![]() | ||
![]() | ||
![]() | ||
| Støt CompuClub - køb en T-Shirt [12/03] af vlx | connect: |
Som mange sikkert har hørt, endte Connect #12 sagen med en stor bøde for CompuClubs vedkommende. Med et hul i kassen af denne størrelse, vil det være svært at fortsætte foreningens virke uden at supplere med andre aktiviteter end netparties. Derfor sælger vi nu en T-Shirt for at forsøge at rejse nogle penge, så vi forhåbentligt i fremtiden igen kan afholde Connects. Som altid har vi ikke andre krav til økonomien, end at den skal gå i nul. Prisen på en T-Shirt er 100,- og de fås i størrelserne M-XXXL
T-Shirts'ne kan afhentes hos Telia i Kolding, Bredgade 28 imellem 8 og 16. Eller efter aftale på følgende adresser: Vestervang 22, Vejen. Kontakt Jesper Jensen på guru@compuclub.dk eller 28279813 Willemoesgade 50, 3th, Esbjerg. Kontakt Jacob Christensen på lord_arcan@compuclub.dk eller 28967130 Ved køb af flere T-shirts kan de også sendes med Postdanmark. De skal så forudbetales. Lidt ekspeditionstid må i dette tilfælde påregnes. | |||
| (8) | (nyheder.org) | ||
| Generalforsamling [08/02] af [sode]lord_arcan | connect: |
| (0) | (nyheder.org) | ||
| En jule hilsen fra Compuclub [22/12] af [sode]lord_arcan | connect: |
Glædelig JUL, for det ER jul! Det har været et hektisk år i CompuClubs historie, nok mest for det sidste arrangements vedkommende. Beskyldninger om at vi skulle stå i ledtog med djævelen og den efterfølgende panik hos deltagerne ved Connect #12. Pengebøder og dårlige nerver er, hvad mange har fået ud af det, men vi ser kun én vej frem, og det er at forny os. Mange har sagt, at dette bliver enden for danske netparties. Det tror vi i CompuClub bestemt ikke på. Vi vil bruge denne oplevelse til at gøre vores parties stærkere og bedre, og de fejl, vi har gjort, er blevet taget til efterretning. Vi kan derfor sige uden tøven, DER BLIVER ET CONNECT 13. Selv om alt dette har være en ubehagelig oplevelse for alle implicerede, har det rørt os meget at få tilkendegivet, hvor meget vi har betydet for folk. Alle de forældre, der henvender sig og fortæller, hvor meget glæde deres børn har haft af at komme til Connect og spille. Det har gjort, at vi føler, at vi skal fortsætte. Ånden vil være som førhen, men vi vil gøre det mere tydeligt, hvad vores mål er. Det er, og har altid været, spilkonkurrencer, kreative konkurrencer, og vigtigst af alt, samværet. Derfor vil vi takke alle jer, der har bakket op om os og vores sag. Tusinde tak. Og slet ikke at forglemme... Et rigtigt godt nytår! CompuClub
| |||
| (10) | (nyheder.org) | ||
| Møde med AntiPiratGruppen [29/10] af [sode]lord_arcan | connect: |
Fire medlemmer af CompuClubs bestyrelse var i dag, mandag d. 29. oktober til møde hos AntiPiratGruppens(APG) advokater, for at få en konstruktiv dialog igang omkring det videre forløb i Connect #12 sagen. Der blev under mødet fremlagt mulige scenarier for evt. løsninger. Vi føler at vi nåede frem til den bedst mulige løsning for at give alle implicerede sjælefred i tilværelsen. Løsningsforslag består af følgende:
Det er Compuclubs opfattelse at den valgte løsning er den bedste for alle parter, og opfordrer folk til at svare oprigtigt på spørgsmålene omkring piratkopiering under Connect #12. Vi ser dette udspil som en håndsrækning fra APG til at komme godt ud af den nuværende problemstilling. Alternativet til den valgte løsning er at APG vil retsforfølge de deltagere der er indsamlet bevismateriale på. Et retsligt efterspil vil kunne løbe over flere år, og kunne bringe store økonomiske omkostninger med sig for de implicerede parter. | ||
| (74) | (nyheder.org) | ||
| Billeder fra nedlukning af Connect #12 [22/10] af vlx | connect: |
Her er nogle billederne fra nedlukning af Connect. De er godt nok taget uden bliz, så det er lidt mørke, men det passede hvis meget godt til stemningen. Du kan se dem her
| |||
| (13) | (nyheder.org) | ||
| Connect Lukket [19/10] af godfather | connect: |
Så er Connect slut for denne gang. Efter et retsmøde med fogeden på foranledning af Musikbranchen blev der lagt forbud mod at vi driver netværk, og Connect måtte derfor lukke ned. Derudover er der blevet konfiskeret tre deltageres maskiner, og vores interne webserver blev ligeledes konfiskeret. Anklagerne er rettet mod CompuClub og de hovedansvarlige bag Connect fordi vi har stillet netværk til rådighed, så piratkopiering blev muligt. Det er IKKE fordi vi selv har haft ulovligt software liggende. Alle servere har kørt med lovligt software, primært Linux, og den webserver, der blev konfiskeret, blev taget pga. intranetsiden, som indeholder en debat, der åbenbart var interessant for dem. Sagen mod de tre deltagere kender vi ikke noget videre til, ud over at deres maskiner blev taget med. Det skal også siges, at alle pengepræmier er holdt tilbage, da det sikkert let kan komme til at blive en halvdyr affære for CompuClub. Deltag i en debat om sagen på denne side |
| (322) | (CompuClub) | ||
| Guard Crew Møde [15/10] af [SODE]Fede | connect: |
Så er Guard Crewet endelig på plads ..... igen!! Vi skal lige mødes og gennemgå hvordan dette connect skal forløbe. Mødet vil finde sted tirsdag d. 16/10 kl. 20.00 på Blåbjerggårdskolen. Vi mødes i køkkenet, som ligger ved siden af serverrummet. Hvis man ikke kan komme er det vigtigt at jeg får det at vide. [SoDE]Fede
| |||
| (0) | (nyheder.org) | ||
| Flere pladser til Connect 12 [15/10] af Boost | connect: |
Eftersom der er blevet fyldt godt op til efterårets Connect, udbyder vi her på falderebet 30 ekstra pladser. Dermed skulle der være en chance for, at dem der vil med, også kan få en plads.
Disse ekstra pladser vil ikke komme på saloversigten. De er placeret til venstre fo scenen ca. midt i hallen. For at få del i dem kan man bare melde sig til - så kommer man på venteliste og på et tidspunkt bliver det rettet, så der er 340 istedet for 310 pladser. Da det ikke er muligt at reservere en plads, vil vi placere folk efter hvilken gruppe de tilhører. | ||||
| (0) | (nyheder.org) | ||
| Indgang tirsdag. [11/10] af Boost | connect: |
Som tidligere nævnt er det muligt at komme ind allerede fra tirsdag formedelst 50,- kr. ekstra. Det vi glemte at sige var at vi lukker ind fra kl. 12:00. Vi ses til Connect 12 |
| (0) | (nyheder.org) | ||
| Frem<< | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 | >>Tilbage |







