Efter at have hentet den enorm store demo (270Mb) installerede jeg spillet, og gik igang med at spille.

Spillet havde en meget pæn intro, hvor man fik historien bag spillet.

En hurtig opsummering. En konge har slået alt modstand ned, på nær en fjende, nemlig orc'erne. I denne kamp mod orc'erne kræves der store mængder "ore" for at lave sværd, og til udvindingen af dette kræves mange mennesker. Så alle der har lavet en forbrydelse, stor som lille, bliver kastet i minen. For at gøre denne mine og området omkring totalt flugt sikker, tilkaldes de mest kraftfulde troldmænd, som laver et skjold udenom området. Men noget går galt, og ingen levende væsner kan forlade området overhovedet. Mens det sker er vagterne ikke helt opmærksomme og bliver slået ihjel af fangerne, som overtager styret inde i denne kuppel.

Fangerne bytter så "ore" med kongen mod at få alt hvad de ber om til gengæld. Stadig bliver alle kriminelle smidt igennem denne kuppel, ind til de andre. (levende væsner kan kun komme ind, ikke ud) Her starter spillet så, du står ved udkanten, og er ved at blive kastet igennem, da der kommer en troldmand med en opgave til dig. Du skal give et dokument til en troldmand inde i byen. Du får dokumentet og bliver smidt igennem.

Herefter starter spillet så.

Det første jeg faldt over var at styre måden var enorm ulogisk opbygget, og de opsætningsmuligheder der var til stede i menuen, var enorm ringe. Der var ikke en "gør ting" knap, som der normalt er tilstede i spil. Derimod er det i Gothic bygget op på den måde at man skal holde venstre museknap inde når man kigger på en ting, og trykke på pil op for at aktivere den.

Hvis man bruger ovenstående metode til evt. at åbne en kiste, dukker her en menu frem med kistens indhold i den ene side, og ens inventory i den anden. Herefter bruger man piletasterne til at flytte markøren over til indholdet i venstre side, så holder man museknappen nede og trykker på venstre pile tast.

På samme måde fungerer det når man handler med sælgere i spillet. Her ville mit spil kun overføre 10 stk af gangen, hvilket ikke var særlig optimalt. (ala. mindste køb 10stk sværd.)

Kampe

Man kommer i løbet af spillet i kamp med flere monstre, som man slagter ved at holde venstre museknap nede og trykke pil op, eller venstre/højre. Disse valg er de eneste angreb man kan, man kan dog også parreré ved at trykke pil tilbage (mens man holder venstre muse knap nede). Det skal siges at det ikke er den mest optimale styring, og efter at have prøvet spil som "Rune" så føles styringen i Gothic meget meget tung.

Selve grafik delen i spillet er faktisk glimrende, grafikken er flot og flydende. Dog har figurer og monstre en tildens til at være lidt firkantede.

Det er dog til at leve med da der ikke, mens jeg spillede, var nogen load tid inde i spillet. Inde i spillet skiftede vejret også, det blev først overskyet, herefter begyndte det at regne. Senere på dagen efter regnen var holdt op, begyndte dagslyset at blive til tusmørke, da det blev aften blev alle fakler i byen tændt. Alt i alt ok imponerende. Den by man kommer til er den største af dem der er i spillet. (ihvertfald hvad man får at vide) og der er 3 i alt. Byen er temmelig stor, og det tager ret lang tid at komme rundt og se det hele, og da man ikke har et kort, men dog skulle kunne købe et, så er det ret svært at finde rundt.

Interaktionen med folk i spillet

Det bliver meget meget hurtigt trivielt at snakke med folkene i spillet. Det fungerer på denne måde: Mine arbejderne man møder har de samme muligheder. Dvs. at har man snakket med en mine arbejder så siger resten det samme. (og dog, de har 3 muligheder for at sige noget, så har du snakket med 3 forskellige, så kan du lige så godt holde op med at snakke med dem). Hvorfor så snakke med dem overhovedet? Du får i spillet flere quests, den ene skal du snakke med mine arbejderne for at finde ud af hvor en af vagterne er blevet af. Jeg tror jeg snakkede med 50 mine arbejdere, dog ikke den rigtige.

Efter at have brugt (eller skulle man sige spildt) lidt over 1 time på demoen, føler jeg at det kunne have været så meget bedre end det rent faktisk er blevet. Ideen med at man får XP, og skal finde personer som kan træne en i en skill er ikke noget nyt, men her skal man også betale for det, og der findes mange forskellige trænere, som kan træne en i specielle ting. Det er nyt, og også lidt mere som det ville være i virkeligheden.
Havde styringen været mere som i Rune, så kunne det nemt have blevet et udemærket spil. Ikke mindst pga. den meget store verden det foregår i, og de mange andre ting som Gothic har iforhold til Rune.

Men jeg fristes til at sige "prøv Rune istedet, da det er meget bedre" men det er også forkert, da det er 2 forskellige typer spil. Men der skal gøres meget ved Gothic i den endelige version hvis jeg skulle fristes til at prøve det igen. Der var for mange kedelige ting i spillet til at det fangede. (Havde man fået en manual med, så kunne det have hjulpet meget)

Spillet har ifølge deres hjemmeside fået 13 priser, og har ikke fået mindre end 85% i rating (højest 91%). Prøv det, og se om i har en anden mening om spillet end mig.

Så kom den længe ventede Multiplayer Demo til "Return to Castle Wolfenstein" her i weekenden, og er nu til at hente fra fil-servere rundt om i verden. Den blev lagt ud på nettet lørdag nat og med det samme begyndte serverne at blive overbelastede, og efterhånden som folk fik hentet spillet ned, blev der spillet. Til dem som ikke ved hvad Return to Castle Wolfenstein er en efterfølger til, kommer her lige lidt historie. I 1992 lavede 3D Realms verdens første FPS og det blev en kæmpe success, spillet blev dog kort efter udgivelsen forbudt i tyskland, da det galt om at skyde sig vej igennem en masse tyskere. I den første Wolfstein3D er du en spion for de alliede og skal på en en hemmelige mission, men du bliver opdaget og holdt fange på Castle Wolfenstein. Derfra stikker du så af og spillet begynder så. I Return to Castle Wolfenstein skal du tilbage og så stoppe super tyskeren Hommler som tror at han er Prins Heinrich (En ridder fra det gamle middelalder) og vil nu prøve at løse gåden med liv eller død. Eller sagt på en anden måde, tyskerne mangler soldater og hvad bedre er der end at genbruge alle deres døde soldater!. - Der kommer du så ind i billede, når det så engang bliver færdigt.

I multiplayer-demoen er der desværre kun et map, men tilgengæld har de også valgt et godt tema til multiplayer mappet. I banen skal du ikke mindre end udkæmpe D-day i Normandiet. De allierede starter så godt som i vandet fra deres landsætningsfartøjer, og skal så kæmpe sig opad stranden. På vejen op til de tyske bunkers er der lagt flere ruller med pigtråd ud som tager ca. 1/5 del af ens hitpoints hvis du løber ind i den, men tilgengæld kan du så også trænge igennem dem uden problemer (Udover at du mister nogle hitspoints).
Når du så kommer op til selve bunkeren er der en væg af armeret beton som skal sprænges, eller du kan vælge at bruge "hoveddøren" som er låst, men denne kan også sprænges op. Når man skal udføre sådan nogle større sprængninger skal man bruge special characteren Engineér. Engineéren har nemlig dynamit med sig og kan uden problemer sprænge murer mm. Når man så endelige er kommet igennem begynder spillet så egentlig. Både tyskerne og de alliede har nu adgang til hinanden og det ender som regelt i et stort skyderi. De allierede skal nu forsøge at bryde ind i tyskernes hovedkvarter og stjæle nogle tophemmelige papirer, og sende information via radio til de allieredes hovedkvarter.

Det er godt nok ved at være et gammelt tema, men jeg synes nu at det er meget godt alligevel. I Return to Castle Wolfenstein er det, som sagt, muligt i multiplayer at vælge hvilken type character du vil spille. Der er fire at vægle imellem, nemlig Soldier, Engineer (Er blevet nævnt) og Lieutenat og de har alle noget som de er gode til. Selve Soldier´en har et bredt udvalg af våben og kan vælge næste alle typer våben i multiplayerdemoen, og det gør at man kan skifte våben efter behov, hvergang at man spawner eller hvis du skulle være så heldig at finde en på jorden (Sker ikke så tit, det vil sige én fra de døde med- eller modspiller). En Enginner har mere forstand på teknik end på krig og skal bruges til at sprænge hul i betonvæggen i demoen og han kan også desarmere andre TNT ladninger. Den næste er så en Medic og de er altid gode at have med sig. Rigtig gode da de er de eneste som kan give healing til i spillet, hvis du bliver skudt skal du bare skrige efter hjælp og så kommer der som regel en Medic hen for at hjælpe dig. Medics kan gøre to special ting. Han kan give dig en Heal-kit som giver dig 20 Hitspoints tilbage eller give dig en "Needle of Health" som kun kan bruges hvis du er blevet fragget. Den gør at du bliver levende igen med ukendt antal hitspoints. Den sidste er så Lieutetant og hvad er en hold uden gruppeleder? Selve Lieutetant har også mulighed for at vælge hans egen våben, men han har ikke så stor udvalg som en Soldier har, men tilgengæld kan han nedkalde airstrikes, som er meget kraftige selvom at de ikke kan sprænge hul i beton væggen, som er på stranden. Men de er meget gode til at stoppe fjender med, det næste han kan gøre er næsten lige så vigtig eller mere vigtigere end Medic og det er at han kan give Ammo Packs og giver ammunition til holdkammerater og det er virkelig en fordel for du starter ikke med ret mange skud. Faktisk starter Enginner og Medic kun med 30 skud i deres våben og det gør at de skal beskyttes alle tiden eller også skal der være en Lieutetant som kan give dem en eller to Ammo Packs med det samme.

Grafik:
Jeg synes det er godt at den kan klare en så høj opløsning, selvom at der er grafik fejl rundt omkring, men det er jo stadigvæk kun en demo vi taler om, og de bliver også rettet (Håber vi). F.eks. er der fejl med Flamethrower når den lille flame blæser ud af mundingen, men til gengæld fejler den ikke noget når den spyer ild ud. Der ser så godt at det skal ses. Den er nok den mest vellykke flamekaster jeg har set i et computerspil og slå helt klart også flammekasteren fra AVP (Alien versus Predator). Det ser fuldstændig realistisk især når man drejer med den og ser at flammen langsom bevæger sig med - Et sandt inferno.

Lyd:
Lydefekter er nok ligesom man forventer i en FPS, men jeg synes især om mulighederne i radio Voice eller Quick Chat som den nu hedder. Den giver dig mulighed for et stort udvalg af forskellige kommander og order til dine medspiller. Lad os tage et eksempel. Nu er lige ankommet til betonvæggen og kan ikke komme videre, i stedet for at vente eller skrive via consollen whatever skal du bare bruge Quick chat og skrige efter en Engineer og plus at du også automatisk opgiver din position. Det gør at hvis der er en medspiller som er en Engineer nu kan finde dig og løse problemet for dig. Eller endnu bedre en Medic som kan komme og hjælpe dig inden du falder død om.

Opsumering:
Jeg kan helt klart anbefale at spille, eller i det mindste prøve demoen af Return to Castle Wolfenstein selvom at der kun er en map i denne version.

Arcanum er det første spil som kommer fra Trika Studios som er startet af Tim Cain efter han blev fyret fra Interplay. Tim Cain er kendt for at have lavet de store success titler som Fallout og Fallout 2. Det er også derfor at Arcanum minder så meget om Fallout.

Selve verden i Arcanum er meget skummelt. Der findes et hav af maskiner som minder mest om noget fra begyndelse af 1900. Der er nemlige både kamera, lokomotiver og selv luftskibe, men det er også gode gammeldags sværd og rustninger med i spillet. Aranum er en blanding af to verden - En verden som minder som en high-tec (På den tid) og så en middelalder verden. På den måde er teknologi og magi blandet sammen. Så kan man selve vælge hvilken vej, man vil gå. Du kan vælge at blive en god troldmand og udnytte magién, men så er du meget svag overfor de høj teknologisk våben som rifler og pistoler. Hvis du spiller en tech freak, og bruger alle mulige maskiner til din fordel, er du meget svag overfor magiske angreb. Det bedste er at finde ud af at bruge disse to ting bedst muligt så det ikke går galt og det kan være meget svært. Det siger også sig selv at elver er mester i magien og dværgene styrer alt indenfor teknologien.

Når man skal lave sin Character in Arcanum minder det rigtig meget om Fallout igen (Det er jo Tim Cain som har lavet det). Det er 8 forskellige slots som man bruger i Arcanum det er Strengh, Charisma, Constitution, Beauty, Perception, Intelligence, Willpower og Dexterity. Du får så 5 point som du så skal bruge til at stige i de slots. Det fede er at du får nye point hver gang du stiger i level, så du bliver langsomt stærkere og stærkere. Udover hoved egenskaber er der også en lang række af skills som f.eks. er heal, doge, haggle og et hav af forskellige magisk skoler og teknologisk færdigheder. Din baggrund af også betydningen for spillet. Det er nemlig ikke lige meget om du er blevet opdraget af mennesker eller af elvere. Du kan f.eks. sælge din sjæl og bliver bedre til magi, men det gør også at personer du snakker med bliver urolige og bange. Det er lidt over 20 forskellige baggrunde du kan vælge ud fra.

Grafikken er dog meget dårligt i Arcanum. Der er dog mange detaljer i spillet, men den lave opløsningen i 800x600 gør at det bliver meget grimt at kigge på og det kunne nemt gøre bedre. Men på den anden side er det også med til at der ikke kræves en særlig stor computer til at kører Arcanum og det altid en plus.

Arcanum´s lyd effekter er vel okay hvis man kan lide den form for baggrunds musik, men hvilken musik skulle der ellers være brugt. Det er rigtige mange NPC'ere som bruge speech når man taler med dem og det med til at gøre Arcanum mere levende.

Multiplayer i Arcanum er fedt og meget godt lavet. Det er næsten det samme som single player. Du kan snakke med folk og få missioner. Du kan lave grupper med andre spiller og det hele kan gøre real time combat (Du kan dog kører turn-based i single player). Dette kan lade sig gøre da der ikke er nogen tid i Arcanum og det betyder du kan gå på verdens kortet uden at spillet skal standse for andre spillere. Det forgår ved at hvis du tager et tog eller bruger du Speed Travel og kommer derfor hurtigere frem. Kortet er dog lidt mindre, men det skyldes sikkert at det er bygget specielt til multiplayer (Det var sådan et system som skulle bruges til Fallout).

Red.: Harkonnen glem lige at skrive at det ikke var den fuld version det drejer sig om en Demo-version

Blue Shift er den anden officielle udvidelse til det populære first person shooter, Half Life. Oprindelig var Blue Shift tænkt som en bonus pakke til Half Life konverteringen til Dreamcast, men er nu i stedet kommet ud på PC, og kommer måske slet ikke til Dreamcast alligevel.

Blue Shift foregår igen i det samme tidsrum som den oprindelige Half Life og Opposing Force, hvor man før har oplevet katastrofen på Black Mesa gennem videnskabsmanden Freemans og lejesoldaten Shepherds øjne, for man nu chancen for at se den fra sikkerhedsvagten, Barney Calhouns perspektiv.

Barneys arbejdsdag starter meget ligesom Freemans, han møder klokken 8:42 hvor han hopper på den hængende sporvogn og kører ned i det efterhånden bekendte Black Mesa Research Facility. Dagen starter med en masse små problemer, sikkerhedsdøre der ikke vil åbne, små strømafbrydelser etc, som til sidst udvikler sig til den katastrofe hvor Freeman ved et uheld kommer til at åbne en portal mellem alien verdenen Xen og New Mexico.

Gameplayet er det samme som den oprindelige Half Life, masser af action og mindre forholdsvis simple puzzels som skal løses, men det er jo også stadig Gearbox som står bag, og de ved nok hvordan et Half Life spil skal sættes sammen. Desværre er også både fjender og våben præcis de samme som vi har set før, faktisk er variationen af fjenderne skuffende lille, du møder i alt kun sølle 5 forskellige aliens gennem hele spillet, plus lejesoldaterne.

Handlingen og de puzzles man skal gennemføre for at komme væk fra Black Mesa, er ganske godt fundet på, og pænt gennemførte. Desværre er der ikke mere af disse end hvad der forslår til kun få timers gameplay, man kan uden problemer overhovedet, gennemføre Blue Shift på en enkelt dag.

Grafikken og lyden er der ikke meget at sige til, Blue Shift kører stadig på den gennem testede, men efterhånden også aldrende Half Life engine.

Alt i alt er Blue Shift et godt first person shooter, med en god historie og godt med action og afvekslende puzzles, men som nævnt før, alt alt for kort. Det har Gearbox dog forsøgt at kompensere for, ved at smide Opposing Force udvidelsen med på CD'en. Men har man allerede Opposing Force, så kan man nemt finde mere fornuftige ting at bruge 200kr på. Det skal da så lige siges til Blue Shift forsvar at den ikke kræver at man har Half Life i forvejen.

Er du fan af Half Life og har endnu ikke fået prøvet Opposing Force, så er Blue Shift klart et kig værd. Kan du ikke svare ja til begge dele, skal du nok lige tænke dig om en ekstra gang inden du finder 200kr af dine lommepenge frem.

I år 2040 skete det så - 3 Verdens krig begynder i kampen om at få råstoffer. Da Kina er ved at tabe krigen affyre de så alle deres atomvåben og det samme gør USA og Rusland. På ca. 2 timer er det hele overstående. Ca. 90-100 år senere begynder Fallout Tactics så.

Hvis man ikke er bekendt til Fallout universet skal det siges at der er to spil - nemlig Fallout og Fallout 2. Selve Fallout Tactics udspiller sig imellem Fallout og Fallout 2, da der stadigvæk er overlevende Super Mutants fra The Master Army. Det er så op til Brothood of Steel til at nedkæmpe dem, men der er endnu en fjende i spillet!.

De gamle Fallout spil er i grunden rollespil hvor der er muligt at opbygge sin character med skills, feat og strengh, toughness etc. Men det er stadigvæk muligt at gøre det i Fallout Tactics, da man selv kan opbygge sin mænd på samme måde og de bliver bedre igennem tiden da de for Experience points. Så det gælder bare om at holde sine mænd i live ligemeget hvad.

Fallout Tactics forgår i guds eget land USA, hvor man kæmper i en verden efter 3. verdens krig med total sønderbombede huse og ødelagte biler. På grund af radioaktiv materiale er der mange dyre og planteliv som har "mutanted" og har skabt en ny form for liv i Fallout Universet. Det er muligt at møde væsner som DeathClaws, Ghouls, Molerat og selv Super Mutant (De er dog del af et hemmeligt projekt i et forsøg på at skabe den perfekte soldat under 3. verdens krig).

Spillet starter med fortælle hvad Brotherhood of Steel er og hvad det står for. Du er selv en leder af en lille gruppe soldater fra Brothehood of Steel som så rejser rundt og hjælper andre mennesker (overlevende fra 3. verdens krig) i form at de hyre dig som lejesoldat til at klare bestemte opgaver og betaling består ofte i form af mad, våben og patroner.

Ens første mission går ud på at du skal tømme en by for en gruppe raiders som har taget kontrol over den. Det er så din opgave at få skudt alle raider og det kan du kun gøre på en måde - nemlig taktik - for fjenden har langt flere soldater end du har. Det er med at finde de bedste steder hvor du langsomt kan snipe din modstander. For du kan nemlig ikke bare storme frem og skyde på alt og alle (Jo, i nogle enkelt mission), for så bliver du selv skudt i smadre. Så opgaven kan løses på flere måde og det kan godt tage meget flere timer at placere sine mænd rigtig på kortet, men det er så også det fede at se ens plan lykkes efter et par hede timer. Dog er det også skyld til en særdeles grim hovedpine hvis du har brugt mega langt tid og du så laver en fejl og hele din plan mislykkes på grund af det. Eller også som ting at du ikke har ammunition nok eller at du mister en vigtig person i holdet.

Som en vaskeægte Fallout spiller må jeg sige at jeg selv fik problemer da jeg skulle prøve at spille Fallout Tactics. Men jeg kan klart anbefale at prøve de tutorials missioner for at lære lidt taktik inden man begynder på de rigtige missioner. I tutorials mission lærer du hvordan du sætter en sniper rigtig op og hvordan du sætte det perfekte baghold op.

Noget af det som er blevet forbedret siden Fallout begyndelse er at du nu har mulighed for at styre dine mænd på mange flere måder, da du har total kontrol over dem. De kan også sætte sig på hug eller kravle af sted hen imod fjenden. Udover det kan du også bestemme hvordan de skal reagere på angreb og noget tilsvarende da der er 3 modes du kan sætte din mænd i. Den første er Normal Mode og den anden er Defensive mode som gør at dine mænd kun vil skyde igen hvis de selv bliver skudt på. Den sidste er så Aggressiv hvor din mand skyder på alt hvad der bevæger sig og udgør en trussel for ham (Og det er et meget interessant mode).

Fallout Tactics kan spille på flere forskellige måder. Det vil sige at der er flere forskellige måder hvordan du styre din mænd rundt på kortet, hvilket i sidste ende er en smagssag. De forskellige måder er følgende Contitues Turn bases (CTB), Individual Turn Based (ITB) eller Squad Turn Based (STB).

Contitues Turn Bases: Hvis du spiller på denne måde forgår det hele i real-tim og dvs. at du hele tiden kan skyde på din modstander (Hvis du ActionPoints nok). Det har været en kæmpe debat om hvordan disse points skulle afregnes, da de altid koster points i Turn Baserede spil. Men dog ikke i Fallout Tactics. Når du spiller i CTB forgår din handlinger med det samme, men hvis du skyder koster det stadigvæk ActionPoints.

Individual Turn Based: Dette er ligesom den gode gamle måde som du spille Fallout på, Hver person gør sin tur fordi over giver turen videre til næste person.

Squad Turn Based: Det samme som ITB, men her er det så hele ens hold man flytter med af gangen.

- Så som sagt er der muligheder nok.

Grafik
Grafikken i Fallout er meget pænt når man tænker tilbage til de gamle Fallout spil og den gamle stiltype er blevet bevaret så verden bliver lidt Gotisk. Det er godt nok kun 2D ligesom en masse andre gamle spil og du kan dog virke lidt groft nogle steder. Det hjælper dog at skifte opløsning fra 800 x 600 til 1024 x 768. Det er også dejligt at se at der blevet gjort en del ud af lyseffekter i nogle områder.

Lyd
Det er vildt sejt med alle de lyd effekt som er i spillet. Det lyder rigtig godt når man skyder med sin MiniGun og så bagefter hører sin modstander blive banket ind i våben og falder om (Hvis der er noget tilbage af ham). Stemmerne er også meget gode, men der skulle være mange flere af dem. Det er skam at se at de har sparet dem væk. Selve musikken er lidt i stil med techno og der er jeg lidt ked af, da jeg godt kunne lige den lidt dyster baggrund musik fra Fallout. Men det er muligt at skift over og hører sin egne mp3 fil i spillet i stedet den baggrundmusik som følger med til Fallout Tactics.

Handling/Gameplay
Fallout Tactics er et fedt spil. Idden med spillet er helt klart at man har taget de fede kampscener fra de gamle Fallout spil og lavet Fallout Tactics. Det er også meget godt, men de glemmer en ting og det at Fallout har en mega fed historien og universet er total sejt og den mangler lidt i Fallout Tactics. Men det sjovt at spille med det kampsystem som er i spillet og se ens plan taktikker i funktion går spillet op i en højere enhed, men det er bare meget svært.

Multiplayer
Dette er nyt i Fallout Tactics, da de ikke har været muligt i de gamle Fallout spil. Og det er muligt at være helt op 16 spiller.

Oni er et action 3. Persons actionspil som er lavet af Bungie Software der også har lavet GTA og GTA2 [Det er nu ikke rigtigt, DMA Design laver GTA-serien, tak Bomb - Red]. Hvis du holder meget af spil som Tomb Raider vil du helt sikker også komme til at holde meget af Oni som er blevet et kæmpe succes i hele verden - Hun er mindste lige så rå som Lara Croft fra Tomb Raider.

Vi er i år 2032 hvor Konoko (Heltinden) er en topagent i TCFT (Tech Crimes Task Force og din opgave er at standse virksomheder som benytter ulovligt teknologi i samfundet. En stor organisation ved navnet The Syndicate står bag en stor række forbrydelser og de virker altid til at de er et skridt foran TCFT.

Det er et utroligt godt kampsystem i spillet, og der er ikke noget bedre at give skurkene hvad de fortjener og du kan både skude og tæske dem i nærkamp, så skal det siges at der ikke er uendelig ammunition i spillet så du får brug for en del nærkampstaktik og det er Konoko sej til. Mange spil som f.eks. Tomb Raider glemmer at når man løber tør for ammunition, at man stadigvæk kan sparke ens modstander. Det er en af de ting som jeg synes at Oni bliver et godt spil - Hvis man løber tør for skud løber du alt hvad du kan ind i modstander og sparker hans gevær ud af hånden på ham og smækker ham en på hovedet. Ikke nok med at man kan sparke og slå, men du kan også lave combos, hvor man laver superstærke angreb. Man starter med et par få combo'er og langsomt som man spiller Oni lærer man nye combo'er som man kan bruge imod sin modstander. Det er nemt at lære, men det er en mega stor fejl i spillet at man ikke er i stand til at definere sine egne taster.

Grafikken er okay, selvom at den virker lidt tomt - Når man bevæger sig rundt i alle bygningerne og rummene kan de godt virke lidt tomme, da der kun er få møbler og iventar i dem. Tilgengæld har Bungie Software gjort en del ud af at bygninger skal være flotte, de har nemlig hyret et par arkitekter til at lave bygninger og resultatet er virkelig flot, det gør simpelt med til at man skal undersøge alt for at se de pæne bygninger. De har endda lavet tåge i en bestemte bane så man kan lige skimte bygninger i horisonten. Animation af figurene i spillet i top og der er ingen grafik på det punkt som jeg kender til og dog, hvis konoko stiller sig helt op til en væg kan man godt se igennem dem, men jeg tror også at det en hjælpende hånd.

Lyd, tjaa der er ikke noget baggrund musik i spillet og man kan kun hører maskiner, biler osv. som er i miljøet, men når der begynder at ske noget spændende eller farligt i spillet begynder der en at komme lidt stemnings musik i spillet som er med til at pumpe adrenalinet op som for det meste er mild Techno.

Multiplayer - Der er er desværre ikke multiplayer i Oni og det er vi rigtige mange som er sure over, det er helt klart en brøler som Bungie Software har lavet. Så her taler vi om bundkarakter. Det kunne ikke være bedre end at slås imod nogle af sine venner i Oni på en dårlig dag.

Konklusion

Hvis man er til anime er Oni ikke en dårlig valg, da den er meget inspireret af Japansk manga som er med til at give Oni en slag opad. Den kan godt virke svært til at starte med, men når man først komme i gang bliver man nød til at spille Oni færdig. Den ting som gør mig mest sur er nok at man ikke kan save når man har lyst til for Oni Autosaver selv når man kommer igennem bestemte Keypoint og det gør at man skal presse sig igennem disse keypoint for at kunne autosave. Så hvis du keder dig en aften, så vil du ikke kede dig sammen med Konoko.

De fleste horror fans burde allerede kende til gyserforfatteren Clive Barker, gennem hans geniale bøger og film som fx Books of Blood, Nightbreed, Hellraiser, Candyman etc. Der efterhånden blevet lavet mange film baseret på hans bøger og ideer, men indtil videre har den interaktive verden ikke benyttet sig noget videre af hans talent, men nu kommer Clive Barker's Undying.
I stedet for blot at ligge navn til og så lade andre gøre arbejdet, når Clive Barker's bøger og ideer skal omdannes til film, så tager han altid selv en aktiv del i projekterne, fx skrev og instruere han selv den første Hellraiser film. Det samme gælder for Undying spillet, her har han også været med gennem hele spillets udvikling, og i mange tilfælde er det også ham der har haft det sidste ord, fx skrottede han DreamWorks oprindelige hovedperson til fordel for sin egen.

Historien
Spillet foregår i Irland i 1920'erne hvor spiller tager rollen som Patrick Galloway. Patrick er kendt for at have en uendelig viden om det okkulte, folk fra hele verden hyrer ham for at komme og efterforske diverse mystiske sager, og så længe de betaler for det skal Patrick også nok være der. Men han er efterhånden ved at have set så mange forskellige uforklarlige ting, at han selv er begyndt at blive overbevist om at der rent faktisk er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker kan forklare.

Patrik får et brev fra en af sine gamle venner, Jeremiah som beder om hans hjælp. Jeremiah bor, efter sine søskendes død, alene i et gigantisk nedarvet palæ. Af frygt for at den gamle families forbandelse er sand, har de fleste af tjenestefolkene også forladt stedet. Og du har da heller ikke været i huset længe før du ser de første syner af Jeremiah søskende, som ikke længere er så døde som de har været, og bliver overfaldet af nogle mystiske hundelignede Howlers, som du aldrig har set magen til før.

Historien bliver meget længere og meget mere kringlet, som man gennem hele spillet får fortalt i små bider gennem cut-scenes og breve og dagbøger som man finder undervejs.

Undying spilles i et first person view, som vi kender det fra fx Quake eller Unreal, hvor spilleren ser ud af øjnene på hovedpersonen og med sit våben pejende direkte fremad. Der er to forskellige typer våben i Undying, for det første er der de lidt mere almindelige håndgribelige våben bla inkluderende; en pistol, en shotgun, molotov cocktails, en Tibetan War Cannon der skyder med iskugler og en magisk forstærket le som er ekstrem effektiv på nær hold. Den anden type våben er magiske spells som bla inkludere; Etosplasma, Lightning, den ganske destruktive Skull Storm og Invoke som giver dig mulighed for at genoplive de monstre du har slået ihjel og lade dem kæmpe på din side.

Den allerførste spell man får hedder Scrye, og er sådan set ikke noget våben, men den kan bruges til at se i mørke med og til få fjender til at lyse op. Men Scrye spell'ens vigtigste funktion er at den på bestemte steder tillader spilleren at se ting som ikke kan ses med det blotte øje, fx noget som er sket før i tiden. Selv om Scrye ikke er effektiv som et våben, er den meget vigtig i efterforskningen i spiller og er også med til at gøre atmosfæren i spillet lidt mere skummelt.

Monstrene i Undying er kort sagt geniale! Især de vederstyggelige skabningerne som ikke kommer fra vores dimension. Første gang man møder et nyt monster, sider man ofte bare og glor på den groteske skabning der er ved at synderrive ens spiller.
Det er især den måde monstrene er designet og animeret på der er med til at overrumple en sådan, men også den måde nogle af monstrene angriber på. Fx kommer nogle af monstrene springende ind af et vindue man lige er gået forbi, mens andre stiller sig i skjul bag hjørner, buske etc.. Kommer fjenderne i flok er de også forholdsvis gode til at arbejde sammen. Mens man er travlt optaget med at skyde på den ene, forsøger de andre at angribe en fra siden eller bagfra.

På trods af alle disse fantasifulde våben og monstre er det ikke dem som bærer spillet, men er blot en del af helheden. Atmosfæren i Undying er virkelig blevet sat i højsædet, i alt lige fra banedesign til underlægningsmusik.

Grafikken kører på en stærk modificeret Unreal Tournament engine og giver derfor også nogle rimelige store system krav, men selv på mit gamle Voodoo2 kort, så det stadig rigtig flot ud. Texturene er meget detaljere især på de NPC'er man møder og belysningen var lige tilpas til den dystre stemning, dog lige lovlig mørk enkelte stedet. Det eneste man kan sætte fingeren på ved grafikken er, at man flere steder kan se baggrunden skinne igennem hvor fx to mure mødes.
Cut-scenerne i Undying er ikke pre-renderede video sekvenser men realtime renderede 3D sekvenser, hvilket normalt er noget der tyder på at cut-scenerne bare skulle laves hurtigt og nemt. Men det er bestemt ikke tilfældet med Undying, i disse cut-scenes presser programmørerne enginen til det yderste og har formået at få lavet de sejeste realtime renderede cut-scenes jeg nogen sinde har set. Handlingen i cut-scenerne og den måde de bliver fremført på, kan få det til at risle koldt ned af ryggen på en.

Noget af det vigtigste for at skabe den rigtige atmosfære, er lyden, og den er bestemt heller ikke blevet overset i Undying. Den dystre underlægningsmusik sætter stemningen mens de veltilrettede lydeffekter sørger for at holde dig på tæerne på de rigtige tidspunkter.
På et tidspunkt skal man ud og undersøge et forladt hus langt ude i et øde landskab, på vej der ud kan man høre hvordan det trækker op til tordenvejr, og efter man har fået undersøgt stedet og er på vej tilbage er uvejret kommet tættere på og det buldre i baggrunden, pludselige hører man et kæmpe brøl, man stopper og kigger forvildet rundt i landskabet, men der er ikke andet at se end regnvåde bakker. Så man lister stille videre, der kommer flere brøl og pludselige kommer et kæmpe grotesk hovedformet skabning med nogle onde klør, svævende frem bag en af bakkerne.
Det er den slags scener der gør Undying til det den er og den fyldt med dem. Men det er desværre ret besværligt at beskrive dem ordentligt, det kræver at man prøver spillet selv.
Een ting man kan beklage sig lidt over på lyd-siden er stemmerne på personerne i spillet, de fleste af de "større" karakterer i spillet er gjort ganske udmærket, men der er bestemt også andre som langtfra lyder overbevisende, det er især "end-of-level-monstrene" det er gået galt for. Det er en skam, og her burde DreamWorks nok have brugt lidt ekstra penge på et par rigtige skuespillere.

En sidste ting jeg mangler at fortælle om, er multiplayer-delen.
Undying vil nok ikke egne sig videre godt som et multiplayer spil, da det er atmosfæren og ikke action der holder spillet i gang. Ved mange spil virker multiplayer-delen som en dum påklistret ting, der bare er der for at man kan skrive det bag på æsken, så er det meget bedre at udelade delen fuldstændig som i Undying. Der skulle dog efter sigende være multiplayer patch på vej, men det kan jeg bestemt ikke se nogen grund til.


Alt i alt er Undying et af de mest gennemførte spil jeg har spillet længe, og andre spil med en dyster stemning på samme plan som Undying skal man lede længe efter. Atmosfæren i Undying er simpelthen alfa og omega, den flotte grafik, de velgennemtænkte baner og ikke mindst de stemningsfulde lyd, underlægnings musik og cutscenerne går op i en højere enhed.
Så er man bare lidt ægte horror fan eller har man lyst til at prøve en 3D shooter med lidt mere dybde en Quake 3 og Unreal Tournement, så er dette spil virkelig et kig værd.

1nsane er et nyt off-road bil-spil fra Codemasters, folkene bag bla. Toca spillene.
Med 1nsane har Codemasters forsøgt at lave et arcade-bilspil, som er mere end bare et almindelig bilspil, og det er de faktisk sluppet ret godt fra.

Lidt groft sagt, kan man sige at 1nsane er en blanding mellem Motocross Madness og Carmageddon. Det hele foregår off-road på diverse landskaber, og man er aldrig bundet af at skulle følge en bestemt rute, hver løb-type har sine egne mål, og det er helt op til spilleren selv hvordan han vil opnå dem.

Spiller man championship starter man lige så stille med de små sandbuggies over til til 4x4 trucks mens man til sidst ender i truck og extreme class hvor man for lov til at køre i de gigantiske 8hjulstrækkere, eller de lidt mere eksotiske køretøjer som fx en hover-bil. I alt har 1nsane over 20 forskellige køretøjer, og alle med et væld af forskellige paintjobs.

Banerne
Banerne i 1nsane er et afskåret stykke land, som kan variere lige fra tørre flade ørken områder til regnfulde områder med søer og kæmpe bjerge og dale. Fælles for alle banerne er at du frit kan køre hvor du vil, ingen usynlige mure her. Selv for enderne af banerne er der ingen usynlige mure, bliver man fx ved med at køre lige ud i den samme retning, vil banen bare lige pludselig starte forfra uden at man bemærker det. Det kan godt være lidt forvirrende til at starte med, men er klart langt bedre end ideen med de usynlige murer i kanterne som i spil som fx Motocross Madness.

Skulle man få spillet 1nsane så meget at man efterhånden er ved at blive træt af de 30 baner spillet har at byde på, så har 1nsane indbygget en "random map generator", så man altid kan finde nye områder at køre råddent på. Det skal dog siges at disse tilfældig genererede baner ikke altid er lige heldige sammensat.

Indtil videre lyder dette nok meget som noget vi har set flere gange før, og ja, det er det vel også. Men det som får 1nsane til at skille sig ud fra andre acrace-bilspil, er de i alt 8 forskellige og ret originale løb-typer som spillet byder på.

-Jamboree
Rundt omkring på banen står en hel masse "porte", kun een af disse porte er åbne af gangen, og det gælder så om at være den første som når gennem den åbne port. Vinderen er den som har noget gennem et hvis antal åbne først.
-Gate Hunt
Igen er der placeret en masse porte rundt omkring på banen, nu starte alle porte bare med at være åbne. Når en bil så kører gennem porten, lukker han den. Vinderen er den som når at få lukket flest porte, inden de alle bliver lukket.
-Pathfinder
Pathfinder minder meget om Gate Hunt, her lukker portene bare ikke når man kører igennem dem. Det gælder så om at være den som når at køre gennem alle porte på kortest tid.
-Off-Road Race
Off-Road Race er fuldstændig det samme som Pathfinder, her skal man bare kører gennem portene I en bestem rækkefølge.
-Capture the Flag
Et tilfældigt sted på banen bliver der placeret et flag, som det gælder om at køre ud og få fat i. Når man har flaget får man lige så stille point for hvart sekund der går, men man kan også score extra point ved at køre gennem åbne porte med flaget.
For dem som ikke har flaget, gælder det om at smadre ind i den bil som kører rundt med flaget, for så selv at overtage den.
-Return the Flag
Return The Flag minder meget om Capture The Flag, her gælder blot om at hente flaget og returnere det til et "return point".
-Destruction Zone
Her gælder det kort og godt om at smadre ind i hinanden, og man får så point alt efter hvor godt man vælter ham man kører ind i rundt.
Desuden er der placeret et enkelt "descuction zone" rundt omkring på banen. Parkere man, som den eneste, inde i en sådan zone, scorer man lige så stille point for hvert sekund der går. Man skal bare vide at når man holder inde i denne zone, er man et nemt offer for alle de andre kører.
-Free Roam
Siger sig selv. Ingen regler, ingen baner, ingen begrænsninger, bare frit løb.

Grafikken i spillet er ikke noget vildt specialt, men alligevel ganske pæn, med en del effekter som fx røg, enviroment mapping på bilerne, hjulspor etc.
Lyden i spillet er der heller ikke meget at sige til, ud over at den er i orden. Musikken som kører i baggrunden mens man spiller er også ganske udmærket uptempo musik som passer fint til arcade spil stilen.
Den fysiske engine til spillet er mere end bare ok, men har en rigtig god feeling med bilen når man kører og det virker sjældent urealistisk den måde bilen opfører sig på.
En anden fed ting ved spillets enginen, er bilernes muligheder får at blive skadet. Denne del er dog ikke videre realistisk lavet, men det er jo også kun et arcade spil. Når man vælter rundt i bilen (og det gør man tit), falder der løse ting af den som fx lygter, hjul og skærme, og den stakkels mand som sidder inde i bilen bliver tæsket rundt fra side til side.
Efterhånden som man smadre ind i andre biler og falder ude fra farligt høje steder, bliver bilen mere og mere bulet og skæv. Lader man være med at reparere bilen bliver den hurtig kvadret til en ukendelig bunke jern, som minder mere om et stykke morderne kunst end en bil, men som ofte stadig med nød og næppe kan køre alligevel. Dette kan man more sig ufattelig meget over når man ikke længere gider køre de almindelige løb.

Multiplayer
1nsane er ganske underholdene i singleplayer, men det er først når man kommer i gang med multiplayer delen at det for alvor bliver sjovt. Og den del fik vi godt og grundig testet igennem til Connect: Limited Edition, og her viste det sig hurtigt at det var Capture The Flag, Return The Flag og Destruction Zone som rykkede mest i multiplayer, desuden tilbragte Lord Arcan og Tank det meste af en dag, med at fare op i de værste latter anfald, hver gang de total kvæstede hinandens biler i Free-Roam.

Alt i alt er 1nsane et fedt og gennemført arcade bilspil, med lidt mere at byde på end de fleste andre samme genre. Spillet vil nok ikke gå hen og blive en klassiker, men der er klart spilleglæde nok til at den skal nok holde som multiplayer spil de næste mange parties. Singleplayer delen bliver man dog forholdsvis hurtig træt af.

Det første indtryk

Ja, jeg fik spillet for en del tid siden og inden jeg ville lave en anmeldelse, ville jeg lige have gennemført spillet på hard (hehe.. blær, blær). Nå, men det første indtryk efter jeg havde installeret, hvilket tog en helvedes tid på min 500 MHz good old K6-2'er - var det mest ventede jo introen. Det hele starter godt og jeg synes man får et godt indtryk af hvordan hele krigen starter. Efter introen med rigtig film, kommer så den computerlavede intro, som jeg var meget imponeret af - utrolig godt lavet, men alligevel, har man set den der allerede var blevet udgivet på nettet for lang tid siden, var der egentlig ikke noget nyt. Introen køre også kun i fuld skærm i 640 x 480 (skod).

Efter introen, skulle der jo gang i spillet, jeg tog selvfølgelig Allied (de gode), som jeg altid gør. (kan egentlig best lide Russia, men jeg venter altid med det gode til sidst). Man skal selvfølgelig i gang med at udrydde russerne, som er i færd med at intage USA. Man starter blødt ud med at skulle rede sin hovedstad Washington DC, som en hver kan klare med stor stil :o) (Man får Tanya, som er en overdrevet, der kan dræbe de ondes units i stor stil). Ellers så kommer missioner ellers bare på række og jeg må sige at spiller man Allied på hard er det AAAALT for nemt, faktisk gennemførte jeg på 1½ dag. Videosekvenserne imellem missioner var rigtig seje og det giver da et utrolig godt pift til spillet. (Det er lidt dårlig at man faktisk ikke "ved" hvad der er sidste mission, der var så nem jeg blev extrem stuffet...)
Så var det russernes tur, og der fik jeg mig godt nok et chok, det tog mig sgu' op til en uge og gennemføre med dem. Missionerne her var utrolig godt gennemtænkte og jeg må sige det var rart med noget modstand. 3. sidste mission tog mig 3 timer og 45 min. siger en del om at det faktisk er rimelig svært. Ja det er faktisk som om at de russiske missioner var dem de havde brugt mest tid på. Deres enheder var også de fedeste, f.eks. er atombomben for en gangs skyld gjort MEGET effektiv :o) - og så deres luftskibe, jeg kan kun sige et: prøv dem.. hehe

Ja, her er ikke så meget at sige... efter min mening får den fulde karakter, jeg er meget imponeret af alle de detaljer de har fået ind i spillet. De nye effekter, som f.eks. når atombomben springer er utrolig godt lavet - eller når de Allierede aktiverer deres Weather-storm, må jeg sige at det er topklasse. Jeg har også snakker med en del andre der har set det og prøvet det og de synes faktisk det samme. Grafikfejl er heller ikke noget jeg har lagt mærke til. Det er også fedt, at før man starter en mission, så fortæller ens "guide" hvad du skal og evt. nogle tips til hvad du skal kunne for at gøre noget bedre (med det mener jeg hvor du f.eks. kunne angribe først.
Der er også små videosekvenser midt i spillet. Oppe i højre hjørne kommer der nogle gange nogle små videosekvenser, hvor de f.eks. fortæller om nye units som du måske skulle have fået eller hvis nu f.eks. russerne gerne lige vil gøre dig lidt bange, så kan der pludselig poppe en video op hvor der sidder en gal russer og brokker sig over du har smadret noget eller truer dig på livet.. hehehe :o)

Ja, den er som altid - kanon fed. Ingen kommentarer her, den får selvfølgelig topkarakter.

Med hensyn til Netværksspil er det absolut dårligt, de kører stadig den gamle IPX protokol, som jeg finder ret irriterende, fordi det tit slår fejl eller ikke kan finde ens modstander.
Her er intet rettet fra starten af Command and Conquer serien.