![]() | ||
![]() | ||
Forberedelserne til Connect #7 startede allerede i april, hvor vi fik lovning på, at Cabletron ville levere netværket. I sidste øjeblik sprang de dog fra, og det efterlod os uden netværk. Derfor valgte vi at tage forskud på glæderne og investere det kommende overskud fra Connect #7 i noget backboneudstyr, og det viste sig at være alle pengene værd.
Bortset fra, at der var forvirring hos Compaq, som egentlig skulle levere servere, så gik det meste som smurt. Borde og kabler var allerede sat op lørdag/søndag (vi startede fredag), og mandag kom internetforbindelsen op at køre.
Onsdag væltede masserne ind, og det forløb også gnidningsfrit takket være info- og guardcrew. Ud over et par stykker, der skulle have hjælp til netværksopsætningen var der heller ikke de store problemer hos de besøgende. Og for første gang i Connect's historie leverede vi fem dage UDEN een eneste strømafbrydelse!!! (på nær da en vis person kom til at slukke for det stik, hvor serverne sad på...) Lidt strømproblemer var der dog alligevel, da det viste sig, at der simpelt hen ikke kom nok strøm ned til klasse 7 og 8, hvilket blev afhjulpet med at par lange forlængere fra salen.
Konkurrencerne forløb også rimelig godt (på trods af de sædvanlige problemer med FIFA99), og som noget nyt blev Midnight Madness indført, hvilket især var populært da der blev udlovet en bærbar PC i præmie (nyværdi 81000... MANGE år gammel)
Serverparken kørte under hele Connect uden at crashe en eneste gang. Det eneste der var var, at FTP-serverne skulle offline et par timer for at vi kunne få ryddet op på dem. Næste gang må vi sørge for større servere, så vi kan undgå dette.
Eneste problem med netværket var, at Compaq's hubs havde det med at gå i slow-mode på udvalgte porte, hvilket kun kunn afhjælpes ved at slukke og tænde for dem. Det bliver forhåbentlig også bedre næste gang.
Oprydningen efter Connect gik også ret hurtigt denne gang, så mandag kunne Connect Crew holde fri og sige tak for denne gang.
Godfather

