Alle Anmeldelser
 Spil Anmeldelser
 Hardware Anmeldelser
 Software Anmeldelser
 Internet Anmeldelser
 Film Anmeldelser
 TV Anmeldelser
 DVD Anmeldelser

 
 
 Skriv kommentar

 
Hidden & Dangerous [23/08] af The Baptizer Bruger informationspil:
Året er 1941, starten af 2.verdenskrig. Et fly med allierede soldater er blevet skudt ned dybt inde i fjendtlig område i det besatte Europa, og de overlevende er blevet taget til fange.Det er nu din opgave at snige dig ind i og befri fangerne. Du får kontrollen over en gruppe på 4 mand fra SAS(Special Air Services), som bliver dumpet med faldskærm i det område hvor soldaterne skulle holdes fanget.

Sådan starter Hidden & Dangerous, men før man får lov til at gå i gang med første mission skal man selv sammen sætte det hold man vil have med ud i marken, og hvilke våben, ammunition og andet udstyr de skal have med sig. Dette kan man dog også bare lade computeren bestemme, hvis man ikke gider at sidde og fumle med det.

Når dette er klaret får man sin mission briefing, og det foregår ved at en stemme fortæller hvad du skal gøre imens at kameraet flyver rundt i det 3D landskab missionen foregår i. Brefingen er utrolig godt sat sammen, og man er aldrig i tvivl om hvad og hvor de forskellige ting skal gøres, fx hvis man skal springe en togvogn i luften, zoomer kameraet ind på vognen på kortet samtidig med at den lyser rød.

Når man så starter missionen får man som sagt kontrollen over 4 SAS soldater, man kan skifte mellem soldaterne som man har lyst til. Man kan vælge imellem første persons synsvinkel eller tredje persons, første persons synsvinklet bruges mest når man skal skyde andre soldater, da man her kan vælge at se direkte igennem sigte kornet på det våben løber rundt med. Tredje persons synsvinklet bruges når man løber rundt i landskabet og skal holde øje med hvor din soldat træder.
Mere strategi end action
Det første intryk man får når man ser spillet er at det bare ligner en simpel Quake klon, som foregår under anden verdens krig. Men der tager man fejl, Hidden & Dangerous er ikke et spil hvor man bare farer frem uden at tænke sig om og skyder på alt hvad der bevæger sig, i H&D er det det rene selvmord da man i løbet af sekunder vil blive skudt ned soldater som ligger på lur eller af vagt patruljer, spillet minder på mange måder om en 3D version af ’Behind Enemy Lines’.

Banerne foregår dybt inde i fjendens territorium og i stærkt bevogtede områder, så det siger sig at man ikke bare ene mand kan storme ind og rede det hele. Man bliver nød til at planlægge hvad de forskellige soldater skal gøre eller hvor de skal ligge på lur på de forskellige tidspunkter, dette gøres inde fra et kort som man kan skifte til på et hvilket som helst tidspunkt under missionen. På kortet kan man se sine egne soldater og de fjendtlige soldater man har opdaget, her vælger man så hvor soldater skal flytte sig hen, hvor de skal ligge på lur, hvor de skal skyde hen etc. Normalt vælger man kun hvad de tre af soldaterne skal gøre(som regel tre mest simple) og så tager man selv kontrollen over den fjerde.

Hvis en soldat man ikke styrer og som heller ikke har fået nogle instrukser bliver angrebet, står han ikke bare og ser dum ud indtil han bliver skudt ned, han besvarer ilden og/eller løber i dækning, det kan godt være lidt irriterende engang imellem når man skifter tilbage til en soldat man ved står lige der og kan lige præcis det område, men er så løbet et andet sted hen fordi han blev angrebet, men ok det er selvfølgelig bedre end hvis han bare var blevet skudt ned.

De fjendtlige soldater er lige knap så intelligente, så snart de opdager dig begynder de at skyde efter dig og løber du væk kan de ligefrem finde på at jagte dig, men de Skal se dig før de gør noget som helst, det er ikke nok at de hører et skud og ham de holder vagt sammen pludselig falder død om(”Nåh, han fik nok et hjerteanfald, men jeg bliver på min post!”).
Stemningen i spillet
3D enginen er hverken banebrydende eller videre hurtig, jeg blev nød til at tage en fuld installation af spillet for at få den til at lade være med at hakke hver gang jeg mødte noget nyt. Grafikken er af en rimelig standart af hvad man nu kan forvente af 3D spil nu til dags, der er dog nogle grimme ting i den og så er den mange irriterende fejl i den, fx har jeg været ude for flere gange da jeg skulle hoppe ud på den ’lille’ bro i første bane, at manden falder halv vejs igennem broen, men kan stadig løbe på trods af at han har en massiv jern bro lige igennem livet. Eller et andet sted hvor jeg lå mig tæt op af et murstens hegn, da jeg rejste mig op igen stod jeg pludselig på den anden side af hegnet og kunne ikke komme tilbage igen!

Animationerne af figurerne i spillet er heller ikke vildt imponerende, man kan fx være ude for at en som der ser ud til at stå og sigte lige forbi dig, i virkeligheden har sigtkorn rettet lige imellem øjnene på dig. På trods af disse ting vil jeg dog ikke sige at enginen er direkte dårlig, man er efterhånden så van til at spil er fyldt med små fejl og selv om grafikken ikke er banebrydende gør den det den skal og er ok til et spil som dette. Lyden er tilgengæld noget helt andet, der er virkelig gjort noget ud af at skabe atmosfære ved hjælp af lyden som er meget realistisk, fx kan man hele tiden høre hvordan regnen pisker ned(altså hvis det regner) når man nærmer sig et skur kan man begynde at høre hvordan regnen trommer på blik taget, riffel skudene og især ekslotionerne er rigtig gode. Alt dette er med til at opbygge en fed fornemmelse af at man virkelig er med i mission under anden verdens krig. Denne stemning synes bare bliver ødelagt en del når man ser briefingen eller når man skifter til kortet, her ser man kun lige det område man bevæge sig inden for og udenfor dette er der ingenting, det for det til at virke mere som om man er på en bane der kun lige er sat med denne mission som eneste formål og ikke som om det er et lille område af Europa.
Multiplayer
Når man spiller H&D i multiplayer bliver den først rigtig sjov, man behøver ikke længere stoppe spillet for at gå ind på kortet og planlægge hvordan hver soldat skal opføre sig, i stedet sidder man i realtime og kommunikere med de andre i spillere. Det er dog ikke et spil der egner sig til større parties, det kræver at man sidder i nærheden af hinanden så man kan høre alt hvad de andre siger og sammen kan ligge en strategi. Men kan man samle fire computere og tre andre der gider at spille H&D har man til flere timer god underholdning.

Multiplayer delen er dog lidt mangelfuld, der er ingen specielle multiplayer baner kun dem der er til single player og så skal de spilles i kronologisk rækkefølge. Desuden er der kun mulighed for at spille cooperative ikke noget med hold deathmatch som fx i Rainbox Six eller Halflife – Counterstrike.
Bedømmelse:
Grafik
Lyd
Handling
Multiplayer
Samlet
kommentar(0)(Take 2 Interactive)  op