Efter at have spillet mig igennem Shogun - Total War, sidder jeg med en god følelse af at jeg er den mægtiste der har levet... Altså lige i det øjeblik følte jeg mig som kejseren som styrede Japan for vildt.

Lyd:

Lyden i Shogun, består mest af alt af underlægningsmusik som man ikke ligger mærke til, men ellers er der lyde for det meste. Specielt når man er i kamp, giver det en dejlig fornemmelse at kunne høre fodtrinene af en enhed når den går under kameraet som man bruger til at navigere rundt på kamp marken.

Grafik motoren kan håndtere op til 5000individuelle tropper pr. side, hvilket på siges at være meget imponerende. Dog er tropperne ikke ægte 3d, men kun 2d sprites, men det er dog værd at bytte væk for at man kan lave så store real time kampe. Selve sceneriet er flot opbygget, med træer, floder og bygninger, der er også vejr skift, alt efter hvilken årstid man angriber på. Der kan være tåget og lign, alt sammen er med til at give en god stemning i spillet. Der er dog et lille minus ved landskabet, da man tydeligt kan se hvor fra og hvortil de brugte textures går. Men det er dog en mindre betydningsfuld ting.

Man bliver hurtig fanget af Shogun, da man lyn hurtig kommer ind i rollen som Daimyo over en klan af krigere. Spillet starter på oversigts kortet hvor hele Japan er repræsenteret, og kortet er så brudt op i mindre stykker, så disse svarer overens med de lande man ejer. Til at starte med kan man nemlig kun se sin egne lande, og nabo landene. Herefter skal man begynde sin kamp mod tronen for at blive kejser over et forenet Japan. Man skal bygge i hvert af sine lande, samle skatter og udbygge sit emperium. I hvert land kan man bygge en række forskellige bygninger, og disse kan løbende opgraderes, alt efter hvor stor borg man har, eller om andre mindre ting er opfyldt. Alt sammen er opbygget nemt, og man lærer hurtigt hvad de forskellige bygninger gør og hvor det kan betale sig at bygge dem henne af. Efter som man får bygget sig nogle hære, så vil man gerne udbygge sit emperium. Dette gøres på den simpelste måde overhovedet, nemlig ved at angribe. Selve kampene kan man enten få computeren til at kæmpe for en, eller man kan selv styre slagets gang. Det sidste er klart det sjoveste, men også det mest tidskrævende.

Det hele i spillet er dog ikke krig, man har nemlige også mulighed for at slutte fred og lign ved at sende en emissær ud, og forhandle fred, hvis det ikke lykkedes, så kan du glæde dig over at du om ikke andet får hans hoved tilbage. Der er desuden også mulighed for at træne spioner (shinobi) eller ninjaer og Geisha'er, sidst nævnte er MEGET effektive i udrydningen af fjentlige generaler.

Måden at "bygge" det hele på, er ved at have penge (koku) og herefter tage nogle strategiske overvejelser, enten at bygge, eller at opruste. Spørgsmålet "Skal jeg forbedre mine lande så de kommer til at tjene mere, eller skal jeg bare overtage nabo landet. Undertegnede tænkte nok lidt for meget på det sidste, og glemte at opgradere sit eget land, og bygninger, da jeg tænkte "så længe jeg bare har en større hær end de andre, så går det nok. Det gjorde det også, spillet er sejt opbygget, så strategien betyder enormt meget når man er i kamp. Selv hvis man har en hær som er halvt så stor som de andres, så kan man alligevel vinde ved at udnytte terrænnet godt (eller tabe stort).

Jeg vil helt klart anbefale spillet for enhver som har lyst til at kommandere en masse hære og få mast sig vej til toppen. Man lærer rimeligt hurtigt hvordan det hele virker, og så er man klar til at sparke røv. Alt i alt, så kommer man til at bruge mange timer på spillet, da man helst ikke vil hvile før man er kejser over hele riget.

Det største minus ved Shogun, er helt klart at det ikke er fuldt ud stabil, spillet går ned engang imellem.

Jeg fik aldrig prøvet multiplayerdelen, så derfor har den ikke fået en karakter.