![]() | ||
![]() | ||
Quake 3: Arena 1on1 Turnering
Installation
Hvis der vælges "Full Install" skal CDen ikke bruges efter installationen, hverken når man er server, eller joiner en server. CDkey er kun nødvendig til spil over internettet.
Version
De seneste versioner af Quake 3: Arena (1.27 på nuværende tidspunkt) og OSP (0.99s2 på nuværende tidspunkt) vil blive brugt.
OSP er en meget udbredt udvidelse til Q3 som gør det nemmere at afvikle turneringer. Endvidere tilføjer OSP også nogle funktioner som burde have været i standard Q3 (læs OSP client-readme for mere info). OSP ændrer _INTET_ ved selve fysikken og gameplayet i Q3. Join en af Q3 serverne med "/cl_allowdownload 1" eller hent OSP fra FTP'en hvis du også vil have readme filerne med.
Seeding
Der vil blive foretaget seeding efter arrangørernes skøn. Hvis en deltager er ukendt for arrangørerne og der ønskes seeding, indsendes en demo af max 5 minutters længde, eller en af arrangørerne bedes om at overvære en kamp hvorefter deltagerens niveau bedømmes.
Turneringsform
Da antallet af deltagere højst sandsynligt ikke bliver præcis 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512 eller 1024, er første runde FFA (Free For All, alle mod alle). Der vil højst være 8 spillere på hver server og de øverstplacerede går videre til ottendedels-, kvart- eller semifinalerne, hvor der spilles 1on1. Hvor mange der går videre fra hvert FFA-spil, og hvor mange runder 1on1 der spilles, kommer an på deltagerantallet. Der vil selvfølgelig komme præcis information herom så snart deltagerantallet er kendt.
Første runde er som sagt FFA og der spilles i 20 minutter. Ved lige fragscore er det "Kills" og derefter "Damage Given" der er afgørende (ses i konsollen efter kampens afslutning).
De resterende runder er 1on1, bedst af 3. Hver deltager vælger et map fra map-poolen (begge kan vælge samme map). Identisk score ved timelimit udløser Sudden Death, dvs næste frag er afgørende. Hvis stillingen bliver 1-1 i mapwins vælger hver deltager et "hademap" som så tages ud af map-poolen (igen kan begge vælge samme map, og det er således kun det ene map der bliver taget ud). Derefter findes det afgørende map ved hjælp af et terningkast foretaget af en arrangør. Eftersom der er 2 eller 3 maps tilbage og en terning har 6 sider burde det ikke blive noget problem.
Samlet fragscore har intet at sige, det er mapwins der gælder.
Matchsettings FFA
Map: q3dm6
Timelimit: 20 minutter
Forced Respawn: Nej
Overtid: Nej
Quad: Ja
Matchsettings 1on1
Map-pool: q2tourney2, q3tourney4, q3dm13, q3dm6tmp*
Timelimit: 15 minutter
Forced Respawn: 10 sekunder
Overtid: Sudden Death
Quad: Nej
* q3dm6tmp er en lettere modificeret udgave af q3dm6, og den er blevet standard til 1on1 og team deathmatch i Q3 miljøet. Join en af Q3 serverne med "/cl_allowdownload 1" og "/callvote map q3dm6tmp" eller hent den fra FTP'en.
Relevante serversettings
pmove_fixed 1 (Gør dine fps irrelevant i forhold til din bevægelse)
g_weaponrespawn 5 (Våben respawner 5 sekunder efter de er blevet taget)
server_thrufloors 0 (Ingen splashdamage gennem gulve, vægge osv)
g_smoothClients 1 (cg_smoothClients er tilladt)
server_customclient 14 (cg_truelightning, cg_altPlasma, cg_altLightning og cg_enableOSPHUD er tilladt)
sv_allowDownload 1 (Maps kan hentes fra serveren. Dog anbefales der at hente allmaps-zip <link> fra FTP'en)
item_disable 4 (Ingen BFG)
Klient-variabler
Følgende konsolvariabler skal være som angivet.
cl_maxpackets 30-100
snaps 20-100
cl_timenudge 0
r_lodcurveerror 250
cg_thirdperson 0
Ellers er alle konsolkommandoer tilladt. Det skal dog lige understreges at timerscripts _IKKE_ er tilladt i FFA og 1on1 selvom det er muligt gennem konsollen.
Demoer og screenshots
Alle deltagere optager demoer (/autorecord) og tager end-screenshot (/screenshot) for at kunne bevise sin uskyld overfor eventuelle anklager. Det kan også være nyttigt hvis modstanderen nægter at have tabt, og der ikke lige var en arrangør i nærheden da kampen blev spillet.
Turnerings-serverne er sat op til at optage demoer og tage end-screenshots automatisk, men det er deltagerens eget ansvar at det virkelig bliver foretaget.
Endvidere kan demoer og screenshots jo uploades til FTP'en og bruges som rent blær :)
Demoer bliver gemt i <q3 sti>\osp\demos\ og screenshots i <q3 sti>\osp\screenshots\
Der er en bug i Q3 1.27 så man ikke kan afspille demoer fra menuen i selve spillet. Derimod anbefales der at installere Geekplay, som er er et lille program (under 50kb) der gør at man kan afspille demoer ved at dobbeltklikke på dem fra windows.
Diskvalifikationsgrunde
Ingen pak-, dll- eller exe-filer udover id Software's officielle er tilladt. Dvs. ingen ekstra playermodels, weaponmodels, lydfiler eller lignende.
Enhver modifikation af filerne medfører diskvalifikation.
Enhver brug af aimbot, wallcheat, q3hud, eksterne timere, timerscripts, ko-kastning eller lignende medfører diskvalifikation.
Manglende evne til at fremvise demo og screenshot hvis der opstår tvivl om deltagerens ærlighed efter en kamp.
Overdrevet usportlig opførsel.
Serverne vil stå klar mindst 10 minutter før den angivne kampstart. Hvis en deltager ikke er tilstede ved kampstart er han ude af turneringen. Ingen undtagelser.
Arrangører og evt. spørgsmål
Server-cfgs/regelsæt/dommer: MassMan
Linux/netværk: Clemme

