Alle Nyheder
 Software Nyheder
 Hardware Nyheder
 Internet Nyheder
 Spil Nyheder
 Film Nyheder
 TV Nyheder
 DVD Nyheder
 Netparty Nyheder

 
 
 Skriv kommentar

 
Danskere tager kampen op med de store [13/09] af Objector Bruger informationinternet:
Et nyt dansk website med globalt perspektiv har set dagens lys. Det drejer sig om www.site-optimizer.com, som er et unikt koncept inden for internetværktøjer. Site-optimizer forsøger at skabe overblik over de mange HTML-tags, som findes, således at brugeren hurtigt kan se, hvilke tags, der virker i hvilken browser.
- Der findes så mange forskellige tags, hvor nogle virker i en browser, men ikke i en anden, og der findes i dag ikke et enkelt sted, hvor man hurtigt kan skabe overblik over de mange forskellige muligheder, siger Michael Knudsen, der er en af hovedmændende bag Site-optimizer.

- Resultatet er, at mange sites faktisk kun fungerer optimalt i nogle ganske få browsere med det resultat, at sitet mister besøgende eller at brugerne ikke får det optimale udbytte af sitet, fortsætter Michael Knudsen, der har arbejdet med udvikling af komplekse webløsninger i 5 år og derfor kender problemet på kroppen.

I første version er der foruden det omfattende tag-bibliotek en funktion, som automatisk kan validere XML (Extensible Markup Language) og XSL (Extensible Stylesheet Language). I næste udgave lancerer de tre danskere en funktion, som validerer HTML sider, hvorved Site-optimizer skulle blive den ultimative ressource for webdesignere til at sikre, at sitet er velfungerende.

- I HTML tag biblioteket har vi sørget for at være så grundige som muligt, så der er faktisk support af tag helt tilbage til Internet Explorer 2.0 og Netscape 2.0 og frem til WAP-tags. Desuden sørger vi for support til Pocket Internet Explorer, Opera og I-mode, således at selv den mest fremmelige webudvikler kan finde noget, som er brugbart, slutter Michael Knudsen.

Bag Site-optimizer.com står tre unge danskere, Michael Knudsen, der har udviklet komplekse webløsninger i 5 år og Sune Danni Hansen, der har udviklet komplekse webløsninger i 3 år samt Michael Christensen, der har en baggrund som grafiker og i de seneste 5 år har arbejdet som webdesigner. Alle tre er ansat i firmaet Cypress, som er specialiseret i at udvikle meget komplekse internetløsninger.

Site-optimizer.com går i luften den 14. september. Målet for de tre unge danskere er klart at blive den foretrukne informationsressource for webdesignere og udviklere. Og de har da også valgt med det samme at rette sig mod verdensmarkedet, da der ikke er sprogbarrierer, når det drejer sig om tags – der er kun browserbarrierer, hvilket de tre unge danskere nu vil levere en løsning på.

Yderligere information:

Michael Knudsen
mmk@site-optimizer.com

Michael Christensen
mch@site-optimizer.com

Sune Danni Hansen
sdh@site-optimizer.com
kommentar(0)(www.site-optimizer.com)  op