Alle Anmeldelser
 Spil Anmeldelser
 Hardware Anmeldelser
 Software Anmeldelser
 Internet Anmeldelser
 Film Anmeldelser
 TV Anmeldelser
 DVD Anmeldelser

 
 
 Skriv kommentar

 
Twin Warriors [15/06] af The Baptizer Bruger informationfilm:
Flere folk har efterhånden fået øjnene op for de kinesiske martial arts film, eller de så kaldte KongFu-film, efter at stor succesen "Crouching Tiger, Hidden Dragon" er gået verdenen rundt, og ligefrem blev hædret med en oscar i oscar i år.

Men Crouching Tiger er langt fra en enestående film, faktisk er det en hel genre der ovre. Hollywood har også forsøgt at tage denne genre til sig, med film som "Romeo Must Die" eller diverse nyere Jackie Chan film, men de er alle gået hen og blevet lidt for amerikanske, ikke at det nødvendigvis er negativt, men de rigtige Kung Fu-film ovre fra rismarkerne, har nu deres helt egne kvaliteter.

Kung Fu-film har aldrig været kendt for dybe meningsfyldt plots eller talentfulde skuespillere, men det er heller ikke det folk vil se i sådan en film, det er i stedet de vilde kamp scener og overdrevne stunts folk forventer, og her giver Twin Warriors folk hvad de forventer.
Twin Warriors handler om to brødre, Jun Bo (Jet Li) and Chin Bo (Chin
Siu Ho), som vokser op og lærer Kung Fu på et Shaolin tempel. Når brødrene ikke træner eller sloges for sjov, render de rundt på templet og laver unoder, hvilket konstant giver dem ballade med de andre, og til sidst resultere i at de bliver smidt ud af templet.

Ude i den virkelige verden, går der ikke lang tid før de to brødre skilles, Chin Bo melder sig ind i Kejseren Hær mens Jun Bo slutter sig til en flok oprører. De to er pludselig på to forskellige og rivaliserende sider, deres veje skilles, men kun for at de senere mødes igen, som fjender.
Som sagt så er det ikke handlingen der er det vigtige i disse film, men i stedet kamp scenerne. Og dem er der bestemt ikke sparet på i Twin Warriors, rent faktisk er den spækket med dem, den ene med mere overdrevne stunts en den anden.
Selv om næsten alle tricks i kampene er urealistiske og bryder diverse fysiske love, så for det ikke kampene til at "virke" urealistiske, men får det nærmere til at se ud om at dem der kæmper virkelig mestre alle de vildeste Kung Fu tricks. Desuden for det kampene til at se rigtig vilde ud, når folk fx flyver 10 meter gennem luften efter at have fået et spark i hovedet, eller borde og pæle som bliver involveret i kampene som flyvende våben.
Lyd effekterne i filmen er ok, men kunne godt været lavet bedre. Underlægnings musikken til især kamp scenerne er forholdsvis tam, her kunne de godt lære lidt af Hollywood, og peppe dem lidt op med noget musik der er lige så hæsblæsende som kampene.

Skuespillet i Twin Warriors er ikke ligefrem blandt det bedste man har set, og den ret dårlige synkronisering til engelsk gør det bestem ikke bedre. Men skuespillerne har en herlig måde at overspille deres roller på, hvilket er med til at gøre filmen mere komisk. Og da filmen er lavet som en halv komedie er dette bestem ikke noget negativt.

Alt i alt er Twin Warrior en typisk Kung Fu film i den bedre ende, og er man til den slags film er den bestem et kig værd.
Bedømmelse:
Historie
Lyd
Skuespil
Effekter
Samlet
kommentar(7)(nyheder.org)  op


Harkonnen Bruger information15-06-01 02:32
Fed film - Især den seje slåskamp i dojo´en.
[SoDE]HeAvY Bruger information15-06-01 10:00
dammit...har ikke set den endnu...har du den og kommer du ned og nrder i aften??
Snowball Bruger information15-06-01 11:56
hmmm.. Jeg har heller ikke set Crouching Tiger, Hidden Dragon... Er den virkelig så god??
The Baptizer Bruger information15-06-01 16:13
Crouching Tiger er ganske udemærket. Men alt det hype der har været omkring gjore nu at jeg blev lidt skuffet over den, for så sej er den heller ikke.
thrane Bruger information16-06-01 17:54
Hvordan kan det være at du laver en anmeldelse nu? er den ikke mega gammel?
The Baptizer Bruger information17-06-01 00:39
jow, det er fra 1993, men kom først på DVD for ikke så forfærdelig lang tid siden.
Harkonnen Bruger information18-06-01 23:52
Crouching Tiger, Hidden Dragon er meget sejt. Den skal man helt klart se hvis man er fan af de gode gamle Kong fu film