Jeg var lige nede i den lokale videobiks i går og opdagede at de havde fået en ny Wes Craven film som jeg ikke havde set, så den måtte jeg jo lige have med hjem. Men inden jeg begyndte at se den, ville jeg lige se hvad IMDB havde at sige om den, blot for at finde ud af at filmen hed "Wes Craven presents" Carnival of Soul, hvilket vil sige at Wes Craven ikke havde det fjerneste med filmen at gøre. Oven i det havde den kun fået en IMDB rating på 2.9 og en user comment der startede med "By far, one of the worst movies...". Så var forventningerne jo hurtigt blevet trykket helt i bund, men nu havde jeg givet 20kr for den, så ses skulle den. Desuden er det også godt nok at have dårlige forventninger til en film, så bliver jo i det mindste ikke skuffet. PlotDa Alex var 11år gammel så hun sin mor blive myrdet af en psykopatisk klovn, de havde mødt i et tivoli. Alex vidnede mod morderen og var med til at få ham buret inde. Der er nu gået 20 år og Alex driver i fællesskab med sin søster Sandra deres afdøde mors bar og det går alt sammen meget godt, bortset fra at Alex er begyndt at hallucinere og ser morderen og nogle mystiske demoner hele tiden, samt hun hele tiden befinder sig i diverse faretruende situationer som næsten alle har noget med vand at gøre, Alex er nemlig bange for vand, men hun vågner hele tiden op og finder ud af at det bare en drøm Hallucinationer?Lad mig bare sige det med det samme, Carnival of Souls er noget af det værste bras jeg har set, og dem der ved hvor mange b-film jeg gennem tiden har set, ved at det siger ikke så lidt. Stort set det eneste der sker gennem hele filmen er at, Alex har underlige syner hvor hun ser sin moders morder samt nogle mystiske demon typer, mange gange er det hele lange scener hvor der sker forskellige ting, fx bliver Alex jagtet rundt inde i et tivoli af en gal rottweiler og nogle tivoli medarbejder, vupti det var bare drøm, Alex står og sunder sig lidt, så kommer hunden, tivoli medarbejderne og sørme også morderen efter hinde igen, vupti det var da også bare en drøm. Sådan kører det stort set hele filmen igennem, og man fatter ikke ret meget af hvad der virkelighed og hvad der er hende fantasi. Film der på den måde spiller puds med publikummet, så man ikke ved om det der sker er virkelig eller ej, kan være ganske underholdende. Men ikke Carnival of Souls, synerne er så tåbelig dårligt lavet og giver absolut ingen mening. Desuden får man absolut ingen forklaring på hvad der i grunden foregår, er morderen efter 20år blevet prøveløsladt? Hvad har de mystiske demoner med noget som helst at gøre? Og hvorfor er er Alex bange for vand!? Intet for man forklaret, pludselig er der bare en drømmene dom åbenbart ikke var en drøm alligevel og så slutter filmen med nok det mest elendige slut jeg længe har set. Giver B-film et dårligt ry!Dett er virkelig en bæ-film, skuespiller spiller nogenlunde ligesom dem man kan huske fra de første PC spil som havde amatør skuespillere med, plottet er elendigt nærmest ikke eksisterende, virkemidlerne i filmen (diverse twist og syner) virker overhovedet ikke, det er de alt for dårligt skruet sammen til. Det eneste bare lidt positive man kan sige om filmen er diverse special effects, bla. demonerne man ser i enkelte hurtige glimt er forholdsvis godt lavet. Når man ser diverse gamle b-film kan man for det meste sidde og more sig over dan elendige måde den er lavet, men ikke engang kan Carnival of Souls give en! Filmens slutning overraskede mig dog lidt, efterhånden som man ser mere og mere af filmen, bevæger den sig længere og længere ned og man tænker nu kan det fanme ikke blive ringere, så kommer slutningen og man fandt ud af at det kunne den faktisk godt!
Efter at have læst denne anmeldelse er der forhåbentlig ikke nogle der kunne finde på at se filmen alligevel, så derfor kan jeg vel godt fortælle hvad den slutter med, det er simpelthen så ringe at jeg bliver nød til det.
*ending spoiler* Husk på at når man er nået her til i filmen, regner man med at få en eller anden forklaring hvad der i grunden er foregået gennem hele det makværk man har sat og set:
I hvad man tror er endnu en af Alex’s drømme, kører hun i en bil sammen med morderen. Morderen fortæller Alex at han også vil komme efter hendes søster, hvor til Alex svarer ”Stay away from my little sister, you big jerk!” og drøner biler ud over molen og ud i havnen. Man finder ud af at det ikke var en drøm, da man i næste scene ser lillesøster blive forhørt af politiet. Hun er dog så forfærdet over det der er sket at hun ikke kan koncentrere sig om det betjentene siger. Telefonen ringer, søsteren går ind i huset og tager den, ”Hallo. Hallo!”, der er ikke nogen der svarer.
Her slutter filmen så! *puf* WTF!?! */ending spoiler* | Bedømmelse: | | Historie | | | Lyd | | | Skuespil | | | Effekter | | | Samlet | |
|