Mel Gibson har denne gang givet sig i kast med en komedie. I grove træk handler filmen om Nick Marshall (Spillet af Mel Gibson), som arbejder i et større reklamme bureau. Han står til at overtag posten som kreativ chef, da denne stilling lige pludselig bliver stjålet for næsen af ham af Darcy McGuire (spillet af Hellen Hunt). Nu må han så affinde sig med at arbejde under en kvinde, og dette er ikke nemt når man er en stor Playboy og lidt af en mandschauvinist. Under den ny kvindelige chef får de alle en opgave hvor de skal test en boks med alle mulige produkter til kvinder, for bedre at kunne lave reklame kampanger rettet mod kvinder. Mel går der hjemme i gang med at test indholdet af kassen godt hjulpet påvej af en flaske rødvin. Det går selvfølge gruelig galt, og det ender med at han får et kæmpe elektrisk stød, efter denne oplevelse kan han pluslig høre hvad kvinder tænker. Dette resultere i en masse sjove scener, som jeg ikke vil komme ind på her.

Hvordan klare Mel Gibson sig så i en komedie? han er jo mest kendt for sin roller i action film, men man må sige at han klare det meget godt. Han virker på ingen tidspunkt overdrejet og fjollet som nogle tidligere action skuespiller har for vane med. Alt i alt må man sige at han slipper rigtig godt fra rollen som mandschauvinist som langsom lære en anden side af sig slev at kende, og han er virkelig med til at hold filmmen oppe.

Hellen Hunt har rollen som Mel´s konkurrent/kollage på jobbet, et forhold der langsom forandres igennem filmmen. Jeg synes virkelig at Hellen Hunt skuffer i denne film, jeg synes hun virker meget svag som en karriere kvinde. Hvis hun virkelig skulle havde en chef stilling i en større reklame bureau ville jeg gå ud fra at man brude være lidt mere målrettet og kontant. For mig er Hennes rolle meget intetsigende i filmmen, og det er som om de bi-historier som også forgår i filmmen er mere interessante.

Filmmen er meget underholdende i den første time, men så falder den lidt til jorden, og går lidt for meget over romantik, de kunne efter min mening godt havde beholdt et par komiske indslag til den sidste den af filmmen. Det er nok ikke en af de film jeg normal ville havde set i biografen, og der er ikke så meget i den film der berigtiger at man ikke venter til den kan lejes på video eller dvd.

Jam, Hawk, Lex og Trip er fire teenager som vokser op i 70'erne, de har deres eget lille garageband og forguder rockbandet KISS over alt i verden. I morgen er en stor dag, da drengene for første gang endelig skal opleve deres idoler live. Desværre opdager Jam's meget religiøse mor, KISS-billetterne og alt hvad der har med rock 'n roll at gøre er jo djævlen værk, så derfor straffer hun sin søn ved at brænde billetterne og sende ham på kostskole med det samme.
Resten af filmen går nu ud på, først at få Jam ud af kosten, men ellers at få skaffet fire nye KISS billetter og det er ikke ligefrem den letteste opgave.

Filmen er fyldt med masser af hyle morsomme situationer, som da de fx doper kostskolens leder fader Mcnulty med en pizza fyldt med lidt hjemmeristet krydderi. Eller alle de ting gutterne gøre for at skaffe sig en billet, lige fra at banke små børn og stjæle deres billetter til at smide tøjet i en mandestrip klub.

Jam, Hawk, Lex og Trip karaktererne er også ganske geniale fundet på især Trip, men klart den mest geniale person i filmen er skolen gangvagt, Elvis, som med sine store sorte bakkenbarter på en brik ligner Elvis Presley's onde tvillingebror!
Desuden byder filmen på en masse fedt rock musik med bla. AC/DC, Black Sabbath, Marilyn Manson og selvfølgelig KISS som også selv optræder i filmen.

En flok teenager som skal ind og se en KISS koncert, det lyder måske ikke videre interesant, og det faktum at det er teenage film kan nok også få de fleste til at holde sig væk. Men selv om man hverken er KISS fan eller til teenage film, kan man sagtens se denne fede komedie. Filmens stemning, humor og vilde kamera føringer hæver den et pænt stykke over de typiske teenage film.