Så kom den endelig udvidelsen til Age of Empire 2 – Age of kings. Som ventede blev den nye udvidelse The Conquerors et sandt hit igen og den ligger på GameWeeks top ti over de mest solgte computerspil.. I The Conquerors spiller man en af de historiske personer fra en af de 5 nye civilisationer som er Spaniards, Huns, Mayans, Aztecs og Koreans.

Udover de nye civilisationer er der også 11 nye enheder til spillet så som Conquistador, Missionary, Petard, Tarkans og Turtle Ship. Der i alt 26 nye teknologier som man kan researche. f.eks. kan udvikle at bønderne selv skal plante nye marker når de gamle er blevet høstet !

Det bedste ved den nye udvidelse er at AI (computeren) er blevet langt bedre end den tidligere version af Age of Empire II – F.eks. er bønderne blevet langt klogere så de arbejder hurtigere og når man selv bygger en ny mining/lumper camp går en bønden automatisk i gang med at hugge sten/træ. Bønder og soldater kan også løbe ind i Battering Ram og øge chance for skade når de angriber !

Af nye spil typer er der kommet Wonder Race, Defend the wonder og King of the hill.

Nu har vi egentlig kun anmeldt ægte 3d spil, men nu kommer undtagelsen. Et spil der bygger på noget så simpelt som tekst, der er ingen flot grafik, vildt soundtrack, eller mulighed for force feed back joystick. Spillet er desuden GRATIS, og kan spilles online. Dog skal man melde sig til lige når spillet bliver reset, og dette sker en gang i måneden.

Spillet går i alt sin enkelthed ud på at man skal blive den mest magtfulde "pimp" i den virtuelle by. I forsøget på at opnå dette, skal der opbygges en hær af ludere, og håndlangere. Luderne skal udrustes med en ordentlig stabel kondomer, og lidt medicin hvis nu de skulle være uheldige. Nåe ja, for at luderne er glade for en, så skal man have en ordentlig hoben Crack i bixen, så de hele tiden er "høje". Håndlangerne, de skal udrustes med et våben, og en ordentlig stabel øl, og så er de glade.

Spillet er bygget op, så alt foregår realtime, man har et vist antal "turns" som man bruger til at foretage forskellige handlinger der er i spillet.

Man kan foretage forskellige handlinger, hvor jeg lige vil nævne de fleste.

Scout for whores: Her bruger man sine turns på at lede efter nye emner til sin "hær", man kan dog også finde Thugs (håndlangere)

Produce Crack: Siger vist sig selv.

Insurance Fraud: Man tegner en police på en luder, og venter 300 turns, og så dør hun meget passende.

Corner Store: Indkøb af Øl, Kondomer, og medicin.

Tek9 Tommys: Indkøb af Thugs og forskellige typer våben. Jo større våben jo flere kugler kan han skyde i et evt. drive by, eller forsvare sig med mod fjender.

Charlie's Chop Shop: Kan man købe en rigtig pimp slæde med leopard skinds sæder og plyds terninger fra bakspejlet.

Pip's Deal on Wheels: Køb og salg af Crack.

Pray to pimpgod: Her kan man satse og måske få en belønning.

Pimp Casino: Sats penge og turns på gambling.

Attack Pimp: Her kan man vælge en måde at angribe en anden alfons. Dette kan gøres på 5 forskellige måder. Drive by shooting, Home Invasion, Jack vehicles, infest whores with diseases og sidst men ikke mindst Steal whores with crack. Den sidste er også den mest brugte, da det i bund og grund går ud på at have så mange whores så muligt, da disse tjener penge til en selv. Dog er Jack vehicles og meget god hvis man da kan finde en som har biler.

Der findes en online manual så det er nemt at gå igang med, så det er bare med at joine når spillet bliver reset næste gang (skulle være den 1. i hver måned)

Spillet er lidt vanedannende, da man max kan have 200turns, og man får 1 ny turn hver 10min, så man bliver næsten nødt til at chekke jævnligt. Hvis man ikke gør, så ender man hurtigt med at ryge ned ad ranglisten. (specielt hvis man som mig tager på ferie en uges tid.)

Man kan også blive medlem af alliancer, så man kan have nogle fælles thugs til at forsvare eller angribe. Desuden findes der også ranglister for dette. Man kan også sende beskeder ved blot at taste en anden persons navn ind. Eller man kan trykke på nummeret der står ved siden af.

Alt i alt, så er spillet absolut værd at spille, da man spiller med 10000 andre personer på nettet, og spillet kører alle døgnets 24timer. Det faktum at spillet er gratis, og efterhånden rimelig gennemarbejdet, gør det heller ikke værre. Det eneste minus der er ved spillet, er at det ligger på en server som er enormt langtsom til tider.

So let's do some pimp'in..

Det er nu efterhånden over 3 år siden, at vi redede byen Tristam fra den onde Diablo og hans minions. Men nu er han tilbage igen, på vej mod øst for at befri sine brødre Mephisto og Baal, og det er endnu engang din opgave at befri verdenen fra denne manifestation af ondskab.

Diablo 2 udkom fredag d. 30 juni og allerede samme dag havde Area42 arrangeret et mindre Diablo 2 party i Strellev. Der kom i alt 17 mennesker til partyet, og hele weekenden igennem blev der ikke spillet andet Diablo 2, og det siger jo en hel del om hvor fængslende spillet egentlig er!

Vi fandt ret hurtig ud af at 2'eren var en hel del større end 1'eren, et godt stykke tid ude på natten efter at have været igennem et antal baner som næsten svarede til hele Diablo 1, havde vi kun gennemført det første akt i spillet, og de næste akter er mindst lige så store og blev bestem ikke nemmere. Men D.O.M., Migthy, Alter Ego og POK64 viste dog at med en intens indsats, kunne det godt kunne lade sig gøre at gennemføre spillet på en weekend. Eller i hvert fald første sværhedsgrad, da man efter at have gennemført den, ligesom i 1'eren for lov til at starte forfra på Nightmare.
Diablo selv var i 1'eren rimelig nem at klare, men det har Blizzard så sandelig fået lavet om på, det første hold, på 4 personer, som mødte Diablo, kæmpede forgæves i over 2 timer mod ham, hvor efter de måtte give op!

Selve gameplay'et i Diablo 2 er præcis det samme som i 1'eren, blot med en masse forbedringer, som er med til at hæve spillet til nye højder. Der er masser af små tiltag som fx at man kan købe items ved blot et enkelt højre klik, man behøves ikke at klikke løs på monstrene for at slå den igen og igen men blot holde knappen nede (det er dog svært at lade være med), du bliver automatisk healet når du kommer hen til healeren og meget mere. Alt dette er småting, men er alligevel med til at gøre spillet en lille smugle bedre.
Blandt de større ændringer er fx Skill Tree'et. I 1'eren lå den store forskel mellem karaktererne blot i at Krigen kunne få den højeste Styrke, Bueskytten Hurtigheden og Magikeren den højeste Wisdom. I 2'eren ligger forskellen i karakterernes Skill Tree, som består af en række Spell og Skills, som så er forskellig for hver af de 5 fem karakter typer. Man kan ikke længere købe SpellBooks i byen, i stedet kan man få de forskellige Spells i Skill Tree'et. Hver gang man stiger et level, for man lov til at vælge en nyt skill i Skill Tree'et eller forbedre en man allerede har. Necromancer'en kan fx lære at genoplive de døde og animere Golems og bruge dem som sine Minions eller han kan lære at kaste forbandelser på sine modstandere, mens Barbaren kan lære at slå hurtigere og hårdere. Et af de fede ting ved Skill Tree'et er at den kan udfyldes på så mange forskellige måder at stort set ingen karakterer vil være fuldstændig ens.

Der findes naturlig alle mulige forskellige våben og armor i Diablo 2, lige fra daggere til sværd, spyd og kæmpe to-hånds økser, full plate mails, hjelme, hansker etc. Alle findes de i både normale, magiske og unikke, men som noget nyt findes der nu også Sæt Items og items med Sockets.
Et Socket item, kan fx være en økse med to huller(sockets) i, i disse hulle kan man så putte gems i som man finder under vejs i spillet, en gem kan fx tilføje poison eller ice damage til et våben.
Et Sæt item er som det lyder, en ting som hører til et sæt. Et sæt kan fx bestå af en bue, et belte, en hjelm og et par støvler, alle giver hver for sig en masse forskellige plusser, men får man samlet et helt sæt kommer de til at give endnu flere plusser!

En anden ny ting som er tilføjet til spillet er ens private kiste, som står oppe i byen. Denne kiste kan bruges til at gemme penge og items i, som man ikke gider slæbe med sig rundt. Kisten har dog en begrænset mængde plads, både til items og penge og man finder ret hurtig ud af at den er langt fra stor nok!

Der har før spillet udgivelse været snakket en del hvor ringe det er at spillets max opløsning kun er på 640x480, og ens første indtryk af grafikken er dog heller ikke overvældende. Men man bliver dog hurtig omvendt når man først begynder at ligge mærke til hvor detaljere især de senere baner er, hvor flotte de forskellige 3D akselerede spells og lys efftekter er og flot animeret personer og monstrene er. Opløsningen er dog stadig et lille problem, på en 14" tommer skærm ser det ganske udmærket ud, på en 17" ser det stadig rimlig ok ud, men kommer man op i en 19" begynder grafikken at se lidt klodset ud. Det er lidt dårlig af Blizzard at de ikke har lavet mulighed for højere opløsning end de 640x480 som man fx kunne i Nox.

Noget helt andet er intro'en og cut-scenerne i spillet, de er virkelig bare for seje lavet, både grafiks og stemnings mæssig. Det var dog lidt skuffende at se at intro'en "kun" bestod af den 7 minutters lange sekvens "The Calling" som var blevet frigivet et par måneder før selve spillet.

Som vi også fandt ud af til vores lille party, så er Diablo 2 det perfekte multiplayer spil. Der er i 2'eren stort set ingen forskel mellem single-player spillet og multi-player spillet, og man kan frit flytte sin karakter fra den ene type til den anden. Når en nye spiller joiner et multi-player spil bliver monstrene automatisk en tand sværere, for ikke at gøre det for let for store hold.
Der er også gjort en del mere ud af at man skal kunne samarbejde i hold, fx fordeles de xp et hold får mellem alle holdmedlemmerne og man får automatisk de quests som de andre i holdet får. En anden vigtig ting er at de forskellige holdmedlemmer ikke længere kan skade hinanden, hvilket gør det meget nemmere at samarbejde om at gennemføre spillet. I 1'eren skete det ofte at en magers spells kom til at slå en medspiller ihjel i stedet for monstrene, men det er man fri for nu!

Konklusion
Diablo 1 var jo et genialt spil, med en utrolig masse spil værdi i, og Diablo 2 er i bund og grund bare 1'eren om igen, blot 4 gange så stor og med en utrolig masse velgennemtænkte forbedringer, med indhold nok til flere ugers, hvis ikke måneders, spil i både single- og multi-player.
Diablo 2 er endnu er klar vinder fra Blizzard!

Risk 2 fra Deep Red er som man nok kan gætte sig til, baseret på det klassiske bræt spil Risk.Risk er et tur baseret bræt-strategispil, hvor verdenen er delt op i kontinenter og igen i mindre områder. 2-8 spillere fordeler deres hære ud over alle regionerne og skiftes til at angribe hinandens områder. I starten af hver runde får man tildelt et antal nye hære, alt efter hvilke områder man råder over. Det gælder så selvfølgelig om at få verdens herredømmet!

Deep Red's Risk 2 til PC'en, indeholder naturligvis alt fra dette brætspil, men også meget mere. Man kan bla. vælge imellem en 5-6 forskellige måde at farvelægge brættet på, men jeg foretrækker nu den oprindelige. En af de mest interessante indstillings muligheder er ændringer i selve verdens kortet, her har Deep Red tilføjet hele 6 nye områder, som man kan slå til og fra som det passer en. De nye områder er alle placeret så de virker som bagdøre, mellem de forskellige kontinenter og med til at gøre spillet endnu mere balanceret.

Risk 2 indeholder tre forskellige typer af Risk:
Domination Risk, hvor det simpelthen blot går ud på at erobrer hele Verdenen, eller et hvis antal områder. Dette er klart den bedste af de tre typer Risk.
Mission Risk, her får man, før spillet starter, en mission. Missionen kan fx lyde "Erobrer de og de kontinenter" eller "Udryd spiller X". Mission Risk er dog lidt noget skod, da sværhedsgraden mellem de forskellige missioner variere ret meget, og halvdelen spillet er allerede afgjort når missionerne er delt ud. Det sjove ved Mission Risk er at forsøge at gætte de andre spilleres missioner, og forsøge at forhindre dem i at fuldføre den.
Capital Risk, her har man som navnet antyder et område med en hovedstad. Målet er så at erobrer et hvis antal hovedstader, mens man stadig forsvarer sin egen. Det virker dog bare lidt dumt at, der hverken er nogen straf for at miste sin egen hovedstad, eller nogen bonus ved at erobre modstandernes!

Der er igen tre forskellige måde man kan spille sit Risk spil på. Den første er det klassiske tur baseret Risk, hvor den ene spillere først for sine forstærkning, placerer dem og laver alle sine angreb, derefter går turen videre næste spiller som så skal igennem de samme faser osv osv..

Den anden måde hedder "Same time", og her har Deep Red virkelig haft deres hoveder i blød, det er med denne nye måde lykkes dem at gøre det klassiske langt mere interessant, ved at udnytte sig af de muligheder computeren giver. I "Same time" placere spilerne sine hære og angriber næsten som i det klassiske Risk, her foregår det hele blot samtidig. Det rigtig interessante sker først i angrebsfasen, alle spillerne planlægger først alle de angreb de vil lave, og først derefter vises hvilke angreb de andre spillere har planlagt. Derefter går selve angrebsfasen i gang, det håndteres på samme måde som i det klassiske Risk, med tre vigtige undtagelser. Først kommer de så kaldte "Border Clashes", som sker hvis to områder angriber hinanden, hærene udkæmper så kampen på grænsen og vinderen får lov til at fortsætte ind i fjendens land, senere i runden. Derefter kommer alle "masse invasionerne", hvor mere end et område bliver angrebet af mere en fjendtlig hær, først kæmper de invaderende hære sammen imod ejeren af det område som bliver angrebet, hvorefter de overlevende kæmpes indbyrdes om hvor der skal overtage området. Til sidst kommer de almindelige invasioner, dem er der ikke noget nyt i, ud over at man skal være opmærksom på at de hære man har sendt ud på invasioner ikke også kan være med til at forsvare det område de kom fra.
En anden stor ændring i "same time" Risk er terningkastene. I det almindelig Risk har store hære ikke den fordel de burde have overfor mindre hære. Fx hvis to hære mødes, den på 5 og den anden 42, så har hæren på 5 lige så stor chance for at vinde et terningkast som en hæren på 42 har, sådan er det stadig i "same time" men her vil hæren på 42 slå langt hårdere når den vinder end den på 5.

Den sidste måde man kan spille Risk på er i en turnering med 16 runder. De 16 runder er alle en blanding mellem de forskellige former for Risk som spillet tilbyder, Capital, Classic, etc.. Man starter selvfølgelig i runde 1 og rykker videre til næste runden hvis man vinder, taber man ryger man tilbage og skal pænt starte forfra i runde 1. Da spillene i alle runderne er præcis de samme hver eneste gang, bliver det ret hurtig røv irriterende at man hele tiden skal starte forfra! Der kunne godt have været indbygget en form for save funktion her, eller også skulle de enkelte runder variere lidt mere per spil.

Grafik og lyd
Grafikken i Risk 2 er ganske pæn, brættet man spiller på ser præcis ud som et almindeligt Risk bræt. Men hver gang man kommer til en kamp, zoomer kameraet ind på det pågældende område og man kan se alle de små mænd fra hver hær, stå og skyde på hinanden med rifler og kanoner. De 3D animerede sekvenser og især introen er også ganke flot lavet, der dog ikke ret mange.
Lydene i spillet er rimelige få, og til tider lidt for ensformige at høre, men de bliver dog aldrig irriterende. Hele spillet er krydret med forskellige klassiske symfonier, som er med til at skabe en god stemning over spillet.

Alt i alt må man sige at det lykkes for Deep Red at gøre et allerede genialt spil endnu bedre, det er sjov at se hvor fanget man i grunden bliver af spillet når det først kører, man sidder ofte og banker løst i tastaturet hver gang terningerne falder lidt for mange gange til computerens fordel. Men Risk 2 mangler en eller anden form for gulerod, det er lidt kedelig at man ikke rigtig får noget ud at vinde et spil, selvfølgelig kommer der en video sekvens, men efter at have set den de første 20 gange bliver det ikke ved med at være spændende. Derfor har Risk 2 det lidt svært ved at blive ved med at være fængende i længden. Men har man lige en time eller to, som lige skal brændes af så er Risk 2 lige det rette spil.

Efter at have spillet mig igennem Shogun - Total War, sidder jeg med en god følelse af at jeg er den mægtiste der har levet... Altså lige i det øjeblik følte jeg mig som kejseren som styrede Japan for vildt.

Lyd:

Lyden i Shogun, består mest af alt af underlægningsmusik som man ikke ligger mærke til, men ellers er der lyde for det meste. Specielt når man er i kamp, giver det en dejlig fornemmelse at kunne høre fodtrinene af en enhed når den går under kameraet som man bruger til at navigere rundt på kamp marken.

Grafik motoren kan håndtere op til 5000individuelle tropper pr. side, hvilket på siges at være meget imponerende. Dog er tropperne ikke ægte 3d, men kun 2d sprites, men det er dog værd at bytte væk for at man kan lave så store real time kampe. Selve sceneriet er flot opbygget, med træer, floder og bygninger, der er også vejr skift, alt efter hvilken årstid man angriber på. Der kan være tåget og lign, alt sammen er med til at give en god stemning i spillet. Der er dog et lille minus ved landskabet, da man tydeligt kan se hvor fra og hvortil de brugte textures går. Men det er dog en mindre betydningsfuld ting.

Man bliver hurtig fanget af Shogun, da man lyn hurtig kommer ind i rollen som Daimyo over en klan af krigere. Spillet starter på oversigts kortet hvor hele Japan er repræsenteret, og kortet er så brudt op i mindre stykker, så disse svarer overens med de lande man ejer. Til at starte med kan man nemlig kun se sin egne lande, og nabo landene. Herefter skal man begynde sin kamp mod tronen for at blive kejser over et forenet Japan. Man skal bygge i hvert af sine lande, samle skatter og udbygge sit emperium. I hvert land kan man bygge en række forskellige bygninger, og disse kan løbende opgraderes, alt efter hvor stor borg man har, eller om andre mindre ting er opfyldt. Alt sammen er opbygget nemt, og man lærer hurtigt hvad de forskellige bygninger gør og hvor det kan betale sig at bygge dem henne af. Efter som man får bygget sig nogle hære, så vil man gerne udbygge sit emperium. Dette gøres på den simpelste måde overhovedet, nemlig ved at angribe. Selve kampene kan man enten få computeren til at kæmpe for en, eller man kan selv styre slagets gang. Det sidste er klart det sjoveste, men også det mest tidskrævende.

Det hele i spillet er dog ikke krig, man har nemlige også mulighed for at slutte fred og lign ved at sende en emissær ud, og forhandle fred, hvis det ikke lykkedes, så kan du glæde dig over at du om ikke andet får hans hoved tilbage. Der er desuden også mulighed for at træne spioner (shinobi) eller ninjaer og Geisha'er, sidst nævnte er MEGET effektive i udrydningen af fjentlige generaler.

Måden at "bygge" det hele på, er ved at have penge (koku) og herefter tage nogle strategiske overvejelser, enten at bygge, eller at opruste. Spørgsmålet "Skal jeg forbedre mine lande så de kommer til at tjene mere, eller skal jeg bare overtage nabo landet. Undertegnede tænkte nok lidt for meget på det sidste, og glemte at opgradere sit eget land, og bygninger, da jeg tænkte "så længe jeg bare har en større hær end de andre, så går det nok. Det gjorde det også, spillet er sejt opbygget, så strategien betyder enormt meget når man er i kamp. Selv hvis man har en hær som er halvt så stor som de andres, så kan man alligevel vinde ved at udnytte terrænnet godt (eller tabe stort).

Jeg vil helt klart anbefale spillet for enhver som har lyst til at kommandere en masse hære og få mast sig vej til toppen. Man lærer rimeligt hurtigt hvordan det hele virker, og så er man klar til at sparke røv. Alt i alt, så kommer man til at bruge mange timer på spillet, da man helst ikke vil hvile før man er kejser over hele riget.

Det største minus ved Shogun, er helt klart at det ikke er fuldt ud stabil, spillet går ned engang imellem.

Jeg fik aldrig prøvet multiplayerdelen, så derfor har den ikke fået en karakter.

Som man nok kan gætte sig til ud fra titlen, er Beetle Crazy Cup eller Beetle Buggin' som den også er kendt under, et bil spil hvor man skal køre i Folkevogne og kun Folkevogne. Det lyder måske lidt ensformig at man kun kan få lov til at køre i et bestemt mærke, men det er det bestemt ikke. Infogrames har med licens fra Volkswagen selv, medtaget i alt 17 unikke Folkevogne lige fra den kendte boble til Folkevogs rugbrødet over buggys til monster trucks.

Lad det være sagt med det samme, Beetle Crazy Cup er bestemt ikke et spil for simulator freaks som er ude efter et realistisk bil spil, Beetle Crazy Cup er et rendyrket arcade spil, med en engine der ikke bekymrer sig forfærdelig meget om de forskellige fysiske love. Bilerne skrider overdrevet meget når de går ind i et sving eller når de bliver ramt af andre biler, det var sjovt i Power Slide men passer ikke rigtig til dette spil. Desuden bremser barriererne ens bil urimelig meget, selv når man bare snitter dem. Tilsammen kan det til tider være meget frustrerende.

I Beetle Crazy Cups ganske originalt lavede menu, kan man vælge at køre i en af følgende 3 gamemodes: Quick Race, Championship eller Beetle Challenge. I hver af disse gamemodes er der i alt 5 forskellige events man kan få lov til at køre i, Monster, Speed, Cross, Buggy og Jump. I hver af disse event er der et par enkelte biler man kan vælge imellem, men efterhånden som man gennemfører banerne dukker der flere og flere nye biler op.

Monstertruck
Monstertruck delen var, efter at jeg have set de første screenshots fra spillet, den del jeg glædede mig mest til at prøve. Men det er desværre den del af spillet der stinker mest! Når man skal ud og køre monster trucks så regner man jo med at man ud og smadre en masse almindelige biler og ellers mase alt hvad der kommer i vej for en. Men nej, det er der ikke meget af her. I stedet skal man i disse kæmpe skrumler ud og køre præcisionskørsel på tid, der er dog placeret enkelte biler rundt omkring på banen som man kan køre over, men da det sløver monster trucken at køre dem over gælder det nærmere om at undgå dem og det er der jo ikke meget ved. Desuden er der sat en her masse spærringer op som man skal køre uden, men spærringerne er så små at en monster truck uden problemer burde kunne lige hen over dem, men det kan man ikke i stedet bliver man bare skubbet væk, som om man prøvede at køre ind i en mur. Han får slet ikke fornemmelsen af at man kører i en stor frygtindgydende monster truck!

Speed
Speed delen er så til gengæld en del bedre, her gælder det blot om at gøre hurtig, i lidt mere almindelige Folkevogne. Der starter 8 biler på banen, man starter altid bagerst og det gælder så om i løbet af et par omgange at nå at overhale alle de andre og komme først i mål. Alle banerne i Speed delen foregår på et fast og plan underlag, hvilket naturligvis giver mulighed for høje hastigheder.

Cross
Målet i Cross er det samme som i Speed, men i modsætning til Speed foregår alle løb her på et løst og ujævn underlag. Hvilket ikke giver mulighed for de videre høje hastigheder, i Cross skal man i stedet ligge vægt på at power slide på den rigtige måde rundt i svingene og komme gennem bakker og huller uden at miste alt for meget hastighed.

Buggy
Buggy delen er stort set en blanding mellem Speed og Cross delene. Her kører man i de så kaldte buggy biler på stranden og ind gennem de asfalterede gader i byen.

Jump
Jump delen er ikke ligefrem den mest udfordrende del af Beetle Crazy Cup. Her har man et lille kort stykke asfalteret vej med et par sving og rampe for enden. Det gælder så om at opnå den højest mulige hastighed ned af banen og fyre bilens nitro-boost af på lige netop det rigtige tidspunkt. Det tager dog ikke ret lang tid af finde ud af hvornår nitroen skal fyres af, derfor bliver denne del ret hurtig gennemført. Det fede ved denne del er hel klart bilernes vilde efterbrænder og brutale lyd de giver!

Konklusion
Til at starte med syntes jeg at Beetle Cup Crazy var et små kedeligt spil med nogle kedelige små biler som var langsomme ikke var til at styre på grund af de irritationer der er i enginen. Men når man lærer at kontrollere bilerne og får adgang til de større biler, begynder spillet dog at blive ganske underholdende og man skal lige gennemføre en bane mere som kan få adgang til endnu en bil.
Grafikken i spillet er ikke direkte nyskabende men er dog ganske pæn, texturne er både pæne er detaljere og så er der også environment mapping på bilerne.
Udvalget af baner i spillet er ret tyndt, men det forsøges der dog at rettes op på, ved at bytte rundt på vej spærringer og ved at regulere vejr forholdende mellem de forskellige løb.

Alt i alt er Beetle Crazy Cup et ganske udmærket bil spil, men den falder dog ikke ind som et af mine favorit bil spil, og så er jeg utrolig skuffet over monstertruck delen. Hvis der skal køres bil så vil jeg helt klart hellere spille Rally Master, Breakneck eller Need For Speed. Men er man Folkevogns fanatiker er Beetle Crazy Cup klart et kig værd

Nox er et nyt action/RPG fra Westwood og er blevet ført frem som en "Diablo killer". Så derfor havde jeg rimelig store forventninger til spillet, og jeg kan lige så godt sige med det samme at jeg ikke blev skuffet da jeg endelig fik fingrene i den, men dog heller ikke vildt begejstret.

Historien
Du spiller Jack, en ynkelig taber type som har sit eget trailer home et sted i Florida. Mens du en aften sider og glor fjernsyn mens du venter på at maden bliver klar, er en ond heks fra en anden dimension ved at lægge skumle planer om at overtage Nox, den verden hun kommer fra. For at kunne gennemføre sine planer skal hun bruge en meget kraftig magisk Orb, som står hjemme på dit fjernsyn! Det lykkes for hende at få Orb'en transporteret ind i den anden dimension, men desværre stod du lidt for tæt på den da det skete og du bliver også suget ind i den magiske verden.
Du bliver reddet og skal nu ud på en quest for at finde hjem igen, og så skal selvfølgelig også lige redde Nox fra den onde heks!

Inden du går i gang skal du vælge hvilken "sti" du vil følge, og her kan du kan vælge mellem tre forskellige:
En Kriger, som er stærk og udholden men uden magiske kræfter.
En Conjurer, som er knap så stærk, men har til gengæld evnen til at kontrollere og tilkalde forskellige monstre.
En Wizard, som er den fysisk svageste, men styrer til gengæld alt hvad der har med magi at gøre.

Selv om Nox bliver kaldt for et rollespil, vil jeg nu ikke kalde det et rigtig rollespil, det er alt alt for statisk til. Men lidt rollespil elementer er der dog at finde, og jeg vil placere Nox i denne samme "Hack 'n' Slash" Rollespils kategori som vi bedst kender fra Diablo.

Styringen i Nox er til at starte med lidt frustrerende men man vender sig hurtig til den, dog er det svært at styre personen 100% præcis, hvilket gør nogle af puzzlene i spillet ret irriterende. Desuden er der genvejs taster til stort set alt hvad man kan i spillet, hvilket giver en hurtig adgang til speels, abilities, healing potions etc.

Handlingen og puzzlene i spillet er forholdsvis simple, de går i bund og grund ud at man får en mission om at hente en eller anden ting fra et bestemt sted, hvorefter man farer af sted, slår en masse monstre ihjel, samler nogle nøgler op, låser nogle døre og slår nogle flere monstre ihjel, men så pænt som det er pakket ind i Nox, kan det skam også blive ved med at være sjov længe.

Grafikken i Nox er virkelig flot, masser af flotte tegnede landskaber og grotter med dynamisk lys og skygger samt flotte effekter når der fyres spells af, er med til at øge gameplayets værdi.
Spiller kører dog udelukkende på 2D kortet, hvilket desværre fik spillet til at hakke en smule på min computer hvis jeg slog alle detaljer til, men så godt som det ser ud er det til at bære over med.

Selv om Nox ikke var den "Diablo killer" som jeg havde håbet på, er det stadig et flot og ganske underholdende spil.
Jeg har ikke selv prøvet Nox i multiplayer, men efter hvad jeg har hørt fra folk som har prøvet det, så er det her at Nox klart taber til Diablo. Der er ingen mulighed for at gå på eventyr ned i grotterne med dine kammerater og smadre monstre sammen. Multiplayer delen er udelukket beregnet til deathmatch, capture the flag etc hvilket for mig lyder ret åndssvag for et spil som Nox, det skal vi hellere lade 3D Shooterne om!

Men alt i alt er Nox et fedt spil med mange gode spille timer, jeg brugte selv næsten en uge på at gennemføre spillet som warrior, og så mangler jeg stadig Wizard og Conjurer, selv om grund historien er den samme for de 3 klasser er mission vidt forskellige, så der er nok at gå i gang med

Half-Life: Opposing Force fra Gearbox er ikke den nye efterfølger til den oprindelig Half-Life, men blot et add-on med nye baner, monstre og våben.
I stedet for at fortsætte fra hvor 1eren slap, har Gearbox valgt en lidt anden løsning. I 1eren blev man hele tiden jaget af en flok soldater udsendt af regeringen, i Opposing Force får man rollen som Adrian Shepherd, som af en af disse soldater der er blevet sendt ind for at "rydde op".

Desværre går det hverken være eller bedre end at din transport helikopter bliver skudt ned af nogle flyvende aliens. Da du vågner op efter styrtet befinder du dig inde midt i Black Mesa komplekset, alene og uden våben. Der går dog ikke længe inden du får fingre i dit første våben, en kæmpe rørtang!

Selv om Opposing Force foregår på nogenlunde samme sted og tidspunkt som Half-Life, er det hele ikke bare præcis det samme som Half-Life. Selvfølgelig er banerne nye, men der er også blevet tilføjet nye våben som fx. en grabling-hook, en sniper riffel og en kæmpe motherfucker af et maskingevær.
Selv om flere af de gamle aliens går igen i OF er der også blevet tilføjet et par nye som er mindst ligeså fantasifulde som de første. Men alien-krybene er ikke dine eneste modstandere man har i OF, en hel ny gruppe af Black Ops soldater er blevet sendt til Black Mesa for at udrydde alle spor efter "ulykken" inklusiv DIG, og de nye soldater er nogle rigtig farlige typer!

I det mindste er det ikke alle der er imod dig, som noget nyt i OF møder man undervejs i spillet andre soldater, som man kan få til at hjælpe en i sin kamp mod både Aliens og Black Ops. Man møder i alt tre forskellige typer venlige soldater;
En medic som har en lille håndpistol og noget medical gear som han skulle kunne bruge til at heale en med, men det fik jeg ham nu aldrig til!
En enginer som også har et mindre våben med sig samt en skærebrænder som han kan bruge til at åbne døre med som man ellers selv ikke kunne få op.
En marine hvis eneste egenskab er at gå amok med det før omtalte kæmpe maskingevær!

Selv om disse soldater er sat ind i spillet for at hjælpe spilleren, skete det et par gange for mig at de pludselig fik en absurde lyst til at skyde mig i stedet for modstanderen, men what ever spillet har en dejlig quick- load og save funktion!

Den sidste nye ting OF er at man i stedet for Freemans lommelygte er blevet udstyret med et par nightgogles, så man i mørke kan se alt, dog kun ca. tre meter frem, hvilket har giver mulighed for nogle nervepirrende kampe i slimede mørke gange fyldt med aliens som selvfølgelig har nattesyn

OF kører på den samme modificerede Quake I engine som Half-Life, så der er ikke de store nyheder at fortælle om grafikken.
Lyden og musikken i spillet er også meget det samme som i Half-Life, hvilket bestem ikke er noget negativt. Musikken giver er fed stemning til spillet og lydene meget realistiske og veltilpassede, dog er det en skam at aliens ord/lyd forråd er meget begrænset, det bliver hurtig triviel at høre en alien blive ved med at komme med den samme lyd igen og igen mens den leder efter en.

Som sagt er lydene i OF er kanon fede, og det kan klart anbefales at spille OF med en stor subwoofer, det giver ligesom lidt ekstra stemning når man kan mærke det hvis der springer en granat i nærheden af dig, eller den rungen det giver når man fylder en alien med et helt belte fra det store maskingevær!

Var man fan af det oprindelige Half-Life spil er Opposing Force klart noget man burde anskaffe sig, da den suverænt holder stilen fra 1eren. Kender man ikke til Half-Life (hvilken planet kommer du fra!?) og bare er ude efter et godt 3DShooter spil, er OF også et ganske udmærket valg selvom man nok ikke vil kunne forstå hele handlingen.

Opposing Force er ikke vildt langt, faktisk kun ca. 1/3 af længden på Half-Life og er derfor rimelig hurtig gennemført.
På grund af spillets længde og det faktum at det jo kun er et add-on og ikke noget "rigtig" spil, synes jeg at prisen på de 200kr er lidt pebret.
Multiplayer delen er ok, men jeg tvivler på at det bliver OF der bliver spillet til næste Connect når der skal spilles Half-Life, der tror jeg nok de fleste vil vælge at spille Counter-Strike!

Undertegnede købte dette spil til sig selv i julegave, og fik det skam også pakket ind nede i Bog & Ide. Efter at have flået papiret af, fandt jeg ud af at for første gang i Championship Managers historie, var der rent faktisk skrevet en manual på mere end 5 sider. Manualen giver én en god gennemgang af funktionerne i CM3, men har man spillet alle de tidligere spil, så kender man dem jo godt. Der var desuden en stor plakat med, hvor der er en lille gennemgang af reglerne for de forskellige ligaer. Disse ting gør CM3 99/00 til det spil i serien hvor der er mest ekstra "skrammel" med til.

Efter at valgt ekstra billeder og quick start games fra, tog det ikke lang tid at installere. Det første man ligger mærke til efter man har installeret, er den nye skrifttype i spillet, hvilket lige tager lidt tid at vænne sig til. Men efter man har vænnet sig til den, så er det en glimrende forbedrelse til spillet. Efter at have valgt de "options" som jeg ville have på, startede jeg et nyt spil. Det første man så bemærker herefter er at de attributter som spillerne har, står helt forkert i forhold til hvad man har vænnet sig til fra de tidligere udgaver. Men igen efter noget tilvænning, så går det også. En af de bedste ting overhovedet ved dette spil, er at det går MEGET hurtigere imellem dagene, og det er en stor fordel, da der så ikke er så meget spild tid.

Det første man gør efter at have valgt et hold er: Man finder ud af hvor mange penge man kan købe ind for, derefter hvor meget man kan give i måneden. Herefter gennemgår man sine spillere for at finde ud af hvilke pladser man skal have forstærkning på. Herefter kan man vælge at finde spillerne selv, ved at kigge på nogle af de spillere man kender fra virkelighedens verden, eller man kan bruge sine scouts til at finde talenter rundt omkring i verdenen, eller vælge at se de spillere der er interesseret i at komme til ens klub. Den første udgave er ganske god hvis man har spillet spillet før, eller hvis man har en stor klub, som har råd til at købe de spillere man kan huske fra international fodbold. Den anden mulighed er også ok, dog er de talenter talentspejderne finder i meget svingende karakter, bla. kommer de tilbage med at de har fundet nogle unge spillere som kan gavne ens hold... det er da meget godt, bare ikke når man har EFB, og de spillere de anbefaler er Anelka, Owen og Raul... Den sidste måde er næsten den bedste, da man her kan få sig nogle rigtige gode køb, da der muligvis er nogle af spillerne der normalt ikke ville spille for en lavere rangerende klub, men som er utilfredse med deres nuværende klub/manager, og derfor gerne vil væk.

Som noget nyt kan talent spejderne sættes til at kigge på en specifik spiller, hvilket virkelig kan være hjælpsom, og de kan mens de ser en kamp hvor spilleren er med i, få øje på andre talenter. De kan desuden sættes til at følge en specifik klub, eller sættes til at kigge efter unge talenter. De har desuden også muligheden for at kunne kigge efter talenter i de store turneringer.

Efter at have lavet sine indkøb, er man klar til sæsonen starten (forhåbentlig). Herefter gælder det så om at opfylde de forventninger som ens "board" har stillet til en. Det kan være at man skal kæmpe for ikke at rykke ned, eller at man skal kæmpe for mesterskabet. Efter hånden som året skrider frem, så kommer den søde juletid nærmere, da der her er mulighed for at få skrevet kontrakt med spillere som har en kontrakt der løber ud til sommer. Klubben har desuden mulighed for at blokere for vilde bud på spillere, og bliver ret negative hvis man ikke følger deres ønsker.

Multiplayer delen er ligesom i cm3, og her ligner ikke at der er de store ændringer. Dog har vi (Snowball & Mighty) testen denne del i 2dage, og kan sige at det kører fint. Her har man så muligheden for at kigge efter spillere hver for sig, og i det hele taget fortage sig de forskellige valg som spillet giver, hver for sig, så man ikke behøves at vente så meget på den anden, og i den situation at man ikke spiller samme dag, så kan den ene spille en kamp, mens den anden kan foretage sig andre ting imens... Dog skal det siges at man ikke skal regne med at man lige spiller et spil på 2timer, nej tværtigmod, så kan man snildt spille 2dage, og ikke komme videre end 1-1½ sæson. Men det er vanedannende, så man kan nemt komme til at bruge lidt for lang tid på det.

CM3 99/00s forbedringer:
16ligaer
40.000spillere
Transfer system med rygter og lign.
Både B-landshold, U21 landshold, og muligheden for at blive manager for disse.
Spillet er hurtigere.
Større media involvering
Bedre spiller involvering

CM3 99/00 er helt klart det bedste spil i serien indtil videre, ingen tvivl om det. Men hvad er det der gør den bedre end de mange andre manager spil som er på markedet?
Svært at svare på, da der er så mange små ting som gør det værd at spille igen, og igen, og igen..... Alle de små finesser som man manglede i cm3, er nu blevet implimenteret.

Skal man ud og købe et fodbold manager spil, og man vil have en masse flot 3d grafik, så skal man nok vælge et andet spil, men vil man have det ultimative i gameplay, og have et spil man ikke bliver træt af de første mange timer, så går man ikke galt med CM3 99/00.

Spillet man må eje... CM3 99/00 - Men pas på det er virkelig vanedannende, og bliver man først en gang bidt af det, så er det ligesom narkotika, man må bare have mere... :)