Jeg fik en lidt sjov opgave af vLX. Han sagde, "Kan du ikke lige anmelde noget til siden?", jeg svarede, "Jo, det kan jeg da fint gøre." Det viste sig at det stillede mig lidt i et dilema, da jeg fandt ud af, hvad der skulle anmeldes, nemlig noget så fint som en musemåtte. Jeg viste ikke helt hvordan jeg skulle tackle denne opgave. Fordi, hvordan anmelder man en musemåtte? Så derfor brugte jeg tid på at tænke over dette.

Jeg besluttede mig for at bruge musemåtten nogle uger og så skrive lidt om mine oplevelser med den, holdt op imod mange, mange, mange år med alskens underlige musemåtter, lavet af pap, plastic, gummi, skumgummi, stof, you name it.

Det første jeg bed mærke i, da jeg fik pakken med Icemat'en i hånden, var nok vægten. Når man er normalt har med musemåtter at gøre er man vant til at de er så ikke vejer en disse, og lige kan klemmes ned oven i tasken, når man skal til LAN-party. Men hvis man bare gemmer den originale embalage, kan man fint tage sin Icemat med, hvorend det skulle være.

Da jeg pakkede Icemat'en ud, tænkte jeg, damn, den ser jo for fed ud. Diskret, som glas jo nu engang er, og med et lille fint Icemat logo nedest i højre hjørne. På¨undersiden af Icemat'en er der 6 små gummi dupper, der fint falder i med måtten.

Firmaet oplyser at Icemat'en er behandlet med en "special coating", men for mig ligner det ganske almindelig malleret glas. Ikke for at sige at det ikke er pænt, for det er det! Det er ret flot med den overflade, det får det til at ligne, ja, is.

Med i pakken er et stykke padding der skal klæbes under musen, dette er nemt, men der er ikke nogen beskrivelse med af hvordan de havde tænktsig det skulle gøres. Jeg klippede simpelthen bare nogle stykker af, som jeg satte på musens eksisterende puder. Paddingen dæmper lyden, og for musen til at glide bedre på Icemat'en.

Det ligger så heldigt at der var et MiniConnect i sidste uge, så jeg tog min computer og min Icemat under armen, og drog til Gørding.

Det sidste stykke tid har jeg brugt en reklame musemåtte jeg fik fra Get2Net, nemlig deres famøse Everyday.com måtte. Den har tjent mig fint, men var begyndt at blive lidt ruflet i kanterne.

Jeg har fire forskellige muse til mine forskellige maskiner p.t., nemlig:

Logitech MouseMan Wheel
Logitech MouseMan Cordless
Logitech FirstPilot
Microsoft IntelliMouse Optical

Jeg havde kun min MouseMan Wheel med til NNP 5.0 feat. MiniConnect, så det er den jeg har brugt mest på Icemat'en. Derudover var sMk|C4p3 og sMk|U.S.Marshall så flinke at lade mig prøve deres Razor Boomslang 2000'er ude til partyet.

Med de tre Logitech muse, var styringen perfekt, musen reagerede med det samme, og jeg oplevede aldrig at kuglen hang. I kender det, man bevæger musen til den ene side, men det er som om at der er et punkt hvor musen ikke kan bevæge sig længre. Dette kan skyldes to ting, en beskidt mus, eller et dårligt underlag. Derfor rengjorde jeg grundigt alle musene inden jeg afprøvede dem.

Den optiske mus virkede på Icemat'en, dog havde den ofte problemer med at aflæse underlaget, hvilket resulterede i underlige cursor bevægelser.

Jeg prøvede, som tidligere nævnt, Razor Boomslang'en på Icemat'en, dette gav en utrolig god oplevelse af kontrol. Det skal lige siges at det var første gang jeg prøvede en Razor Bloomslang, fed mus, men jeg venter til en anden god gang med at kommentere denne mus. Både C4p3 og U.S.Marshall gav udtryk for at Icemat'en var en lækker oplevelse.

Jeg spillede flere forskellige spil, Counter-Strike, Unreal Tournament, Fallout: Tactics og Black and White, plus tegnede en del i PhotoShop. Jeg kan kun sige, at det er nok den bedste musemåtte jeg har været i besiddelse af indtil videre.

Der er ingen oplysninger om hvordan måtten skal rengøres på indpakningen, dette kan man dog få oplyst på Icemat's hjemmeside.

Der er nogen gange at musen frembringer en slæbende lyd når den bevæges hen over måtten. Under Support på Icemat's hjemmeside, oplyser de at det skyldes skidt, men jeg gjorde musen rent, og lyden opstod stadig.

Disse ting er dog mindre detaljer der ikke gør væsentligt. Jeg syntes blot de skulle nævnes.

Hvis du vil have en musemåtte der er lidt udover det sædvanlige, så køb en Icemat. Den er fed at se på, nem at gøre rent og utrolig rar at bruge. Og vil være ved din side meget, meget længe. Med en pris på 229 kroner, er det måske i overkanten af hvad de fleste vil give for en musemåtte, men alt taget i betragtning vil jeg sige at det klart er pengene værd.

En fed ting er at man kan få sine egne logoer på Icemat'en. Det er en fed gimmick og ser ret køligt ud. Se bare Clan Frag Fest logoet på billedet her i anmeldelsen. Måske der skulle laves nogle SoDE Icemats snart.

Hvis du syntes Icemat'en lyder som noget for dig, kan du få fingre i din egen lige her.

Med Sidewinder Game Voice har Microsoft forsøgt at skabe et headset med masser af features. Den medfølgende software og hardware gør det muligt at tale med en bestemt person i stedet for alle, der nu er logget på. På samme måde er det muligt at eksklusivt med ens eget hold. Derudover er det muligt at udføre kommandoer gennem stemmegenkendelse. Hvis du f.eks. siger "rocket launcher" i UT skiftes våbnet til Rocket Launcher. Alt dette kan ske ved et tryk på en knap som sidder på det medfølgende "kommandomodul". Dette modul tilsluttes ved hjælp af USB og har knapper til hvem man vil tale til, volume og kommandoknappen, som gør det muligt at indtale kommandoer. Dem kunne man selv sætte op, men der hørte også nogle profiler op til de gængse spil (UT, Q3 etc.)

Det første man bliver forbavset over ved Game Voice er kvaliteten af høretelefonerne. Bassen bliver fint gengivet og det var egentlig kun subwoofer-testen den ikke brød sig om. Alt i alt ligger kvaliteten på samme niveau som Sennheisers høretelefoner. Mikrofonen sad også godt. I modsætning til de fleste headsets var selve holderen ikke bøjelig. Derimod havde den få bevægelige dele og derfor kom man ikke til at bøje den i alle mulige retninger. Dog mistede man ikke muligheden for at instille den som man gerne ville. Installationen gik fint i bedste Microsoft-brugervenlige stil. Man bliver hjulpet hele vejen igennem installationen af en guide som forklarer alt. Højtalere kunne tilsluttes Game Voices "kommandomodul" så man nemt kunne skifte mellem headsettet og højtalere. "Kommandomodulet" gør også sit arbejde. Det er nemt at vælge hvem man vil snakke med. Softwaren var også nem at bruge. Man er ikke i tvivl om hvad de forskellige ting gør.

Der var ikke mulighed for at tilslutte surround højtalere til "kommandomodulet". Stemmegenkendelsesdelen virkede ikke særlig godt (som er typisk for den slags). Man skulle udtale kommandoerne på en meget mekanisk måde. Og nogengange endda komplet forkert. F.eks. var kommandoen for Unreal Tournaments Biorifle blevet til "biorifl". Derudover var kommando delen også for langsom. Man skulle vente 2-3 sekunder før våbnet rent faktisk blev skiftet. Og det gjorde det jo kun hvis kommandoen blev udtalt korrekt. Game Voice insisterede også på at vælge Ripperen konstant. Ret træls midt i en kamp.

Hvis man skal opsumere Sidewinder Game Voice kan man sige, at det er et headset med extra features og en stemmegenkendelsesdel, der ikke virker ordentligt. Dette får man til 450kr. (Connect 10 pris).

Hvis man ikke har gode høretelefoner i forvejen og gerne vil have et godt headset så er Game Voice et godt valg. Sidder man allerede med sine high-end Sennheiser bør man nok overveje at finde nogle billigere headsets... med mindre "kommandomodulet" er meget vigtigt for én.

-lille og vågen er bedre end...

I kender det sikkert. Der opstår med jævne mellemrum et behovet for at få fingrene i noget nyt højteknologisk legetøj.
Nogle køber nyt grafikkort, andre mobiltelefoner, men i denne omgang var turen kommet til de håndholdte computere. Jeg havde længe surfet rundt og kigget på de forskellige modeller. Markedet er efterhånden stort og maskinerne har udviklet sig meget både m.h.t. computerkraft og anvendelse i de seneste par år.

De helt nye håndholdte er nærmest små PC'ere med hurtige processorer, farveskærm og multimedie muligheder, så som afvikling af avancerede spil, Mp3-afspiller og diktafon m.m. Disse maskiner er dog også dyre, (som regel) klodsede og så sluger de batteri som en Ferrari sluger benzin. Jeg valgte derfor hurtigt en masse maskiner fra og blev jeg ved med at vende tilbage til modellen Palm V fra Palm Computing (tidligere 3Com). Palm Computing er kendt for at lave håndholdte computere som er hurtige og renset for unødvendigt lir. Spørgsmålet var så bare om der var lir nok i den til at den var sjov at bruge, så jeg kunne få mit nørd behov og ikke kun mit praktiske behov dækket.

FOR DUMMIES

En håndholdt computer er en mini-computer som er så lille at den er velegnet til at have med overalt. De er typisk på størrelse med en teknisk lommeregner. De små computere er ofte udstyret med en trykfølsom skærm, som kan betjenes med en medfølgende pen. De kan, ved at man skriver på skærmen, genkende en forenklet håndskrift og omsætte denne til tekst i div. medfølgende programmer. Der er dog enkelte modeller som er udstyret med et tastatur i stedet.

PALM V - Ved første øjekast

Palm Computing har kørt med stort set samme koncept for deres håndholdte computere siden 1995. Siden da er maskinerne godt nok blevet mindre, hurtigere og har fået justeringer på styresystemet (Palm OS), men ideen om at en håndholdt computer skal være enkel, funktionel og kunne nogle få ting godt i stedet for mange ting mindre godt er intakt.

Palm lavede V og Vx modellerne i 1999, som et forsøg på at holde føringen på det stadigt voksende marked af håndholdte computere. Konkurrenternes modeller var godt nok større, men havde faciliteter som Palm'erne ikke kunne eller ville hamle op med. I stedet gjorde Palm V / Vx modellerne de absolut mindste på markedet og i et design som er en fryd for øjet. Der er i det hele taget ikke en finger at sætte på designet. Maskinen ligger godt i hånden. Knapperne er lækre at trykke på og cradlen (Palms begreb for den station som Palm Piloten sættes i når der skal synkroniseres med en fast computer) forlænger designet fra selve maskinen elegant.

LIDT FAKTA

Palmen måler 124 x 78 x 10 mm, vejer 113 gr. og er udformet i lækkert børstet aluminium. Med som standard følger et flip-cover som kan fastgøres på en af palmens sider og beskytter skærmen mod slag under transport.
Til de gamle Palm Pilot modeller medfulgte et fuldtomsluttende etui og jeg synes det er skuffende at Palm ikke stadig sender en sådan med, da den giver en væsentlig bedre sikkerhed under transport.

HARDWARE

Processoren i Palm V'en er Motorola Dragonball EZ 16 MHz. Dette er en specialproduceret processor, som er lille og kræver meget lidt strøm i forhold til ydelsen. Til gengæld kræver den software som er skrevet direkte til processoren, så der er ikke noget med at installere Linux eller Windows CE. Operativsystemet er derfor udviklet af Palm Computing og hedder som standard Palm OS 3.1. Mere om det senere.

Palm V er udstyret med 2MB ram, hvilket ikke lyder af meget, men som er rigeligt til de fleste menneskers behov.
Palm V kan ikke umiddelbart opgraderes med mere ram, hvilket er en klar svaghed! Palm har dog lavet storebror-modellen Vx, som er udstyret med 8MB ram og hvis eneste andre forskelle er en lidt hurtigere processor og en nyere version af Palm OS - version 3.3. Dette er dog ikke noget salgsagument, da opgraderingen fra 3.1 til 3.3 kan hentes gratis fra Palms hjemmeside (palm.com).

Displayet har størrelsen 160x160 pixel og er en sort/hvid (sort/grøn) "high contrast" skærm med mulighed for at slå baglys til, hvis det er mørkt. Displayet understøtter 16 gråtoner.
Batteriet i Palm V'en er et Lithium-ion batteri som er genopladeligt. Så snart Palmen placeres i cradlen bliver batteriet opladet. Første gang Palmen skulle oplades, krævede den 3 timers sammenhængende opladning. Herefter kan den sagtens holdes kørende med fuldt batteri blot med få minutters opladning hver dag. Jeg er desværre ikke klar over den fulde batterilevetid, men Palm skriver på deres hjemmeside, at den skulle kunne holde op til en måned uden opladning ved normalt dagligt brug. Det er efter min bedste overbevisning sandt. Man vil p.g.a. den strømsvage processor i Palmen ikke komme ud for at den tappes fra fuldt batteri til fladt batteri på få timer, som ved visse andre enheder.
Hvis man skulle være så uheldig at løbe tør for strøm i "marken", vil Palmen slukke selv og du har herefter 1 uge til at få opladet batteriet igen. Der er altså ikke fare for at ens data lige pludselig er væk (f.eks. er denne tid 5 min. for Palm III modellerne, hvilket kan give ubehagelige overraskelser).

Som en ekstra hardware feature i forhold til de tidligere modeller, er Palm V/Vx født med infrarød (IR) sender/modtager. Dette åbner for helt nye muligheder, som f.eks. trådløst internet via mobiltelefoner med GSM-modem og trådløs port. Også mere fancy ting som multi-player spil, beaming til andre IR-enheder og muligheden for at bruge Palmen som fjernbetjening.

SOFTWARE

Med i kassen følger en installations CD. Denne CD installere et "Palm Desktop" og en "Palm installer" utility. Palm destoppet er en PC applikation, hvor Palmens grund-programmer kan administreres. Der findes et kalenderprogram, en adressebog, en to-do liste og en memo-pad. Disse findes i samme versioner på selve Palmen. Programmerne kan administreres både fra selve Palmen (når man er på farten) og fra Desktop softwaren (når man indtaster information som man vil have med på sin Palm). Palmen kan synkroniseres via cradlen. D.v.s. at Palmen og Desktop softwaren udveksler de informationer som er indtastet hvert sted.

STANDARD APPLIKATIONERNE

Kalenderen:
Den kalender som standard følger med Palmen er overskuelig og nem at bruge. Den kan ikke en masse fancy ting. Men den kan det de fleste vil have brug for. Der findes forskellige views over ens poster i kalenderen. F.eks. kan man vælge at se en dag, en uge eller en måned af gangen. Hvis man er vandt til lidt mere avancerede kalendere, vil man måske komme til at mangle visse funktioner og der er da også flere 3-parts udvidelser til standard-kalenderen på markedet. Kalenderen kan desuden sættes op til at kunne synkronisere med Outlook.

Adressebogen:
Adressebogen er overskuelig og effektiv og kan, som alt andet af standard softwaren, det den skal kunne og ikke mere.
Det format adresseoplysningerne gemmes i er tilsyneladende et standard-format. I hvert fald kan adresser let som ingen ting beames til f.eks. Nokia-telefoner eller andre håndholdte computere via den infrarøde port.

ToDo-listen:
Et simpel program opremsning af ting som skal ordnes. Posterne kan prioriteres efter hvor vigtige de er.

Memo-pad:
Memo-paden er en slags notepad, hvor større mængder tekst kan indtastes. Memo-paden understøtter (ligesom alle andre Palm programmer) kommandoer som cut, copy og paste. I memo-paden savner jeg lidt at kunne formatere teksten, f.eks. i fed eller kunne skifte til en større skrift ind i mellem.

Calc:
Lommeregner

Mail:
Mail-program som kan sættes op til at synkronisere din mail fra f.eks. Outlook.

Der er opstået en fantastisk kultur omkring udvikling af applikationer til PalmOs platformen og der kommer derfor hele tiden spændende nyt software, som udvider mulighederne med Palmen. Grunden er nok, at PalmOs er en slags OpenSource hvor alle kan blive 3-parts udviklere. Det officielle antal udviklere til PalmOs platformen har rundet 70.000 og det bevirker naturligvis at der er tonsvis af freeware, shareware og købe-software til maskinen. Alt dette software er et kapitel for sig og jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, men som eksempel kan nævnes:

- Browsere (både offline og online)
- E-book læsere (så e-books kan downloades og læses på farten)
- Spil i massevis, f.eks. de gode gamle Game 'n' Watch spil og en Gameboy emulator.
- ICQ!! (virker fantastisk, da vi testede den med en Nokia 7110 telefon)
- Regneark
- Tegneprogrammer
- Musikprogrammer

Programmerne til Palmen fylder typisk mellem 20 og 100 kb og bliver installeret gennem et lille installationsprogram, når der synkroniseres.

KONKLUSION

Som det nok kan læses har jeg ikke vanvittig mange kritikpunkter til den lille maskine. Jeg er simpelthen vild med den og alle de ting som den kan bruges til. Min frygt for at den ville være lidt kedelig i forhold til de større WindowsCE maskiner har ikke holdt stik og jeg er sikker på at Palm Computings satsning på at holde maskinerne små, enkle og fri for batterislugende lir er rigtig. Jeg ved dog ikke hvor længe de kan holde ved denne filosofi, men indtil videre har de stadig ca. 75-80 % af det samlede marked.

Det standardsoftware som følger med har ret store begrænsninger, men når man kommer i gang med at bruge dem, finder man ud af at man måske ikke har behov for mere, trods alt.

En klar fordel er udbredelsen af PalmOS. Det vælter simpelthen med lettilgængelig software og det tyder godt for de håndholdtes fremtid.

Palmen kan ikke bruges som Mp3-afspiller og kan ikke vise billeder af nøgne damer i 256-farver, men den er til gengæld seriøs og gennemført med de ting den kan. Man skal ikke forvente at få en multimedie eller spillemaskine, når man køber en Palm, men en maskine man bliver glad for i længden.

Det kan kraftigt anbefales at benytte Palmen sammen med en mobiltelefon med GSM-modem og infrarød port. Her kommer Palmen virkeligt til sin ret. Jeg har testet både mailprogrammer, browsere og ICQ og alt virkede upåklageligt og var nemt at sætte op. Det er selvfølgelig en dyr fornøjelse at være meget online igennem mobilen, men det er sjovt!

Alt i alt kan jeg kun anbefale Palm V (eller Palm Vx) varmt til alle som har lyst til at blive ejer af en håndholdt computer. Begge modeller kan fås til rimelige priser brugt og har en ok gensalgsværdi.

OBS: Jeg har desværre ikke det store sammenligningsgrundlag med andre modeller, da jeg kun har prøvet disse kort. Det kan være der følger en sammenligningstest med et andet mærke/model senere.

PLUSSER

- designet (lille, let og handy)
- hastigheden
- genopladeligt litium batteri
- et væld af 3-parts software

MINUSSER

- Kan ikke opgraderes med mere ram (kan dog fixes på en skummel måde så der kan sættes yderligere 6mb i)
- Standard applikationerne er begrænsede
- Mangler et ordentligt medfølgende etui
- ringe multimedie egenskaber

Palm V priser

Vejledende udsalgspris: 3495,-
Typisk udsalgspris: 2795,-
Typisk brugtpris: 1600-2000,-

Bilka havde i for noget tid siden tilbud på en Kodefri DVD/VCD/SVCD/MP3 afspiller som undertegnede ikke kunne modstå lige at prøve. Afspilleren hed Himage DVD-9900 men blev solgt under bilka's egen navn Prosonic, dog stod det hverken på afspilleren eller på pakningen. En lidt ældre sælger kunne fortælle mig at den kunne alt og at der var det samme indmad i den som i den Denver de solgte for ikke så lang tid siden, bortset fra at denne udgave var meget bedre. Det lød ikke lige lovede da jeg ikke havde hørt ret meget godt om den Denver, men siden sælgeren sagde at jeg bare kunne bruge min 14 dages retur ret, hvis jeg ikke var tilfred, tog jeg imod tilbudet :)

Så jeg var spændt på at komme hjem og se hvad man kunne forvent af en DVD afspiller i den billige ende, som sammenlignings grundlag havde jeg en Pionner DV-717 som høre til blandt nogle af de bedste DVD afspiller. Resten af udstyret der blev brugt til denne test vare en Pioneer VSX-808 Surround Reciver med AC3 og DTS dekoder og en 100 Hz Philips 29" TV.

Da jeg så var kommet hjem var det tid til at set hvad kassen indholdt. Som en positiv overraskelse var der både video kabler og scart kabel med, hvilken ikke er almindelig når man køber mærker som fx Pioneer. Ud over det var der selvfølig en fjernbetjening med batterier og 2 manualer en på dansk og en på engelsk. Som en lille bonus havde Bilka smidt en fax med instruktioner i hvordan man kom ind i den skjulte menu hvor man kunne ændre regioner og slå Macrovision fra.

Mit første indtryk af afspilleren var ok, den så rimlig stabil ud når man tager prisen i betragtning, den virkede ikke som de helt billige plastik produkter som de nogle gang sælger i Bilka, de havde lige frem ofret en cover af metal. Knapperne på fronten var af ikke særlig høj kvalitet, man skulle nok ikke forvente at de holder evig hvis man bruger den jævnligt, men det burde jo heller ikke være nødvendig til det har man jo den med leverede fjernbetjening. Fjernbetjeningen var nok lidt kedelig at kigge på, den havde næsten alle de nødvendige knapper (mere om det senere), knapperne var at lidt bød gummi, man kunne nok havde fortrukket nogle knapper af plastik eller lidt hårde gummi, men alt i alt kunne det gå.

Tilslutning
Nu var tiden så kommet til at der skulle liv i dyret, strøm stikket var lidt atypisk for hi-fi udstyr, det var nemlig af samme type som den man bruger til computeren, så man begynde at spekuler om der ikke bare sad en lille dum computer inden i, men jeg fik mig desværre ikke taget sammen til at hive den fra hinanden (i frygt for at jeg måske skulle bruge garantien til noget) Lyd stik var der nok af, der var den normale stereo udgang, ud over det var der også 6 phono stik fra AC3 dekoderen (5,1 udgang). Men sidst og ikke mindst var der 2 digital udgang (optisk og digital), for den der fx allerede havde en forstærker med AC3, det var jeg så heldig at være i besiddelse af så jeg tilsluttede det optiske kabel. Jeg valgte at tilslutte dvd'en til fjernsynet med svhs udgangen, da den skulle give det bedste billede, der var også en phono stik til video, hvis man nu ikke har en svhs stik på fjernsynet.

Nu skulle det være spænde at se hvordan dvd-delen på afspilleren fungerede, jeg startede med at smide Saving private ryan R1 DTS udgaven i. Efter et par forsøg med at få filmen til at start måtte jeg så opgive, da den bare frøs. Jeg præved så i stedet med Armageddon R1, som bare var en normal DVD med AC3 lyd, og det virkede. Jeg prøvede med en del flere Region 1 film, og de virkede, for sjovt prøvede jeg også lige Med 12 Monkeys R1 DTS udgaven og den virkede HELLER ikke, så den kunne åbenbart ikke klare DTS film. Dette ville jeg jo ikke helt accepter, så jeg begyndte at rode rundt med forskellige instillinger og fandt ud af at hvis man slog "regions fri" fra og låste den på region 1, så virkede det. Efter alt det bøvl kunne jeg nu gå i gang med at test afspilleren.

Billede kvaliteten
Når man sammenlignede billed-kvaliteten med en Pioneer DV-717 var billede lidt mere udglattet, og knap så skarp. Kontrasten var også en smugle dårligere, men det var nok ikke noget man lagde så frygtelig mærke til med mindre man har et TV i den lidt dyre prisskala, eller sider meget tæt på fjernsynet. Når vi alligevel er i gang med at snakke om billede kvaliteten kan vi jo lige så godt komme ind på scan og pause funktionen. Pause var som man vel kunne forvente af en dvd 100% stabilt og skarp. Afspilleren havde også en scan funktion hvor man kunne vælge mellem 2x, 4x og 6x, de virkede ok, der var også en slow motion der også var opdelt i forskellige hastigheder. Begge del virkede udmærket, men man kunne godt havde ønsket at det hjul der sad på afspilleren var til andet end pynt, og istedet havde været et rigtig Jog/Shuttle , men det kunne man vel heller ikke forlange af en afspiller i den pris klasse. Ud over disse funktioner havde den også en zoom funktion, men den kunne jeg ikke lige se ret mange anvendelse muligheder for, ud over hvis man ville se hvor hårdt filmen var komprimeret.

Lyd kvaliteten
Lyden er ret vigtig på en dvd afspiller, da det er en af de ting der er blevet væsentlig forbedre siden Videoen. Så det var derfor meget sjovt at se hvordan den indbyggede AC3 dekoder klarede sig over for en forstærker med indbygget AC3 dekoder, og om man kunne høre væsentlig forskel. Som sagt startede jeg med at test den optisk udgang, og der var lyden udmærket, og kunne ikke rigtig høre forskel mellem den og en Pioneer afspiller, men det burde man jo heller ikke når det drejer sig om en rent digital overførsel af lyden, enten kommer den frem eller også går den tabt :) (nu er der jo nok nogle hifi-freaks der mener noget andet) Nu var tiden kommet til at jeg skulle test AC3 dekoderen grundigt, og efter jeg havde været inde i menuen og slå det til virkede det upåklagelig. Men hvordan var lyden spøger i sikker jer selv, kunne man høre forskel mellem de to dekoder? Ja det kunne man, det var ret tydelig at noget af dynamikken var gået tabt, det var som om toppen af lyden manglede. En anden ulempe var at man ikke kunne justere hvor højt de forskellige kanaler var i forholdet til hinanden (hvis man nu havde nogle lidt svage baghøjtaler), det var kun mulig at indstille noget som echo, hvilket jeg ikke kunne bruge til noget. Men den forskel i kvalitet er det noget man kan leve med? ja det synes jeg, hvis man altså har en forstærker der understøtter 5.1 indgang, hvis man alligevel skal ud og købe en forstærker skulle man nok vælge at købe en med AC3 og så måske købe en anden afspiller uden AC3 dekoder, da man får noget bedre lyd ud af det.

En anden ting man kunne bruge denne afspiller til er at afspil sin lovlige MP3 cd'er, så jeg fandt en CD frem med en masse MP3 fra Tune konkurrencen fra de sidste par Connect's. Afspilleren tyggede lidt på cd'en og viste så en oversigt over katalogerne med MP3 i, det var dog ikke nogle sigende navn, men med lidt god fantasi kunne man godt gætte sig til navnet. Inde under et af katalogerne kunne man så se hvorfor nogle filer der var der, dog med samme kryptiske fil-navn. Da jeg havde valgt en fil gik den i gang med at afspille, og jeg havde ikke rigtig nogle problemer med at afspille nogle af filerne. Lyden var ren og pæn, og der var ikke lige noget man kunne klage over. Men en ting man kunne klage over, og det var selve betjening af MP3 delen. Det var fint nok at man på cd'er med katalog selv kunne vælge kataloget man ønskede at høre, men det var ikke mulig at komme ud af dette katalog igen, man skulle så enten skrive et nr. på et andet nr. eller next sig videre. Det at fil-navne var så underlig (den kunne nok ikke lig lange file navn) var også et problem, det ville havde været rart hvis den kunne havde vist ID3 tag's. Den sidste og mest forkastelig ved MP3 delen, var at der manglede en shuffel knap, så man blev nød til at høre alle sangende i alfabetisk orden, hvilket er lidt kedlig når der er en 100-200 nr. på en cd.

VCD delen
VCD delen var som man kunne forvente, når afspilleren kommer fra et land hvor VCD er mere udbredt end VHS, så der er faktisk ikke meget at skriv om det. Den kunne afspille alle de VCD 2.0 compatible skriver jeg smed i den. Billede og lyd var udmærket.

Konklusion
Alt i alt synes jeg kvaliteten er lidt for ringe, jeg havde en del problemer med at den blev alt for varm, og der for begyndte at lave underlig ting. Fx kunne den godt finde på at køre helt op i de højeste omdrejninger hvis den stod på pause i mere end 10 min.. Hvis det skete kunne man godt glemme alt om at få Cd'en ud igen, da den mindst skulle stå en ½ time og køle ned. Når den blev varm havde den også nogle gang en tildens til at lave nogle små hak i løbet af en film (ca. en 10-20 gang). Jeg ved ikke om det bare var den ene afspiller som jeg havde, som havde et varme problem, men jeg målte en udvendig temperatur på ikke mindre end 40 grader, så jeg tør kun gætte på hvor varm den var intern. Hvis man kun kiggede på software og funktioner var den udmærket, men selve hardwaren var ikke specielt lovende, billede og lyd kunne godt havde været lidt mere klart, også i denne pris klasse. Så jeg vil nok kigge mere på nogle af de andre billig DVD afspiller, fx Denver afspilleren til 2.000 kr. som der lige kommer en lille anmeldelse af her i næste uge.

Det nye produktprogram fra HP som hedder ProCurve er ret godt især hvis man ser på pris/ydelse.

Jeg har i denne omgang valgt at se lidt på en HP4000M ProCurve Switch, venligst udlånt af VELUX A/S i Skjern.

Vi starter lige med lidt reklame fra HP’s hjemmeside:

Managed modular 10/100/Gigabit desktop switches that provide scalable, low-cost
switching and all the benefits of HP Proactive Networking. They are ideal
for organizations looking for scalable, expandable, low-cost migration to
Gigabit switching to the desktop. The 4000M provide the easiest
way to build high availability networks. The 4000M includes 40 10/100Base-TX
autosensing ports.
Control
• RMON and extended RMON: provide advanced monitoring capabilities
• Port monitoring: allows you to monitor traffic using a switched port so you can view several ports at one time with a network analyzer
• Web interface: allows you to configure the switch from any PC on the
network with a Web browser
• Protocol filtering: provides traffic control
• VLAN support and tagging: provides security between workgroups and
multiple VLANs over the same physical link
• Class of Service (CoS) tagging: sets 802.1p priority field using
policy-based management
• IP multicast (IGMP): prevents flooding of multicast traffic
• Port security: prevents unauthorized access using MAC address lockdown
Uptime
• Switch meshing: delivers high availability with high performance
• Hot swappable modules: allow you to add or swap modules without
interrupting the network
• Optional redundant power supply: provides uninterrupted power
• Spanning Tree protocol: provides redundant links while preventing
network loops
• Lifetime warranty: for as long as you own the product
Performance
• Port trunking: for higher switch-to-switch throughput and link-level
redundancy
• Cisco Fast EtherChannel ®
: provides higher throughput to other devices that support FEC
• Automatic Broadcast Control (ABC): minimizes IP and IPX broadcast traffic throughout the network

Uha det var en lang tekst.

HP4000 er meget billig pr. port den er som standard lev. Med hele 40 10/100 porte. Switchen er bruger venlig og der følger en udførlig manual med switchen. HP’s eget netovervågning’s program TopTools følger også GRATIS med.

Det som man skal bemærke er at switchen kan bruges til Port trunking, samt Cisco Fast EtherChannel hvis man har behov for stor båndbredde til f.eks. en FTP-server eller lign. Opsætningen til sammenlægning af porte er meget hurtig og smerte frit. Du kan bruge et Netserver kort fra HP, eller et D-link serverkort som begge understøtter Port trunking. Netserver kortet kan desuden køre Cisco Fast EtherChannel som er bedre end Port trunking. Du tager 2 eller 4 porte og slår sammen til et kæmpe hul til din Server.

Backplane speed er 3.8Gbit så alle 40 porte kan køre 97% belastning hele tiden. Dog er det lidt træls at hvis man sætter 40 ekstra porte i, således der er i alt 80, og de skal dele de 3.8Gbit kommer vi med på kun 50% belastning pr port, men hvis man ser over en længere periode er det meget sjældent at man ser alle porte på fuld drøn. Til Connect 7 brugte vi en HP4000 som i gennemsnit lå på 38% med 40 porte, så der er båndbredde nok.

Af andre smarte ting er ABC = Automatic Broadcast Control, som fjerner unødvendig trafik fra nettet.
Samt Class of Service hvor du kan bestemme hvilken protokol som har førsteret

Jeg glemte lige at sige at der er: Lifetime warranty !!

4000M:
40 RJ-45 10/100Base-TX
5 open module slots
Weight – 4000M: 10.4 kg
Memory & Processor
Packet buffer size: 512 KB per port (10/100 ports);
4 MB per port (Gigabit ports)
RAM/ROM capacity: 16 MB
Processor type & speed: Intel i960JD @ 66 MHz
Flash capacity: 2 MB
Maximum wattage: 157W
Voltage: 100–127 VAC/200–240 VAC
Current: 2.0A max/1.0A max
Frequency: 50/60 Hz
Spanning Tree;
IEEE 802.1Q VLANs; IEEE 802.3x Flow Control and Safety
Management:
HP TopTools for Hubs & Switches included
SNMPv1/v2c
RMON groups, Extended RMON
RFC 1493 Bridge MIB
Performance:
Latency: <10µs (LIFO)
Throughput: 4.67 million pps (64-byte packets)
Backplane speed: 3.8 Gbps
Address table size: 10,000 entries

Alt i alt er HP4000 efter min vudering den bedste switch der kan findes for penge. (jeg arbejder ikke for HP)
Switchen har et hav af config muligheder, og har høj backplane speed. Jeg kan bestemt anbefale computer klubber at bruge en HP4000 som backbone switch.

En raid controller (redundant array of independent disks) er mest kendt fra server-verdenen. Af denne grund er disse også somregel meget dyre (Compuclub bruger faktisks disse i deres FTP-server o.l.). Fornylig udsendte Promise Inc. en IDE raid, der koster i salg en små 1500,- kroner. Dette lyder måske dyrt, men ikke hvis man er bekendt med normalprisen for en RAID controller (ca. 4-5000,- kroner for et nogenlunde mærke).
Et RAID kan bruges til performance eller sikkerhed (disse kan også kombineres, men dette skal der bruges en hel del diske til).

Promise FastTrack66 understøtter:

RAID 0 :

Man sammenlægger to diske til en og har derved to diske til at arbejde for en. Dette giver dog bagslag i, at hvis en af diskene for en fejl, da er alt data tabt da filerne placeres "Stripped". Dvs. Når én fil skrives, da bliver filen delt i to og derved dobbelt ydelse (eller firdobbelt).


RAID 1:

Mirroring. Dvs. spejling. To diske fungerer som en, hvor den ene er en nøjagtig kopi. Hvis en af diskene fejler, da overtager den anden uden at systemet går ned.


RAID 0+1

Kræver 4 diske, hvor to af diskene er Stripped - disse er så senere spejlet på et tilsvarende stripped array. Dvs både sikkerhed og ydelse er garanteret.

Promise Arrayet understøtter desuden hotswap - dvs diskene kan skiftes mens Windows/linux kører.

Selve opsætningen af Controlleren forløb smertefrit. Begge IBM diske var nye og var købt til formålet. Disse skulle bare have hvert sit kabel og på hver sin IDE port på controller kortet. Derefter skulle systemet bare tændes og Fasttrak kortets BIOS skrev med det samme, at der var fundet diske og disse skulle konfigureres. Jeg trykkede CTRL-F og i løbet af et par skærmbilleder var jeg igen ved at reboote. Jeg satte diskene op til at fungere i RAID 0 (Spejling siger ikke lige mig noget). Jeg smækkede en startdiskette i fdiskede og ventede tre år på at FORMAT var færdig med 39,??Gb. Da formateringen e n d e l i g var færdig, da smed jeg Win98 - 2. udgave cdrommen i og startede install og efter ca. en halv time, da var jeg klar til at installere drivere og genstarte en 7-800 gange indtil windows var up-to-date med de nyeste drivere.

Til selve at teste systemet blev der installeret SiSoft Sandra 99 og et simpelt - men temmeligt brugbart lille program - der simpelthen bare smider en fil ned på disken og tager tid på, hvor længe Windows er om at eksekvere dette. Programmet er freeware og fylder meget lidt (60-70kb). En lille skavank ved programmet er dog, at hvis man har mange RAM, da snyder programmet og man benchmarker sin filcache og ikke sin harddisk - af denne grund valgte jeg en meget stor fil at teste på.

Mit Test System:

AMD Athlon 500Mhz @ 700Mhz (Med Gold Finger Device / GFD)
256MB PC133RAM (Hyundai) @ 100Mhz
ASUS K7M Mb Bios version 1.26
Sblive Value driver version 11/99
Asus V3800 TVR TNT2 driver 3.68
SCSI-2 CD controller (No-name / acard) driver ..... øhh
Plextor 40Max
Plextor 8/20 CD-R
Toshiba DVD-drev på Secondary MB ATA66 ctrl.
3Com 10/100 905B NIC
Promise FastTrack66 med 2 x IBM 20,5GB 7200 RPM driver version 1.14
IBM 25GB 5400RPM på Primary Mb's ATA66 Ctrl.

Benchmarking

Den første Benchmark var med det lille program, der hurtigt viste nogle gode resultater - før programmet kørte startede jeg sysmon for at dobbelt tjekke det ukendte program:




Benchmark resultaterne er et gennemsnit og vil variere, hvis diskene er fragmenterede eller lignende. Dette var dog ikke tilfældet, da jeg havde delt diskene op i to partitioner på hver 20GB, hvoraf en var helt tom og klar til at benchmarke.


SysMon viste i mens ovenstående test blev udført:



Så det lille program var ikke helt galt i byen ;)

Jeg testede umiddelbar derefter den harddisk jeg havde siddende på mit bundkorts controller - denne var helt tom og derfor perfekt til at teste på. Derved kunne ydelsen jo måles uden nogen form for nedslag p.g.a. fragmentering eller lignende.
IBM 25GB disken testede med:

Hvorfor disken er så langsom i Random write/read fatter jeg ikke - da den jo burde være hurtigere til at søge rundt end to diske, der hele tiden skal finde to halve stykker og have disse til at passe sammen. Dette kan have noget at gøre med forskellen i mellem 5400 og 7200 RPM. Selve hastigheden ved sekventiel overførsel er helt normal (HVIS MAN HAR HUSKET AT ENABLE DMA FOR SIN HARDDISK UNDER SYSTEM INDSTILLINGER ;-) )

Jeg testede derefter i SiSoft, men dette program giver jeg ikke meget for. Dens test-resultater var meget svingende og viste ikke noget mønster. Sekventiel skriv og læs burde være nogenlunde lige store og ligeledes burde Random læs og skriv have været næsten lige store. Jeg testede ikke IBM 25'eren, da SiSoft selv havde nogle resultater at sammenligne med - desuden tog det en halv dag for den første test.

Jeg kunne ikke dy mig for at lave en endelig test af selve systemet og dens ydelse i form af CPU og Cache benchmark.
Til dette skal det dog nævnes, at en Athlons Cache kører ved ½ hastighed ligesom P3. Det er derfor ikke dét, der for testen til at vippe til AMD's fordel.

Her er resultatet af en benchmark af Athlon (gå hjem og græd Intel - næsten dobbelt så hurtig og kun en forskel på 200Mhz!!).

Sidst men ikke mindst må jeg jo kunne konkluderer, at både FastTrack og Athlon sparker røv. Så hvis nogen leder efter et lille performance "hop" så kan jeg varmt anbefale FastTrack66.

Som sagt er et system kun ligeså hurtigt som det svageste led, og alt starter jo med at blive indlæst fra harddisken.

Matrox har igennem en længere årrække været den dominerende grafikkorts producent i 2D grafikkort. De har dog i de sidste par år forsøgt sig med 3D funktioner på grafikkortene, dog er der ingen af disse som har leveret en ydelse der har været i nærheden af Voodoo eller TNT kortene. Det har Matrox med deres seneste skud på stammen, G400, forsøgt at ændre på. Matrox leverer 3 udgaver af G400 kortet som retail produkter. Den almindelige G400 kommer med enten 16 eller 32mbs ram og en ramdac på 300MHz, og så er der selvfølgelig top modellen G400 MAX som kun kommer i en 32mbs udgave med en 360MHz ramdac. Alle Retail produkter har en feature som kaldes "Dual Head" hvilket er en feature som Matrox indtil videre er de eneste der har lavet. I korte træk funktionere det som Tv-out men den kan også bruges til at sætte en ekstra skærm til pc'en så man har et større område at arbejde på. Mere om denne feature når vi tester et G400 med "Dual Head".

32Mb ram
300MHz Ramdac
Environment-Mapped Bump Mapping
Vibrant Color Quality²
256-bit DualBus Architecture
AGP 4X Multi-Threaded Bus Mastering
Stencil Buffering
G400 Chip Specifications

Test maskinerne:

P3-450 @504 - Lord_Arcan
P2B-LS
128MB ECC / 128Mb PC100
14GB IBM GXP
Plextor 40X
Plextor 8/20
Pioneer U03 DVD
Diamond Monster Sound 2 MX300

Celeron 300A - Tank
Soyo SY-6KB
96MB
16GB IBM GP
SB AWE 64
Pioneer 24X

P2-400 - DaLazTa
P2B
128Mb
6,4GB IBM
Diamond Monster Sound 2 MX300
Plextor 40X
Asus V3800 Ultra Deluxe (TNT2)

Første indtrykket af G400 kortet var at det var imponerende nemt at installere. Windows fandt den nye hardware med det samme, og efter indkøring af driverne og en genstart var computeren klar til brug.
Efter adskellige timers afprøvning, var det eneste spil som ikke kunne køre, Kingpin. Der skulle dog være en patch på vej til at fixe det problem.

Da vi skulle til at lave vores første benchmark stødte vi på vores første problem. En blå skærm med "Parity error detected - system halted". Efter længere tidsfejsøgning fandt vi fejlen, hvilket ikke var med grafik kortet som vi regnede med, men derimod var det rammen i det ene test system som fejlede. Efter i sætning af en anden stang kørte det upåklageligt.

Quake 2 opsætning: 8bit textures, ingen Vsync, 32bit farvedybde. Resten af Quake2 er standard install.(Det skal bemærkes at P2-400 maskinen kører med et TNT2 ultra kort)

P3-504 C 300A P2-400
Q2 timedemo 640*480 - 77,0 - 45,7 - 76,0
Q2 timedemo 800*600 - 73,0 - 45,4 - 68,3
Q2 timedemo 1024*768 - 59,0 - 43,1 - 51,0
Q2 timedemo 1600*1200 - 24,6 - ** - 24,0

Q2 Crusher 640*480 - 39,0 - 23,0 - 37,0
Q2 Crusher 800*600 - 38,1 - 22,8 - 36,4
Q2 Crusher 1024*768 - 36,1 - 22,2 - 34,4
Q2 Crusher 1600*1200 - 20,7 - ** - 19,3

Break Neck opsætning: triple buffering, display correction, filter all.

Break Neck 800*600*32 - 73,4 - 45,1 - 51,0
Break Neck 1024*768*32 - 63,8 - 44,1 - 50,3
Break Neck 1280*1024*32- 40,2 - 41,2 - 39,1
Break Neck 1600*1200*32- 26,8 - ** - 41,3

Quake 2 benchmarken viser at G400 med de seneste drivers ikke står tilbage for tnt2. Testen viser ydermere at G400 leverer meget stabile benchmarks, hvilket tydelig ses ved at den i C 300A systemet kun taber 2,6frames når man går fra 640*480 til 1024*768 i timedemo, og 0,8 frames i Crusher demoen. Der er dog noget større spring i p3 systemet, hvilket er noget overraskende, specielt i Break Neck, hvor den falder drastisk. Derimod er C 300A systemet igen i focus hvor den rent faktisk slår de andre systemer i 1280*1024. Crusher demoen kører til sammenligning 9,6fps på en p200 med et voodoo1 kort.

DVD-playback:

Vi afprøvede G400 kortets DVD-funktioner, og for at bruge lord_arcans ord "Det klarede den da vist glimrende". (Det skal dog lige nævnes at han startede filmen Lethal Weapon 4, og udtrykte hans glæde over det glimrende soundtrack der var med. Det var lige inden han fandt ud af at Winamp lå i baggrunden og spillede Metallica.)

Lord_Arcan : Det kører kanont, men mangler helt klart Tv-Out, selvom dette bliver delvist opvejet med den gode DVD understøttelse. Skal helt sikkert have et G400 Max med Dual Head.
DaLazTa : Det er sku da kun fordi han har en hurtigere processor at han slår mig. (Jeg køber mig et G400 Max når de kommer) :)
Tank : Effekter, forventninger og pris. Der opfylder den hvad jeg havde forventet. Alletiders i spil.

Afsluttende bemærkninger:

G400 må siges at give fuld valuta for pengene, og skal man ud og have et nyt grafikkort, så går man helt sikkert ikke galt i byen ved at købe et sådant. Når man nu har set hvad G400 kan, så glæder man sig bare det mere til G400 Max.