Alle Anmeldelser
 Spil Anmeldelser
 Hardware Anmeldelser
 Software Anmeldelser
 Internet Anmeldelser
 Film Anmeldelser
 TV Anmeldelser
 DVD Anmeldelser

 
 
 Skriv kommentar

 
Final Fantasy: The Spirits Within [21/09] af The Baptizer Bruger informationfilm:
Vi skriver år 2065 og Jorden er under angreb af en fremmed race. Efter et meteor nedslag er Jorden blevet overløbet af et væld meget forskellig artede og spøgelses lignende aliens også kaldet Fantomer. Fantomerne slagter alt liv på deres vej, så vel som planter, dyr og mennesker. De overlevende har søgt tilflugt i barrikaderede byer, som er omgivet af et skjold Fantomerne ikke kan trænge igennem. Men selv flere af disse byer er begyndt at falde, og tiden er ved at løbe ud.
Menneskeheden eneste håb mod total udslettelse ligger hos den unge forsker Dr. Aki Ross, som sammen med sin læremester Dr. Sid har fundet en måde, hvor de ved hjælp af 8 forskellige ”sjæle-bølger” vil kunne sætte en fredelig stopper for invasionen.
På Aki og Sid mission for at rede verdenen teamer de op med en lille flok elitesoldater, Deep Eyes, som anføres af Aki’s gamle ven, Gray Edwards.
Desværre er der flere højtstående personer indenfor militæret, som ikke tror på virkningen af de to forskeres fredelige løsning, men vil i stedet, med General Hein i spidsen, bruge en kæmpe speciel designet rumkanon til, med et slag, at udslette invasionen, om det så tager Jorden selv med i købet!
Computer grafik
Computer genererede billeder i film er efterhånden ved at være hverdag, og der er også begyndt at dukke en flere 100% computer animerede film op, som fx Toy Story, Shrek og Dinosaures. Alle disse film har dog holdt sig til den tegnefilms aktie genre. Final Fatasy er en Sci-Fi film, og dermed den første som bevæger udenfor denne genre.
Selv om grafikken ikke er perfekt er den blandt noget af det mest realistiske jeg nogensinde har set og er efter dagens standarter klart fem stjerner værd. Der er virkelig gjort noget ud af at få grafikken til at se realistisk ud, og specielt menneskerne er imponerende godt lavet. Filmen har dog stadig et svagt tegnefilms aktie look over sig, og det er ikke videre svært at se at det er computer animeret og ikke ægte skuespillere, men den er uhyggeligt tæt på grænsen.
Nogle af de steder hvor computer grafikken halter bagud, er bla ved menneskenes bevægelser som til tider virker lidt stive. Det største problem er dog når de computer animerede ansigter skal udtrykke diverse følelser i forskellige scener i filmen, det lykkedes for det meste meget dårligt.
Nye muligheder
At lave hele filmen på computere, giver masser af nye muligheder i forhold til almindelig live action. Det bliver også udnyttet forholdsvis godt, bla. Med monstre hvis lige man aldrig før har set samt store scenerier som ville have været meget dyre at lave uden computer grafik. Men det har man jo ofte set i almindelige film, som blot benytter computerne til netop de effekter. Til gengæld havde jeg regnet med at se de computer animerede personer i diverse vilde stunt og action scener, dem var der dog også enkelte af, og de var skam også ok, men der var for få af dem og de udnyttede ikke mulighederne noget videre.

Stadig analogt
Det eneste som endnu ikke kan laves på en computer er personernes stemmer og plottet til filmen.
Stemmer er blevet indtalt af flere kendte skuespillere, bla. Ming Na, Alec Baldwin, James Woods, Ving Rhames, Steve Buscemi og Donald Sutherland som alle gør deres arbejde til top karakter.
Selve plottet i filmen er er ikke det mest originale som har set dagens lys, men der er enkelte små finurligheder som alligevel gør den rimelig interessant. Handlingen er til tider lidt clinche fyldt, men det kunne sagtens have være værre. Historien har det også med nogle gange at hoppe lidt for hurtig af sted, på steder hvor man gerne lige ville have haft lidt mere forklaring.
Konklusion
Som computer animeret film er Final Fantasy et mesterværk, men som en Sci-Fi film er den ikke andet end en middelmådig film, med et forholdsvis uoriginalt og til tider kedeligt plot, som ville have gjort sig bedre hvis den var lavet med rigtige skuespillere og kun tilsat computer effekter.
Men nu er jeg jo lidt nørd og vild med computer skabt grafik, så den får alligevel 4 stjerner.
Bedømmelse:
Historie
Lyd
Skuespil
Effekter
Samlet
kommentar(2)(nyheder.org)  op


Snowball Bruger information21-09-01 11:31
Den skal nu ses, bare for computer effekterne.
Harkonnen Bruger information22-09-01 02:45
Den er værd at se i biff