bla. Ming Na, Alec Baldwin, James Woods, Ving Rhames, Steve Buscemi og Donald Sutherland som alle gør deres arbejde til top karakter.
Selve plottet i filmen er er ikke det mest originale som har set dagens lys, men der er enkelte små finurligheder som alligevel gør den rimelig interessant. Handlingen er til tider lidt clinche fyldt, men det kunne sagtens have være værre. Historien har det også med nogle gange at hoppe lidt for hurtig af sted, på steder hvor man gerne lige ville have haft lidt mere forklaring.

Som computer animeret film er Final Fantasy et mesterværk, men som en Sci-Fi film er den ikke andet end en middelmådig film, med et forholdsvis uoriginalt og til tider kedeligt plot, som ville have gjort sig bedre hvis den var lavet med rigtige skuespillere og kun tilsat computer effekter.
Men nu er jeg jo lidt nørd og vild med computer skabt grafik, så den får alligevel 4 stjerner.

Det hele startede med computerspillet Tomb Raider som hurtigt blev en success, det medførte at der blev lavet en hel serie af dem hvor man spiller den hårde Lara Croft. Til sidst beluttede man for at lave en film. Så begyndte jagten på at lede efter den skuespiller som mindede mest om Lara Croft og det vidste sig at blive en hård kamp. Der har været en utal af modeller som har forsøgt rollen som Lara Croft som f.eks. Lara Weller osv. Men det blev Angelina Joie som fik rollen og det var nok også det bedste, da hun har kroppen, udseendet og talentet. Hvis man kigger på på hvordan det er gået alle de andre film som er bygget og computer spillene som Super Marios Bros og Street Fighter kan man godt gå og være lidt nervøs over om Tomb Raider holder. I Tomb Raider bliver der ikke langt meget vægt på i historien, men derimod på action i filmen. Så hvis kan lige at se rå action så er filmen værd at se. Det hjælper nok også hvis du er fan af Tomb Raider spillene.

Lara Croft opvokser i en meget stille og beskyttet miljø i England hvor hendes far er en meget berømt og succesrig arkælog, nemlig Lord Henshingly (Som er Angelina Jolie´s egen far; Jon Voight). Men under en ekspedition forsvinder Lord Henshingly som gør at Lara Croft lukker sig meget inde i sig selv og undgår kontakt med omverden. Hendes liv tager så et vendepunkt da hun styrter ned med en flyver, hvor hun er den eneste overlevende. Efter ulykken begynder hun at træne meget og bliver til en grav røver (Tomb Raider) som hun betragter som en livsstil. - I filmen er Lara Croft på jagt efter selve tiden.

Simon Vest begyndte at arbejde for TV stationen BBC i en meget ung alder. Bagefter begyndte han at lave en lang række reklame film - som f.eks. en med en flok dansende myrer og en for Budweiser. Han slog igennem med action filmen "ConAir" hvor Nicolas Cage skulle tæske en gruppe hårde kriminelle i et fly. Kort efter kom så den mere stille film "Generalens datter" og nu er han så ude med Tomb Raider.

Hun er smuk som en lille engel som har en benhård attiude og en hav af tatoveringer. Angelina Jolie Voight blev født i 1975 i Los Angeles og på grund af skilsmisse imellem hende forældre (John Voight og skuespilleren Marcheline Bertrand) valgte hun at bo hos sin mor og bror men ikke uden problemer. Tilsidst valgte Angelina Jolie at være alene og begyndte at arbejde som model i London indtil hun begyndte at læse drama i New York. Hun fik en lille rolle i filmen Cyborg 2, men hendes gennembrud kom i filmen Hackers i 1995. Siden har hun været med i Bone Collector og Gone In Sixty Seconds.

Efter succesen med The Sixth Sence, den ganske lovende trailer og Bruce Willis og Samuel L Jackson i hovedrollerne, er det lidt svært at lade være med at have høje forventninger til M. Night Shyamalan næste film, Unbreakable. Men det skal man passe på med!

Sikkerhedsvagten David Dunne er på vej hjem fra jobsamtale i et tog, som havarerer i en tragisk tog ulykke, hvor alle 132 passagerer på nær Dunne omkommer. Ikke nok med at Dunne som den eneste som overlever ulykken, han kan også gå derfra uden så meget en eneste skramme.

Tegneserie-fanatikeren, Elijah Price, hører om hvordan David Dunne overlevede ulykken og opsøger ham. Elijah Price lider af en speciel knoglesygdom som gør at hans knogler brækker for et godt ord. Denne sygdom har afskåret ham fra det normale liv, og han har i stedet brugt al sin tid på at læse og studere tegneserier. Igennem disse tegneserier har Elijah fået den bizarre ide, at hvis der i denne verden eksistere en så skrøbelig person som ham selv, så må der også findes en i den stik modsatte ende som er usårlig, en superhelt.

Sammen finder de ud af at Dunne faktisk aldrig i sit liv har været syg eller såret på nogen måde. Ligeledes opdager de også at Dunne har flere egenskaber som passer på en superhelt, han kan "mærke" det hvis nogen har ondt i sinde, han har en trang til at beskytte mennesker, hvorfor han også arbejder som sikkerhedsvagt. Elijah bliver mere og mere sikker på at det er den rigtige han har fundet.

Selve ideen i filmen med at der findes superhelte, som ikke selv er klar over de er det, i vores verden er ganske underholdende, og det at Dunne er så godt som udødelig er også en fed ide, som der kunne være lavet en fed film over. Men desværre udnytter Unbreakable overhovedet ikke de potentialer der kunne være i disse ideer, i stedet bliver man trukket igennem talrige langtrukne scener, hvor historien langsommeligt bliver bygget op, ligeledes er flere ligegyldige ting i filmen også med til at trække den i langdrag.

Filmen har lidt at af den dystre overnaturlige stemning over sig som The Sixth Sence også have, og Bruce Willis og Samuel L Jackson spiller deres roller rigtig godt. Det er bare en skam at en så godt ide ikke bliver udnyttet ordentlig, men i stedet ødelagt af en så langtrukken handling. Handlingen kunne sikkert have blevet til et fedt afsnit af Twilight Zone, men at trække den over 106 minutter holder den ikke til.

Danske film kan sjældent måle sig noget videre med de store internationale film, men alligevel er det altid underholdene at se dem bare fordi de er danske. Større forventninger havde jeg heller ikke til den dansk ungdoms-spændingsfilm, Dykkerne, men den overraskede mig så meget at jeg simpelthen blev nød til at anmelde den.

Christian og Ask er brødre og har netop fået sommerferie. Som hver eneste år tager de på ferie hos morfaren, der er en gammel søulk med eget skib, som drengene morer sig med at dykke ud fra.
I år er de dog ikke de eneste der er ude at dykke i området. Et andet skib med nogle lyssky professionelle dykkere, gennemsøger området efter en gammel sunken Nazi ubåd.

Da drengene en dag er ude og dykke, hører Ask nogle underlige lyde neden under vandet, lyden af børn der råber om hjælp! Da de svømmer nærmere, støder de på den gamle ubåd.
Der har gået mange historier om den forsvundne Nazi båd, bla. en om at dens last skulle være fyldt med guld. Det vil drengene naturligvis gerne ned og se nærmere på, og på trods af advarsler fra øens synske særling, tager de ud til vraget og dykker alene ned i den. Det er dog langt fra guld, som drengene finder nede i mørket, men noget langt mere skrækindjagende...

Ja det er jo, men det ligger man faktisk ikke særlig meget mærke til, ud over at de naturligvis taler dansk. Skuespillet er ikke helt oppe på Hollywood plan, men de fleste i filmen spiller deres roller rigtig godt, og kun enkelte steder er der noget at sætte fingeren på. Generelt er det langt bedre end hvad man kan frygte af en dansk film.
Nogle af de små tillægshistorier i filmen, lugter også lidt af dansk familiefilm, men selve hovedhandlingen er rigtig god, og det at den bliver drejet til noget der ligner en gyser, er bestemt positivt.

Produktionen af filmen er klart på internationalt højde, filmen er fyldt med smukke billeder både over og undervandet. Og ikke mindst kulisserne og speciel effekterne i Nazi ubåden, er på topplan.

Dykkerne er meget mere en bare en bare en anden kedelig dansk ungdomsfilm. Så har du holdt dig væk fra den bare fordi den er dansk, skulle du nok give den en chance alligevel.

Flere folk har efterhånden fået øjnene op for de kinesiske martial arts film, eller de så kaldte KongFu-film, efter at stor succesen "Crouching Tiger, Hidden Dragon" er gået verdenen rundt, og ligefrem blev hædret med en oscar i oscar i år.

Men Crouching Tiger er langt fra en enestående film, faktisk er det en hel genre der ovre. Hollywood har også forsøgt at tage denne genre til sig, med film som "Romeo Must Die" eller diverse nyere Jackie Chan film, men de er alle gået hen og blevet lidt for amerikanske, ikke at det nødvendigvis er negativt, men de rigtige Kung Fu-film ovre fra rismarkerne, har nu deres helt egne kvaliteter.

Kung Fu-film har aldrig været kendt for dybe meningsfyldt plots eller talentfulde skuespillere, men det er heller ikke det folk vil se i sådan en film, det er i stedet de vilde kamp scener og overdrevne stunts folk forventer, og her giver Twin Warriors folk hvad de forventer.

Twin Warriors handler om to brødre, Jun Bo (Jet Li) and Chin Bo (Chin
Siu Ho), som vokser op og lærer Kung Fu på et Shaolin tempel. Når brødrene ikke træner eller sloges for sjov, render de rundt på templet og laver unoder, hvilket konstant giver dem ballade med de andre, og til sidst resultere i at de bliver smidt ud af templet.

Ude i den virkelige verden, går der ikke lang tid før de to brødre skilles, Chin Bo melder sig ind i Kejseren Hær mens Jun Bo slutter sig til en flok oprører. De to er pludselig på to forskellige og rivaliserende sider, deres veje skilles, men kun for at de senere mødes igen, som fjender.

Som sagt så er det ikke handlingen der er det vigtige i disse film, men i stedet kamp scenerne. Og dem er der bestemt ikke sparet på i Twin Warriors, rent faktisk er den spækket med dem, den ene med mere overdrevne stunts en den anden.
Selv om næsten alle tricks i kampene er urealistiske og bryder diverse fysiske love, så for det ikke kampene til at "virke" urealistiske, men får det nærmere til at se ud om at dem der kæmper virkelig mestre alle de vildeste Kung Fu tricks. Desuden for det kampene til at se rigtig vilde ud, når folk fx flyver 10 meter gennem luften efter at have fået et spark i hovedet, eller borde og pæle som bliver involveret i kampene som flyvende våben.

Lyd effekterne i filmen er ok, men kunne godt været lavet bedre. Underlægnings musikken til især kamp scenerne er forholdsvis tam, her kunne de godt lære lidt af Hollywood, og peppe dem lidt op med noget musik der er lige så hæsblæsende som kampene.

Skuespillet i Twin Warriors er ikke ligefrem blandt det bedste man har set, og den ret dårlige synkronisering til engelsk gør det bestem ikke bedre. Men skuespillerne har en herlig måde at overspille deres roller på, hvilket er med til at gøre filmen mere komisk. Og da filmen er lavet som en halv komedie er dette bestem ikke noget negativt.

Alt i alt er Twin Warrior en typisk Kung Fu film i den bedre ende, og er man til den slags film er den bestem et kig værd.

De unge og talentfulde programmører Milo Hoffman, Teddy Chin og et par venner planlægger af starte deres egen lille garage Internet virksomhed, og tage verden med storm. Alt hvad de laver skal naturligvis være "open source", for som Teddy altid siger "Human knowledge belongs to The World".
Der bliver dog ret hurtig lavet om deres drømme da den store software producent NURV for øjnene op for deres talenter. NURV er den absolut største software producent, med monopol lignede tilstande på software markedet.
Selv om NURV altid har været kendt for at benytte sig af tvivlsomme og hensynsløse forretningsmetoder for knuse deres konkurrenter, vælger Milo alligevel at flytter til NURVs hovedkvarter sammen med sin kæreste, hvor han må arbejde hårdt døgnet rundt.
Gary Winston, som er hovedmanden bag NURV, kommer med jævne mellem til Milo med nye kode-stumper, det ene mere genialt gennemført end det andet, og da Milo en dag for stykket et nyt stykke kode stukket i hånden som på en prik ligner det hans netop brutalt myrdede ven Teddy arbejde på, begynder han at mistænke NURV for at bruge langt mere grusomme forretningsmetoder end nogen kunne forestille sig.

Det er ikke svært at se at ideen til denne film stammer fra de forskellige antitrust retssager som i den sidste tid har været kørt mod Microsoft, samt deres kamp mod alle de små Lunix brugere.
Men for at gøre filmen lidt spændende end virkeligheden har man ladet NURV benytte sig af forretningsmetoder som selv Microsoft, forhåbentlig aldrig ville drømme om at benytte!

Det er rart at se at der også kommer en nørd-film engang imellem, og Antitrust er slet ikke så poppet lavet som man kunne være bange for, fx nævnes ord Open Source og Firewall i filmen uden den større forklaring.
Men filmen er dog stadig lidt poppet lavet, og os som arbejder med programmering til daglig kan sagtens se at mange af de ting som er med i filmen ikke er helt realistiske, men er blevet poppet lidt op for at få mainstream publikummet med.
Men der er nu ikke det der er filmen største problem, det er i stedet handlingen. Handlingen i sig selv er ok, men næsten alle overraskelser og plot twists i filmen er så forudsigelige at man allerede selv har gætte de fleste af dem inden de bliver afsløret. Desuden er skuespillet heller ikke overvældende godt, men dog heldigvis lagt fra dårligt.

Alt i alt er Antitrust en ok film, bare en smule for kedelig og alt for forudsigelig. Men som sagt det er rart med en lidt mere nørdet film en gang imellem, og man kan også godt se at der har været nørder med til at lave filmen, fx dukker tallet 42 op et pænt antal gange i filmen!

When there is no more room in Hell... the dead will walk The Earth.

Sidste sommer til Ho marked, var jeg så heldig at få fingrene i den hollandske udgivelse af George A. Romero's zombie film, Dawn of The Dead. For dem som ikke ved det, så er de hollandske udgivelser altid ucensurerede, og det skal denne type film jo være, hvis man vil have det maksimale ud af dem.

Dawn of The Dead er den anden film i Romero's trilogi om de menneske ædende zombier som er ved at inficere Jorden. Trilogien inkluderer: Night of The Living Dead(1968), Dawn of The Dead(1978) og Day of The Dead(1985).
Filmen inkludere navne som George A. Romero, Tom Savani og selv Dario Agento har haft en finger med.

Dawn of The Dead starter ikke så lang tid efter Night of The Living Dead filmen; de levende døde er begyndt at blive i overtal og der er udbredt panik overalt. Fire personer forsøger at flygte fra dette helvede i en helikopter, men lige meget hvor langt de flyver væk, bliver det bare ved med at vrimle med zombier.
På et tidspunkt flyver de forbi et kæmpe indkøbscenter, og beslutter sig for at stoppe og indsamle proviant. De finder ret hurtigt ud af at der ikke er den store grund til at flygte videre, da det forladte indkøbscenter har alt hvad de overhovedet vil komme til at få brug for. Desværre er indkøbscentret også fyldt med sultne zombier. Vores fire hovedpersoner barrikadere sig på loftet i den ene ende af indkøbscentret, og begynder en systematisk udryddelse af zombierne.

Nu kommer det store spørgsmål så bare: Holder Down of The Dead stadig efter stadig efter 23 år?

Det er tydeligt at se på filmen og især skuespillerne at det er en b-film (dog med et budget på 1.5mio$) vi har fat i her, skuespillerne er ikke direkte elendige, men de er bestemt heller ikke gode. Handlingen i filmen er heller ikke videre "dyb" og sætter ikke de store tanker i gang hos en, men den passer perfekt til en zombie film som denne.
Special effekterne, som jo i bund og grund er den vigtigste grund til at man ser en zombie film, står Tom Savani for, som i øvrigt også er stunt koordinator og skuespiller i filmen. Effekterne er efter at det er en 70'er b-film rigtig flotte og rimelig ulækre, men de kan dog ikke hamle op med alle de geniale effekter han senere for lavet til Day of The Dead. Da jeg nu havde fået fat i den uklippede fuldlængde af filmen, havde jeg dog regnet med lidt mere kød på bordet en det vi ser, men ok for de fleste mennesker er der sikkert mere end nok kød og blod i Dawn of The Dead, især det sidste stykke af filmen.
Stemningen i filmen er også en del mere fængede og horror-agtig end jeg havde turdet at håbe på, den bliver ødelagt lidt af det dårlige skuespil og især de scener hvor zombier skal optræde som klovne, de er ikke videre sjove og for bare filmen til at virke en smule latterlig.

Alt i alt er Dawn of The Dead en af de bedre zombie/horror jeg har set, men efter min mening ikke noget mesterværk. Er man fan af denne genre så er den helt klart et kig værd, men kan man hverken klare at se på for meget blod og dårligt skuespil på en gang, skal man nok holde sig væk.