Alle Connect
 Connect Connect
 MiniConnect Connect
 Party-rapporter Connect

 
 
 Skriv en connect

 
Connect #13 Ready to go ! [18/05] af netroM Bruger informationconnect:
Så er Connect #13 ved at være klar til, at gå i luften. Netværket er på plads, strømmen er lagt ud, og nu venter Connect Crewet bare på, at deltagerne kommer når dørene åbnes kl.12:00. VI SES !
kommentar(5)(nyheder.org)  op


En lille reminder før Connect 13 [15/05] af Boost Bruger informationconnect:
Så varer det ikke ret længe, inden det bliver Connect 13 tid.

Dette netparty er en ny begyndelse for CompuClub oven på efterårets begivenheder i forbindelse med Connect 12. Vi holder dog fast i alle de ting, der har gjort Connect til sjove og hyggelige arrangementer gennem tiderne.
  • Masser af konkurrencer med gode præmier
  • Masser af alternative indslag
  • Masser af kontakt med vennerne fra nettet
  • Stabilt netværk og strøm til alle
  • En god kiosk
Smil og vær glad ;-)
I forhold til tidligere er vi dog nødt til at rette op på de forhold, som gav Connect 12 en kedelig udgang.
Først og fremmest vil jeg på det kraftigste opfordre alle deltagere til at overholde den danske lovgivning og lade være med at piratkopiere til vore netparties – ingen piratkopiering = ingen problemer for hverken CompuClub eller deltagerne.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra CompuClubs side ikke vil tolerere piratkopiering, da det ikke er det, vore netparties skal handle om.
For at klubben har ryggen fri, vil vi denne gang gøre følgende ting:

- Overvåge salen rent fysisk og se om deltagerne holder sig på måtten. Alle på crew vil således have pligt til at melde det til arrangørerne, hvis de ser noget mistænkeligt.

- Overvåge netværket for udbudte services, der kan bruges til piratkopiering.

- Alle deltagere skal underskrive en erklæring, hvori de tilkendegiver, at de kender den danske lovgivning og ikke piratkopierer, samt er bekendt med, at CompuClub vil foretage overvågning.

Ovenstående lyder omfattende, men det er desværre nødvendige tiltag for at stoppe de få, der ødelægger det for de mange. Det er ikke noget vi synes er sjovt.
Vi ville allerhelst, at vi alle sammen kan have det sjovt sammen uden at bryde lovgivningen.

Med disse ord sagt vil gerne sige, at hele crewet bag Connect glæder sig til at komme i gang igen – og vi håber at se jer alle sammen på lørdag til et brag af et netparty.

Jens Åge Holm
Formand, CompuClub.
kommentar(13)(nyheder.org)  op


Hvornår kan jeg komme ind? [15/05] af guru Bruger informationconnect:
Normal indgang er kl. 12.00 lørdag, men for dem der ikke kan vente eller få kørelejlighed senere, så er det muligt at komme ind for en halvtredser ekstra fra fredag kl. 18.00... På det tidspunkt skal man dog kun regne med, at der er stillet borde op. Netværk og strøm kommer op i løbet af aftenen/natten.

Altså, folk der kommer tidligere kan ikke regne med:
  • Strøm
  • Netværk
  • Internet
  • Kio
Men sådan er der jo så meget.
kommentar(2)(nyheder.org)  op


Fede aktiviteter til Connect #13 [14/05] af netroM Bruger informationconnect:
Connect, byder som de fleste ved, på meget mere end et alm. net party !! Og Connect #13 er ingen undtagelse. Til Connect #13, vil der blandt, mange andre fede konkurrencer mm., være mulighed for følgende alternative aktiviteter:
  • Konkurrence i målskydning med hardball rifler (naturligvis med scope, dot sight mm.).
  • PlayStation 2 på storskærm med det onde lyd anlæg (sponsert af Bog og Idé Esbjerg).
Udover disse aktiviteter der naturligvis massere af MidtNight Madness, og andre skøre indfald fra Connect Crewet!
kommentar(11)(nyheder.org)  op


!Kiosk Crew Søges! [09/05] af guru Bruger informationconnect:
Uden mad og drikke holder nørden ikke derfor søger vi 3 hjælpere mere til kiosken.

Opgaverne i kiosken består bl.a. i at lave sandwiches/baguettes, fylde varer op, sælge det.

De der kommer med på crew, kommer på Blåbjerggårdskolen fredag eftermiddag og hjælper med at stille op, og mandag eftermiddag/aften med at rydde op.

Vi kan til gengæld give dig gratis andgang til connect, hvor du kan lære en masse nye mennesker at kende.

Desuden er der rabat på slush, et gratis måltid mad :) om dagen og separat sove-rum...

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at stå bag et kasseapparat.

Send os en mail på kiosk@compuclub.dk hvis det har en interresse.
Jum Jum
Slush!
kommentar(10)(nyheder.org)  op


Tilmelding til Connect under falsk navn [24/04] af faetter Bruger informationconnect:
Vi har måtte konstatere, at en del personer der har tilmeldt sig Connect#13, har gjort dette under et åbentlyst falsk navn.

Vi vil hermed opfordre jer til at kontrollere/rette jeres profiler, da korrekte oplysninger er påkrævet for at deltage i et Connect.

Profiler, der er åbentlyst forkerte, vil blive fjernet fra tilmeldingslisten Tirsdag d. 30. april og derefter.

Skulle du blive fjernet, kan du selvfølgelig tilmelde dig igen med de korrekte oplysninger.
Ret Profil
Du kan rette din profil her.
kommentar(21)(nyheder.org)  op


Så er det nu, at det er nu! [21/04] af guru Bruger informationconnect:
WE'RE BACK!!!
Der gik lidt ekstra tid, men nu er vi tilbage med endnu et brag af et netparty.
Det kan kun gå for langsomt med at tilmelde dig pinsens fedeste party.

Ting du kan glæde dig til:
  • Internet (>2Mbps)
  • Kiosk (24 timer i døgnet)
  • Fuldt switched 100Mbps netværk
  • Præmiesum afhænger af antal deltagere
  • Masser af Game servere
  • Masser af konkurrencer
  • Masser af sjov
Det er her det foregår!!!
Det er her det foregår!!!
Det er her der skal kæmpes!!!
Det er her der skal kæmpes!!!
Det er her det seje grej er!!!
Det er her det seje grej er!!!
Der er kun 150 pladser, så først til mølle, får først møllerens datter!

CyA
kommentar(13)(nyheder.org)  op


Connect #13 [09/04] af netroM Bruger informationconnect:
Kære nørder og nørdinder !

Så er det endnu engang blevet tid til Connect. Vi er nu nået til det 13. i rækken af helt uforglemmeligt fede netparties fra CompuClub!
Som altid leverer vi et super stabilt og hurtigt 10/100 Mbit switched netværk baseret på kvaliudstyr fra Olicom og HP! I samme stil som tidligere, basker vi de fede game og creation konkurrencer op med store præmier (check siden www.nyheder.org). Til alle dem der ikke er CS eller Q3 guruer, er der naturligvis store mængder af fede Midnight Madness konkurrencer på scenen og i resten af salen! Connect#13 vil blive afholdt på Blåbjerggårdgskolen i Esbjerg, fra 18-20 Maj.

VIGTIGT: Som noget nyt skal du være medlem af CompuClub for at kunne deltage Connect#13, et medlemsskab koster 50,- kr. og gælder til årets udgang. Det vil derfor sige:

Medlemspris: 150,- kr.
Ikke medlem: 200,- kr.

PS: For at undgå ubehageligheder som til Connect #12, har Connect Crewet sat "muldvarpefælder" (lige som det fra Lille Per & netpiraternet) op omkring hele hallen :-)
kommentar(17)(nyheder.org)  op


Ekstraordinær generalforsamling [03/04] af faetter Bruger informationconnect:
På grund af forslag til ændringer af CompuClubs vedtægter afholdes der ekstraordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen vil denne gang foregå på Englandsgade 14a st, Esbjerg. Tidspunktet bliver d. 17/4-2002 kl. 19.00.

Dagsorden er følgende:
  • Valg af stemmetællere
  • Valg af dirigent
  • Behandling af indkomne forslag
  • Afstemning vedr. vedtægtsændringer
  • Eventuelt
Følgende ændringer af vedtægterne er foreslået:

Forslag til ændring af vedtægter


§1 Navn og Hjemsted

stk. 1. Foreningens navn er CompuClub forkortet ”CC”

stk. 2. Foreningens hjemsted er Esbjerg kommune


§2 Foreningens formål
Foreningens formål er at fremme unges kendskab til edb. At skabe meningsfulde fritidsaktiviteter, foretage undervisning og afholde foredrag for medlemmer om ønskede edb-relaterede områder. Desuden arrangere forskellige fritidsaktiviteter, hvor computeren indgår som et væsentligt element.

§3 Særlige aktiviteter under CompuClub

1) Drift af hjemmesiderne www.compuclub.dk og www.nyheder.org
2) Afholdelse af NetParties under navnet Connect


§4 Medlemskab

Som medlemmer optages enhver, der har interesse i foreningens aktiviteter.

Indmeldelse kan ske via foreningens hjemmesider eller ved at kontakte bestyrelsen. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt det i §7 nævnte kontingent.

Et medlem betragtes som udmeldt, hvis personen ikke har betalt det i §7 nævnte kontingent. Udmeldelse kan derudover ske ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem med virkning fra udgangen af et år. Kontingent tilbagebetales ikke.

Ved brud på foreningens vedtægter eller overtrædelse af regler i forbindelse med arrangementer kan medlemmer ekskluderes af foreningen med øjeblikkelig virkning.

§5 Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts, og der indkaldes med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden via e-mail til medlemmerne og bekendtgørelse på foreningens hjemmesider: www.compuclub.dk og www.nyheder.org

Stk. 3. Adgang til generalforsamlingen har de i §4 nævnte medlemmer samt personer, inviteret af bestyrelsen.

Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1) Valg af stemmetællere
2) Valg af dirigent
3) Bestyrelsens beretning
4) Regnskabs fremlæggelse
5) Fremlæggelse af budget
6) Behandling af indkomne forslag
7) Fastsættelse af kontingent
8) Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleant og unge observatører
9) Valg af revisor og en revisorsuppleant
10) Eventuelt

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Stk. 6. Stemmeret har de i §4 nævnte medlemmer, hvert medlem har én stemme. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 7. Medlemmer under 18 år har stemmeret på generalforsamlingen, men kan kun opstilles som ung observatør.

Stk. 9. Revisor og revisorsuppleant vælges for 1 år af gangen.

Stk. 10. Kandidater til bestyrelsen opstilles sideordnet på generalforsamlingen, og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages et ekstra valg blandt de kandidater med samme antal stemmer. Den valgte bestyrelse konstituerer sig selv med en formand, en næstformand og en kasserer.

Stk. 12. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller mindst 10% af medlemmerne begærer det skriftligt med angivelse af de punkter, som ønskes behandlet. Indkaldelse sker via e-mail med mindst 14 dages varsel. Den foreslåede dagsorden vedlægges.

§ 6 Bestyrelsen

Foreningens ledelse er bestyrelsen, som består af 5 medlemmer, der vælges blandt de i §4 beskrevne medlemmer for 1 år ad gangen på foreningens årlige generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.

Op til 3 børn/unge under 18 år kan vælges som ”unge observatører” i bestyrelsen uden stemmeret og ansvar.

Bestyrelsen er ansvarlige overfor Esbjerg Byråd for anvendelse af modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for foreningen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, og når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker skriftligt med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.

Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bestyrelsens er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er tilstede.


§7 Kontingent

Stk. 1. Alle foreningens medlemmer betaler kontingent.

Stk. 2. Kontingent fastsættes på generalforsamlingen.

Stk. 3. Kontingentet opkræves ved indmeldelse, eksisterende medlemmer opkræves primo hvert år. Et kontingent gælder fra betalingsdato til udløb af året.


§8 Budget, regnskab og formueforhold

Bestyrelsen udarbejder hvert år regnskab og budget til godkendelse på generalforsamlingen.

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen. Eventuelt tilskudsregnskab skal indsendes til godkendelse i Esbjerg Kommune senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning.

§ 9 Revision

Stk. 1. Revisor skal hvert år gennemgå det samlede regnskab og kontrollere, at beholdninger er til stede. Regnskabet forsynes med en påtegning.

Stk. 2. Revisor har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

Stk. 3. Ved samlede tilskud på under 300.000 kr. revideres regnskabet af en revisor valgt af generalforsamlingen. Den valgte revisor må ikke være medlem af bestyrelsen.

Stk. 4. Ved samlede tilskud på 300.000 kr. eller derover revideres regnskabet af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 5. Tilskudsregnskabet skal være revideret i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser.


§ 10 Tegning

Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening eller ved en af disses frafald, af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer. Kassereren kan bemyndiges til at gennemføre betalinger alene, dog skal bestyrelsen informeres om samtlige transaktioner.


§ 11 Hæftelse

Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter folkeoplysningsloven, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven.


§12 Ændring af vedtægter

Stk. 1. Ændringer af vedtægter kan ske ved den ordinære generalforsamling samt ekstraordinær generalforsamling ved 2/3 af de afgivne stemmer.

Stk. 2. Vedtægtsændringer skal endvidere indsendes til Esbjerg Kommune, før de er gyldige, for at sikre at de til stadighed opfylder lovens krav.

§13 Opløsning af foreningen CompuClub

Stk. 1. Beslutning om foreningens ophør kan kun tages op på en særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 2. For at være beslutningsdygtig skal mindst ½ af foreningens stemmeberettigede medlemmer være til stede, og mindst 2/3 af disse skal stemme for forslaget, før foreningen kan opløses.

Stk. 3. Er denne ekstraordinære generelforsamling ikke beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generelforsamling, hvor stemmeflertallet afgør, om foreningen skal opløses.

Stk. 4. Ved ophør skal evt. overskud anvendes til almennyttige formål indenfor folkeoplysningslovens område.

Stk. 5. Ved underskud holdes der auktion over foreningens aktiver, som så vil blive brugt til dækning af tabet. Hvis der er plus i regnskabet, bortloddes foreningens genstande, og overskuddet vil gå til det §13 stk. 4 specificerede.



Bestyrelsen af CompuClub, Esbjerg
Yderelige forslag til dagsordnen skal sendes til bestyrelsen senest d. 07/4-2002 kl. 21.00. Forslag kan sendes via mail@compuclub.dk

Alle med interesse i CompuClub/Connect er velkommen, vi ser også gerne forældre og andre interessanter tilstede.

Jens Åge Holm, formand CompuClub
kommentar(0)(nyheder.org)  op


Frem<<1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 >>Tilbage